Acroterium

Acroterium ( græsk ἀκρωτήριον  - "spids, finial" [1] [2] [3] ) - i klassisk arkitektur - det generelle navn på finierne, de elementer, der kroner bygningen, placeret på væggen over krongesimsen, især elementer, der danner hjørnerne af den trekantede fronton [1] [4] [5] . I sjældne tilfælde omtales balustrader, obelisker monteret på brystværn, skulpturer, urtepotter , fakler og andre dekorative elementer [6] eller en piedestal, hvorpå sådanne dekorationer er placeret [7] [8] også til acroteria .

Traditionen med at dekorere pedimenter ikke kun med skulpturer i tympaner , men også udenfor - øverst og langs kanterne af trekanten dannet af geisoner (gesimser) - stammer fra gammel arkitektur. Øverst på frontonen placerede de et ornament af blade, der divergerer til siderne - palmetterne . Deres symmetri svarede til symmetrien af ​​den trekantede fronton. Hjørne, dobbeltsidede palmetter blev installeret i hjørnerne, bøjet i en ret vinkel, så de kunne læses godt fra både hoved- og sidefacaden af ​​bygningen. De blev kaldt semi-akroterier. Begge var lavet af marmor eller terracotta og installeret på specielle stativer med vandrette platforme [9] . I nogle tilfælde blev der installeret skulpturelle billeder af griffiner eller sfinkser på sådanne steder .

Typiske eksempler: ( Aphaia-templet på øen Aegina , Nemesis- templet i Attika ). I gammel romersk arkitektur blev det centrale acroterium (i modsætning til de side) kaldt fastigium (lat. fastigium - pommel, top). I klassicismens og neoklassicismens arkitektur blev det kanonisk at fremhæve hjørnerne af frontonet med statuer. Sådanne kompositioner kan vi se i Andrea Palladios og Palladians bygninger, såsom Giacomo Quarenghi i St. Petersborg.

Akroterier bruges i kunsten at arkitektonisk indretning og møbeldesign. Miniature akroterier dekorerer sekretærer , skabe, reoler, sengegavle, lavet i klassisk stil [10] .

Se også

• Antefix

Noter

1. ↑ 1 2 📌 Akroter  (tysk) . Akademiske ordbøger og encyklopædier. Hentet 29. juli 2019. Arkiveret fra originalen 29. juli 2019.
2. ↑ Definition af ACROTERION  . Merriam Webster.com. Hentet 29. juli 2019. Arkiveret fra originalen 29. juli 2019.
3. ↑ Definition af  acroterier . Dictionary.com. Hentet 29. juli 2019. Arkiveret fra originalen 21. juni 2019.
4. ↑ Acrotère  (fr.) . Encyclopædia Universalis. Hentet 29. juli 2019. Arkiveret fra originalen 25. juli 2019.
5. ↑ acrotèrio  (italiensk) . nell'Enciclopedia Treccani. Hentet 29. juli 2019. Arkiveret fra originalen 28. november 2020.
6. ↑ Yusupov E. S. Akroterii // Ordbog over arkitekturbegreber . - Sankt Petersborg. : Fonden "Leningrad Gallery", 1994. - S. 16. - 416 s. - ISBN 5-85825-004-1 .
7. ↑ Acrotère: Definition de Acrotère  (fransk) . Centre National de Resources Textuelles et Lexicales. Hentet 29. juli 2019. Arkiveret fra originalen 29. juli 2019.
8. ↑ Acroterion  . _ — artikel fra Encyclopædia Britannica Online . Hentet: 29. juli 2019.
9. ↑ Vlasov V. G. . Akroterii // Vlasov VG New Encyclopedic Dictionary of Fine Arts. I 10 bind - Sankt Petersborg: Azbuka-Klassika. - T. I, 2004. - S. 132-133
10. ↑ Arkitektur. Hurtig reference / Kap. udg. M. V. Adamchik. - Minsk: Harvest, 2004. - S. 12. - ISBN 985-13-1842-6 .

Litteratur

• Akroterion // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
• Acroterius // A - Engobe. - M .  : Soviet Encyclopedia, 1969. - ( Great Soviet Encyclopedia  : [i 30 bind]  / chefredaktør A. M. Prokhorov  ; 1969-1978, bind 1).

Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk Fantastisk catalansk Fantastisk catalansk Fantastisk catalansk Fantastisk norsk Stor russer Great Soviet (1 udg.) Brockhaus og Efron kroatisk Britannica (online) Pauly Wissowa Treccani Universalis Granatæble