Abii ( oldgræsk Αβιοι ) er et skytisk nomadefolk, der sendte deres ambassadører til Alexander den Store [1] [2] [3] .
Homer mentioned them for the first time in the “Iliad” (XIII, 5-6), when Zeus contemplated the Thracian lands and: μυσῶν τ᾽ ἀγχεμάχων, καὶ ἀγαυῶν ἱπημολγῶν, γλακτοφάγων, and the dietary, “ Minutes , “ Minor- “ Mindre. / De fattige, der kun spiste mælk, de smukkeste dødelige "(oversat af N. I. Gnedich ) eller" Misyan, hånd-til-hånd-kæmpere, og de herlige folk fra Hippemolg / Mælkespisere og stammen af abyianere, bare mænd ”(oversat af V. V. Veresaev ). Næsten alle efterfølgende henvisninger til Abies findes i kommentarer til denne passage i Iliaden. Gamle og moderne kommentatorer tvivlede stærkt på, om de skulle betragte ord der som etnonymer , bortset fra Mizyans og Hippomolgs. Rationalister er enige om, at digteren hørte historier om talrige nomadiske stammer, der beboede stepperne nord og nordvest for Pontus Euxinus (Sortehavet), hvis ejendom alle bestod af almindelige stammebesætninger, især heste, hvis mælk de spiste , og, ifølge hans mening bevarede de moralens primitive enkelhed og beskedenhed [4] (senere blev de tilsvarende repræsenteret af hyperboreanerne ). Derfor brugte Homer passende tilnavne , som hans samtidige brugte i forhold til disse folkeslag: hippomolgi (ἱππημολγοι - "malkehopper"), galaktofager (γλακτοφάγοι - "dem, der spiser surmælk") og Abia (Ἴ-ιιιοι'er", ἀ- og βίο) [5] . For uretfærdigheder opstår jo ifølge Strabo kun med for meget respekt for materielle goder. Han protesterede mod dette over for Eratosthenes og Apollodorus af Athen , som hævdede, at Homer af uvidenhed ikke nævnte skyterne om deres grusomhed mod fremmede og uærlighed i handelen, men opfandt tre stammer.
Strabo gav forskellige fortolkninger af etnonymet: "cølibat" (at leve adskilt fra kvinder, sandsynligvis Homer anså et sådant liv ufuldstændigt, ligesom han kaldte enkemanden Protesilaus ' hus [6] "ufuldstændigt" ), "uden ildsted" og " bor i telte” [4 ] .
Aischylos nævnte Gabii (γάβιοι), det mest retfærdige og gæstfrie folk, der lever af de vilde frugter af det udyrkede land [7] ; men der er ingen indikation af, hvor han placerede dem. Antikvaren og lingvisten Steve Rees fremlagde den version, at Aischylos har det korrekte etnonym, og Homer kasserede det første bogstav på grund af hans tendens til at finde etymologisk betydning i egennavne , og hævede ordet i dette tilfælde til ἀ- og βία ("uden vold". ”), - et passende navn for de personer, der videre kaldes "de smukkeste" [8] .
Efterfølgende, hvis abianerne blev betragtet som et etnonym, blev de identificeret med forskellige stammer af skyterne, mizianerne (mizyanerne), thrakerne , getaerne eller deres naboer [4] (inklusive de mytiske amasoner , som forgæves overtalte abianerne til at deltage i en kampagne i Asien [9] [10] ). Med tiden, efterhånden som grækerne akkumulerede geografisk viden, blev habitatet for abierne sandsynligvis flyttet længere og længere ind i de ukendte nordlige egne, som i tilfældet med hyperboræerne. Claudius Ptolemæus mente således, at de boede i det yderste nord for Scythia (Scythia extra Imaum) ikke langt fra hippofagerne ("hestespisere"), Ammianus Marcellinus - nord for Hyrcania [11] . Stephen af Byzans placerede dem i området ved Abianus-floden (Ἀβιανός, moderne navn ukendt), som løber ud i Sortehavet, idet man betragtede folket som sit eponym [10] [12] .
Arrian sagde, at ambassadører fra den skytiske Abis-stamme ankom til Alexander den Store i Marakand ( Samarkand ), som havde levet uafhængigt siden Kyros tid og var kendt for deres retfærdige og fredelige gemyt [1] [2] . Angivelsen af en bestemt stamme kan dog være et eksempel på et forsøg på at illustrere gammel mytisk geografi med Alexanders erobringer.