| kvælerslange | |
|---|---|
| Genre | historie |
| Forfatter | Ivan Franko |
| Originalsprog | ukrainsk |
| skrivedato | 1877 (formodentlig) |
| Dato for første udgivelse | 1878 |
| Forlag | " Gromadsky ven ", " Dzvin ", "Hammer" |
" Boa constrictor " er en novelle af den ukrainske forfatter Ivan Franko . Formentlig skrevet i 1877 [1] . Først udgivet i 1878 i Lviv-magasinerne " Gromadsky ven " nr. 2, s. 98-109, " Dzvin ", s. 187-202 og Molot, s. 39-62 [~ 1] . Historien er forbundet med Frankos "Borislav-historier" og romanen " Borislav griner ", hvor hovedpersonen i historien optræder.
En separat bog blev først udgivet i 1884 i udgaven af Lviv-magasinet "Zorya", som forfatteren samarbejdede med på det tidspunkt. Til en separat udgave redigerede Franco værkets magasintekst: lange dialoger og naturalistiske scener af koleraens voldsomhed i Galicien blev fjernet , stilistiske ændringer blev foretaget, og en slutning blev tilføjet [2] . I 1907 hører den tredje udgave af værket, revideret på grundlag af den anden, til.
Historien blev første gang oversat til russisk i 1898 af Vladimir Bonch-Bruyevich , men denne oversættelse blev ikke udgivet i tide på grund af den tsaristiske censur, der forbød offentliggørelsen af Francos værker. I 1956 blev en oversættelse af Alexander Deutsch udgivet i Francos 10-binds samlede værker .
Hovedpersonen i værket - Herman Goldkremer - en velhavende forretningsmand, en jøde og en forældreløs. Efter at have rejst langt, er han trods alt fortsat utilfreds. Han plages af frygt, legemliggjort i et billede, der hænger ved ham, hvor en boa constrictor ( Boa constrictor ) kvæler en gazelle, der er stødt på. "Hans rigdom fremstår for ham som et hundredhovedet monster" [3] . Goldkremer er vist som en udbytter af ukrainske arbejdere, proletariserede bønder [4] .
Til sidst har Herman en drøm, hvor han bliver kvalt af en slange fra et maleri. Som det senere viser sig, var det hans egen søn, der ville slå ham ihjel for at få en formue.
I sovjetisk kritik, ligesom andre værker af den socialistiske Franco, blev historien betragtet ud fra synspunktet " kritisk realisme " og synspunktet om klassekonflikt. Således blev fortolkningen af Alexander Beletsky en klassiker , der forklarede den ødelagte afslutning af den første udgave af værket som følger: "Genfødsel skete ikke: rovdyret forblev et rovdyr og vendte tilbage til sin tidligere tilstand." Den russiske sovjetiske litteraturkritiker Boris Turganov og S. Kryzhanovsky skrev, at "billedet af den symbolske slange-boa-konstriktor - kapitalismen - løber gennem hele ... historien, hvis helt er den rige Borislav-industrimand Herman Goldkremer." I moderne ukrainsk kritik er historien blevet gentænkt som et psykologisk værk. Der er blevet lagt meget mere opmærksomhed på Goldkremers drømme og hans utilfredshed med hans position [5] [6] [7] [8] .