Not the Messiah ( He's a Very Naughty Boy) er et komisk oratorium baseret på Monty Python -filmen Life of Brian . Skrevet af tidligere Monty Python-medlem Eric Idle og co-skrevet af John Du Pre .
Verdenspremieren på oratoriet fandt sted på Luminato Festival i Toronto ( Canada ) den 1. juni 2007 i Roy Thompson Hall . Den amerikanske premiere fandt sted i New York den 1. juli samme år. En udvidet 90-minutters version af oratoriet havde premiere i Brisbane , Australien den 5. december 2007. Også i december 2007 blev der også afholdt forestillinger på de bedste spillesteder i Sydney (ved Operahuset ), Auckland og Perth . Eric Idle selv medvirker i forestillingen som en af solisterne og spiller nogle af de biroller, han spillede i filmen Life of Brian.
Efter succesen med Spamalot , Idles musical baseret på den første Monty Python-film, Monty Python and the Holy Grail , annoncerede han sin hensigt om at genindspille Life of Brian på samme måde. Et oratorium med titlen "Jeg er ikke en messias" blev skabt som en del af Luminato- festivalen i juni 2007. Den blev skrevet af Idle med John Du Pre , som allerede havde arbejdet med ham på Spamalot. Du Pré har et hus i den franske by Condom , hvor oratoriet blev udtænkt [1] .
"Jeg er ikke Messias" er en parodi på Händels berømte oratorium " Messias " . "Hvis vores 'liv af Brian' var fra Matthew , så er det fra John (eller rettere fra John Lennon og John Du Pre)" [2] . Musikalsk er det pastiche , der kombinerer pop, country , en Broadway-musical, folk-parodierende Bob Dylan osv. "Glory to the Shoe" er en sang i stil med Händel-koret "Hallelujah" fra oratoriet "Messiah", og sidste sang er Always Look On The Bright Side Of Life blev skrevet til den originale film.
Oratoriet blev præsenteret i England i Royal Albert Hall den 23. oktober 2009. Denne optræden var tidsindstillet til at falde sammen med Monty Python-gruppens 40-års jubilæum, og resten af gruppen optrådte i den ( Terry Jones , Terry Gilliam (som kom på scenen for at sige en enkelt sætning - "I'm not!" og modtog et stående bifald som svar) og Michael Palin , var der ingen John Cleese og Graham Chapman , der døde tilbage i 1989 ), samt Carol Cleveland og Neil Innes , som var aktivt involveret i Pythons aktiviteter . Denne udvidede version er blevet udgivet på DVD som et live-indslag. Forestillingen bød på et 140-mands kor og et 80-mands orkester ledet af John Du Pre, samt fem solister (Eric Idle, Shannon Mercer , William Ferguson (som Brian), Rosalind Plowright og Christopher Parves ), otte pibere og tre . får. I et interview om denne koncert sagde Idle: "Det er ikke ofte, man får en chance for at fjolle sådan på den måde i stor stil" [3] .
Verdenspremieren på koncertfilmen fandt sted den 25. marts 2010, i Rusland blev filmen vist i biograferne den 18.-19. maj. Undertekster på russisk blev lavet af den berømte oversætter Dmitry Puchkov ("Goblin").
Plottet i generelle vendinger gentager filmen "Life of Brian". Brian Cohen, født i Judæa som en skøge fra en romersk centurion, vokser op til at hade romerne med lidenskab og slutter sig til undergrundsorganisationen "People's Front of Judea". En dag, mens han flygtede fra romerne, tager folkemængden ham til messias. Folk begynder at tilbede ham, uden at lytte til hans indvendinger om, at han slet ikke er messias (hans mor tilføjer samtidig, at han bare er en meget fræk dreng). Folk, der engang har valgt ham som et objekt for tilbedelse, afviser alle hans forsøg på at overbevise dem og tilbeder selv den sko, han mistede under sin flugt. Som et resultat arresterer romerne Brian og dømmer ham til korsfæstelse , hvilket sker til den sidste livsbekræftende sang Always Look on the Bright Side of Life .
Intro: Ouverture
Første del: Apocalypso Now. (Apokalypse nu)
Anden del: The Boy Next Door. (Nabo)
Del tre: The Temptation of Brian. (Fristelse af Brian)
Fjerde del: Barok og rulle. (Barok 'n' roll)
Femte del: Miserere Loves Company. (Ulykken kommer aldrig alene)
Medlemmer af Monty Python -gruppen , som aldrig har været særlig glad for politisk korrekthed (mange elsker dem bare for dette), ændrede ikke sig selv i denne musikalske produktion. Signaturstilen strækker sig fra de intime detaljer i Mrs. Betty Palins liv ( Michael Palin ), "græskarudsalg"-scenen og "sengescenen" af Brian og Judith, til sarkastisk kritik af Cate Blanchett og et implicit politisk angreb på USA (hvilket gav generel godkendelse i salen) .
Scenen på markedspladsen, valgt af profeterne, indeholder blandt andre falske profetier en linje, der krydser bibelske motiver om en ildfast tornebusk (se Burning bush ) og USA's udenrigspolitik:
"Og en brændende busk vil komme ud af Det Hvide Hus og brænde alt på dens vej."
Original: "Og en brændende busk skal komme ud af et hvidt hus, der brænder alt."
Denne tvetydige sætning, som radikalt ændrer sin betydning afhængigt af synspunktet ( eng. Bush - en busk eller præsident D. Bush ), er et glimrende eksempel på humor på grænsen til en fejl til stede i oratoriet og i arbejdet med Monty Python generelt.
Hovedtemaet er dog latterliggørelse og sarkasme vedrørende den religiøse del af samfundet, folks tendens til idealisering og et enormt lag af overtro, der er aflejret gennem årtusinder på denne jord. Produktionen begynder med en beskrivelse af situationen i Det Nye Testamentes tider og fromheden af folk fra den æra, der beder til Gud af frygt for fiktive monstre. Et andet eksempel på teksters tvetydighed er "hyrdernes sang". ( Engelsk And There Were Shepherds .)
Åh, vi er ydmyge hyrder,
og vores hjorde holder vi
Der er ikke noget, vi kan lide bedre
end bare at se på får
Vi tæller dem hver dag og nat
, indtil vi falder i søvn
Og så tæller vi dem igen,
fordi vi elsker får
Får, får, får, får
Får, får, får
De er fulde af ulden tænkning.
Intellektuelt ikke dybt
Men ligeglad med deres sind
Vi finder ud af, at vi alle elsker får
bogstavelig oversættelse:
Åh, vi er simple hyrder
og vi vogter vores hjorde.
Og for os er der ikke noget bedre
end bare at se på fårene.
Vi tæller dem hele dagen og natten
, indtil vi går i seng.
Og derefter tæller vi dem igen,
fordi vi elsker får.
Får, får, får, får
Får, får, får.
De er fulde af forvirrede tanker,
ikke særlig intelligente,
Men det er lige meget, hvad de synes.
Vi indrømmer, at alle elsker får.
På engelsk er ordet eng. Hyrde har en dobbelt betydning: "hyrde", "hyrde" og "(åndelig) hyrde", "åndelig mentor", "præst". engelsk ord engelsk får betyder også "får", "vædder" og "flok". engelsk ord . flok kan oversættes som "en flok, et bundt uld", "flok" eller "skare mennesker", "flok". Følgelig kan linjerne i sangen forstås på forskellige måder. Enten som en munter sang om hyrder, der passer deres flokke og lidenskabeligt elskende får, eller som en parodi på kirkens levevis, præster og deres flok.
Gennem hele oratoriet fungerer Eric Idle som "fornuftens stemme" i opposition til den pseudo-religiøse uro, der finder sted i produktionen.
| Monty python | |
|---|---|
| På TV |
|
| Film |
|
| Berømte skitser |
|
| Særlige film |
|
| Lydalbum |
|
| Computer spil |
|
| Bemærkelsesværdige sange |
|
| sceneværker | |
| Andre projekter af deltagere | |