Tao sprog (yami)

Tao (yami)
selvnavn ingen Tao
lande Taiwan
Regioner Orchid Island (Lanyu)
Samlet antal talere < 4500 mennesker (2020)
Status dysfunktionel
Klassifikation

Austronesisk familie

filippinsk afdeling Bataniske sprog
Skrivning latin
Sprogkoder
ISO 639-1
ISO 639-2
ISO 639-3 tao
WALS ymi
Atlas over verdens sprog i fare 2026
Etnolog tao
Linguasfæren 31-CAA-a
ELCat 10747
IETF tao
Glottolog yami1254

Tao (oprindeligt navn: ciciring no Tao , kinesisk : 達悟語), også kendt som Yami ( kinesisk : 雅美語), er et malayo-polynesisk sprog, der tales af Yami (Tao) folket på Orchid Island , som ligger 46 kilometer sydøst for Taiwan . Dette sprog omtales også som Ivatan-dialekten.

Modersmålstalende selv kalder det ciriciring no Tao , det vil sige "menneskelig tale". Modersmål foretrækker selvnavnet "tao" [1] .

Tao er det eneste modersmål for taiwanske oprindelige folk , der ikke er en del af den formosanske gruppe af austronesiske sprog. Det menes at være et af Batan-sprogene, der også findes i det nordlige Filippinerne .

Fonologi

Sproget har 20 konsonanter og 4 vokaler [2] :

Vokaler

Forreste vokaler Midterste vokaler Bagerste vokaler
Høje vokaler jeg


Mellem vokaler ə


o


Lave vokaler -en


Tao-varianten, der tales i landsbyen Dziraralai på nordkysten, skelner mellem geminative konsonanter (for eksempel opa "lår" versus oppa "kylling" udgør et sådant minimalt par ) [3] .

Konsonanter

Tao konsonanter
Labial Alveolær Palatal Retrofleks Velar Uvular guttural
nasal m


n


ŋ


Sprængstoffer /



Affricates
døv s


t


t͡ʃ


k


( q ) ʔ


stemte b


d͡ʒ


ɖ


ɡ


frikativer v


ʂ


ʁ


( ɦ )
slidsede sonoranter l


j


ɻ


w


Rystende konsonanter r


Grammatik

Med hensyn til den grundlæggende klassificering af dele af tale såsom verber, substantiver, adjektiver, præpositioner og adverbier i almindelig analytiske eller andre overordnede sprog, er der forskelle i de taiwanske austronesiske sprog. For eksempel indeholder de som regel ikke adverbier, og funktionelt adverbier erstatter normalt verber, som funktionelt kan kaldes gerunds, svarende til gerunds på russisk [4] . Klassifikationen af ​​Tao-sproget består i at analysere og skelne mellem de vigtigste grammatiske dele af talen, affikser, ordstruktur og klassifikationsmetoder, samt i at sammenligne og analysere metoder til at klassificere dele af tale [5] .

Pronominer

Følgende sæt af stedord findes i Tao [6] .

pronominer tao
Nominativ Genitiv lokaliseret
fri form disjunktiv form fri form disjunktiv form
1 person ental yaken ko niken ko jiaken
2 personer ental imo ka nimo mo jimo
3. person ental iya ja nia na jia
1 person flertal (inklusive) yaten ta,

tamo,

takamo

niaten ta jiaten
1. person flertal (eksklusiv) yamen namen niamen namen jiamen
2 personer flertal inio kamo, kanio ninio nio jinio
3. person flertal sira sia nira da jira

Verber

Den følgende liste viser udsagnsordendelser, der findes på Tao-sproget [7] .

Dynamiske intransitiver: Statisk: Dynamisk: Transitiv: Statisk, fungerer som overgang:

Affikser

Følgende liste viser de affikser, der findes på Tao-sproget:

*icia- "kammerater sådan og sådan, som har de samme ansigtstræk eller skæbne"

*ikeyka- "endnu mere end det"

*ika- "Jeg har det sådan og sådan, fordi..."

*ika- "serienummer"

*ipi- "flertalstal"

*ji a- "nægtelse eller bekræftelse"

*ka- "et firma, som ... som et abstrakt navneord"

*ka- "jamen så, først nu, kun"

*ka- "præfiks for et statisk verbum, der dukker op igen i dannelsen af ​​transitive verber"

*ka- "meget" (reduplicering)

*ka- "dyr navngivet på basis af visse træk" (reduplicering)

*ka- ...-an - "fællesnavn"

*ma- ... -da - "Jeg kan godt lide at gøre det og det"

*mapaka - "foregive at være sådan og sådan"

*mapi- "at gøre sådan og sådan en beskæftigelse"

*mi-/mala- "relationer i en gruppe på to eller tre"

*mika-/mapika-/ipika- "alle sammen, en efter en"

*mala- "at smage eller se..."

*mipa- "bliver større og større..."

*mipipa- "Endnu mere..."

*mapi-/mapa-/pa- ... -en/ipa- "verbums kausative affikser"

*ni- "perfekt udsigt"

*ni- ... na "superlativ"

*noka- "fortid"

*noma- "fremtid" (fjernbetjening)

*sicia- "rigtig"

*sima- "fremtid" (nærmeste)

*tey- "retning"

*ty- "også meget"

*tey- "del allokeret til hver" (reduplicering)

Ordforråd

Samtaleudtryk

tao Russisk
akokay kamo / akokay Hej alle! / Hej!
ayoy Tak skal du have! / Heldigvis!
asnesneken Undskyld mig (når jeg mødes)
noong Godt, ja
beken Ikke
tosia Har/behøver ikke
mikonan Farvel! (forlader)
mi namen rana an. Det er tid for os at tage hjem.
akma ka i alipasalaw. Jeg ønsker dig godt helbred!

Filippinske relaterede ord

engelsk tao Tagalog / Ilokan / Bisai sprog osv.
person tao tao (Tagalog), tawo (Cebuano Vis.)
Mor i en i en
Far ama ama
hoved oo ulo
Ja nohon åh (opo)
Ven kagagan kaibigan
WHO sino sino, sin-o (Hiligaynon Vis.), hin-o (Waray Vis.)
de sira sila (Tagalog), sira/hira (Waray Vis.)
deres nira nila
afkom anak anak
jeg (pronomen) ko ko, -ko (Ilokano)
du ka ka, -ka (Ilokano)
dag araw araw, aldaw (Ilokano), adlaw (Cebuano Vis.)
spise kanen kain, kanen (Ilokano), kaon (alle Visayan)
drikke inomen inumin, inomen (Ilokano)
tale ciriciring chirichirin (Itbayaten Ivatan), siling (Hiligaynon Vis., siger), siring (Waray Vis., siger)
og aka saka
av Ananay Aray, Agay (Cebuano Vis.), Annay (Ilokano)
hjem vahay bahay, balay (Ilokano, Cebuano Vis.)
smågrise viik biik (tagalog, pattegrise)
ged kadling kambing, kanding (Cebuano Vis.), kalding (Ilokano)
sten- vato bato (Tagalog, alle Visayan osv.)
by eller ili (Ilokano)
en som en isa (Tagalog, Hiligaynon Vis.), Maysa (Ilokano), USA (Cebuano Vis.)
to doa (raroa) dalawa (Tagalog), duha (Cebuano), dua (Ilokano)
tre tilo tatlo, tulo/tuto (Cebuano Vis.), tallo (Ilokano)
fire apat apat (Tagalog, Hiligaynon Vis.), Upat (Cebuano Vis.), Uppat (Ilokano)
fem lima lima
seks anem anim (Tagalog), innem (Ilokano), unom (Cebuano Vis.), anum (Hiligaynon Vis.)
syv pito pito
otte wao walo
ni siam siyam, siam (Ilokano)
ti lort sampu (Tagalog), sangapulo (Ilokano), napulo (alle Visayan)

Japanske låneord

engelsk tao japansk
Fly sikoki hikouki (飛行機)
alkohol saki skyld (酒)
slagskib genkang gunkan (軍艦)
bibel seysio seisho (聖書)
Kristus Kizisto kirisuto (キリスト)
Læge koysang o-isha-san? (お医者さん)
blitzlys dingki denki (電気)
hellige Ånd seyzi seirei (聖霊)
nøgle kagi kagi (鍵)
Medicin kosozi kusuri (薬)
Abe Sazo saru (猿)
motorcykel otobay ōtobai (オートバイ; bilcykel )
Politi kisat keisatsu (警察)
skole gako gakkō (学校)
Skoletaske kabang kaban (鞄)
lærer sini sensei (先生)
Billet kipo kippu (切符)
lastbil tozako torakku (トラック; lastbil )

Lån fra kinesisk

engelsk tao kinesisk
Vin potaw cio putaoju (葡萄酒)

Se også

Noter

  1. Rau, D. Victoria; Dong, Maa-Neu. 達悟語:語料、參考語法、及詞彙/ Yami Texts with Reference Grammar and Dictionary (en, ch) // Taipei: Academia Sinica.. - 2006. - P.
  2. Rau, D. Victoria; Dong, Maa-Neu. 達悟語:語料、參考語法、及詞彙/ Yami Texts with Reference Grammar and Dictionary (en, ch) // Taipei: Academia Sinica.. - 2006. - P. 8 .
  3. Rau, D. Victoria; Dong, Maa-Neu. 達悟語:語料、參考語法、及詞彙/ Yami Texts with Reference Grammar and Dictionary (en, ch) // Taipei: Academia Sinica.. - 2006. - P.
  4. Jui-chuan Yeh  . — 2021-05-11. - T. 22 , nej. 3 . — S. 475–512 . — ISSN 2309-5067 1606-822X, 2309-5067 . doi : 10.1075 / lali.00089.yeh .
  5. Barbara H. Partee, Alice Ter Meulen, Robert E. Wall. Matematiske metoder i lingvistik  // Studier i lingvistik og filosofi. - 1993. - ISSN 0924-4662 . - doi : 10.1007/978-94-009-2213-6 .
  6. Rau, D. Victoria; Dong, Maa-Neu. 達悟語:語料、參考語法、及詞彙/ Yami Texts with Reference Grammar and Dictionary (en, ch) // Taipei: Academia Sinica.. - 2006. - P ..
  7. Rau, D. Victoria; Dong, Maa-Neu. 達悟語:語料、參考語法、及詞彙/ Yami Texts with Reference Grammar and Dictionary (en. ch) // Taipei: Academia Sinica.. - 2006.- 1.3 .

Links