Tao (yami) | |
---|---|
selvnavn | ingen Tao |
lande | Taiwan |
Regioner | Orchid Island (Lanyu) |
Samlet antal talere | < 4500 mennesker (2020) |
Status | dysfunktionel |
Klassifikation | |
filippinsk afdeling Bataniske sprog | |
Skrivning | latin |
Sprogkoder | |
ISO 639-1 | — |
ISO 639-2 | — |
ISO 639-3 | tao |
WALS | ymi |
Atlas over verdens sprog i fare | 2026 |
Etnolog | tao |
Linguasfæren | 31-CAA-a |
ELCat | 10747 |
IETF | tao |
Glottolog | yami1254 |
Tao (oprindeligt navn: ciciring no Tao , kinesisk : 達悟語), også kendt som Yami ( kinesisk : 雅美語), er et malayo-polynesisk sprog, der tales af Yami (Tao) folket på Orchid Island , som ligger 46 kilometer sydøst for Taiwan . Dette sprog omtales også som Ivatan-dialekten.
Modersmålstalende selv kalder det ciriciring no Tao , det vil sige "menneskelig tale". Modersmål foretrækker selvnavnet "tao" [1] .
Tao er det eneste modersmål for taiwanske oprindelige folk , der ikke er en del af den formosanske gruppe af austronesiske sprog. Det menes at være et af Batan-sprogene, der også findes i det nordlige Filippinerne .
Sproget har 20 konsonanter og 4 vokaler [2] :
Forreste vokaler | Midterste vokaler | Bagerste vokaler | |
---|---|---|---|
Høje vokaler | jeg
|
||
Mellem vokaler | ə
|
o
| |
Lave vokaler | -en
|
Tao-varianten, der tales i landsbyen Dziraralai på nordkysten, skelner mellem geminative konsonanter (for eksempel opa "lår" versus oppa "kylling" udgør et sådant minimalt par ) [3] .
Labial | Alveolær | Palatal | Retrofleks | Velar | Uvular | guttural | ||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
nasal | m
|
n
|
ŋ
|
|||||
Sprængstoffer / Affricates |
døv | s
|
t
|
t͡ʃ
|
k
|
( q ) | ʔ
| |
stemte | b
|
d͡ʒ
|
ɖ
|
ɡ
|
||||
frikativer | v
|
ʂ
|
ʁ
|
( ɦ ) | ||||
slidsede sonoranter | l
|
j
|
ɻ
|
w
|
||||
Rystende konsonanter | r
|
Med hensyn til den grundlæggende klassificering af dele af tale såsom verber, substantiver, adjektiver, præpositioner og adverbier i almindelig analytiske eller andre overordnede sprog, er der forskelle i de taiwanske austronesiske sprog. For eksempel indeholder de som regel ikke adverbier, og funktionelt adverbier erstatter normalt verber, som funktionelt kan kaldes gerunds, svarende til gerunds på russisk [4] . Klassifikationen af Tao-sproget består i at analysere og skelne mellem de vigtigste grammatiske dele af talen, affikser, ordstruktur og klassifikationsmetoder, samt i at sammenligne og analysere metoder til at klassificere dele af tale [5] .
Følgende sæt af stedord findes i Tao [6] .
Nominativ | Genitiv | lokaliseret | |||
---|---|---|---|---|---|
fri form | disjunktiv form | fri form | disjunktiv form | ||
1 person ental | yaken | ko | niken | ko | jiaken |
2 personer ental | imo | ka | nimo | mo | jimo |
3. person ental | iya | ja | nia | na | jia |
1 person flertal (inklusive) | yaten | ta,
tamo, takamo |
niaten | ta | jiaten |
1. person flertal (eksklusiv) | yamen | namen | niamen | namen | jiamen |
2 personer flertal | inio | kamo, kanio | ninio | nio | jinio |
3. person flertal | sira | sia | nira | da | jira |
Den følgende liste viser udsagnsordendelser, der findes på Tao-sproget [7] .
Dynamiske intransitiver:Følgende liste viser de affikser, der findes på Tao-sproget:
*icia- "kammerater sådan og sådan, som har de samme ansigtstræk eller skæbne"
*ikeyka- "endnu mere end det"
*ika- "Jeg har det sådan og sådan, fordi..."
*ika- "serienummer"
*ipi- "flertalstal"
*ji a- "nægtelse eller bekræftelse"
*ka- "et firma, som ... som et abstrakt navneord"
*ka- "jamen så, først nu, kun"
*ka- "præfiks for et statisk verbum, der dukker op igen i dannelsen af transitive verber"
*ka- "meget" (reduplicering)
*ka- "dyr navngivet på basis af visse træk" (reduplicering)
*ka- ...-an - "fællesnavn"
*ma- ... -da - "Jeg kan godt lide at gøre det og det"
*mapaka - "foregive at være sådan og sådan"
*mapi- "at gøre sådan og sådan en beskæftigelse"
*mi-/mala- "relationer i en gruppe på to eller tre"
*mika-/mapika-/ipika- "alle sammen, en efter en"
*mala- "at smage eller se..."
*mipa- "bliver større og større..."
*mipipa- "Endnu mere..."
*mapi-/mapa-/pa- ... -en/ipa- "verbums kausative affikser"
*ni- "perfekt udsigt"
*ni- ... na "superlativ"
*noka- "fortid"
*noma- "fremtid" (fjernbetjening)
*sicia- "rigtig"
*sima- "fremtid" (nærmeste)
*tey- "retning"
*ty- "også meget"
*tey- "del allokeret til hver" (reduplicering)
tao | Russisk |
---|---|
akokay kamo / akokay | Hej alle! / Hej! |
ayoy | Tak skal du have! / Heldigvis! |
asnesneken | Undskyld mig (når jeg mødes) |
noong | Godt, ja |
beken | Ikke |
tosia | Har/behøver ikke |
mikonan | Farvel! (forlader) |
mi namen rana an. | Det er tid for os at tage hjem. |
akma ka i alipasalaw. | Jeg ønsker dig godt helbred! |
engelsk | tao | Tagalog / Ilokan / Bisai sprog osv. |
---|---|---|
person | tao | tao (Tagalog), tawo (Cebuano Vis.) |
Mor | i en | i en |
Far | ama | ama |
hoved | oo | ulo |
Ja | nohon | åh (opo) |
Ven | kagagan | kaibigan |
WHO | sino | sino, sin-o (Hiligaynon Vis.), hin-o (Waray Vis.) |
de | sira | sila (Tagalog), sira/hira (Waray Vis.) |
deres | nira | nila |
afkom | anak | anak |
jeg (pronomen) | ko | ko, -ko (Ilokano) |
du | ka | ka, -ka (Ilokano) |
dag | araw | araw, aldaw (Ilokano), adlaw (Cebuano Vis.) |
spise | kanen | kain, kanen (Ilokano), kaon (alle Visayan) |
drikke | inomen | inumin, inomen (Ilokano) |
tale | ciriciring | chirichirin (Itbayaten Ivatan), siling (Hiligaynon Vis., siger), siring (Waray Vis., siger) |
og | aka | saka |
av | Ananay | Aray, Agay (Cebuano Vis.), Annay (Ilokano) |
hjem | vahay | bahay, balay (Ilokano, Cebuano Vis.) |
smågrise | viik | biik (tagalog, pattegrise) |
ged | kadling | kambing, kanding (Cebuano Vis.), kalding (Ilokano) |
sten- | vato | bato (Tagalog, alle Visayan osv.) |
by | eller | ili (Ilokano) |
en | som en | isa (Tagalog, Hiligaynon Vis.), Maysa (Ilokano), USA (Cebuano Vis.) |
to | doa (raroa) | dalawa (Tagalog), duha (Cebuano), dua (Ilokano) |
tre | tilo | tatlo, tulo/tuto (Cebuano Vis.), tallo (Ilokano) |
fire | apat | apat (Tagalog, Hiligaynon Vis.), Upat (Cebuano Vis.), Uppat (Ilokano) |
fem | lima | lima |
seks | anem | anim (Tagalog), innem (Ilokano), unom (Cebuano Vis.), anum (Hiligaynon Vis.) |
syv | pito | pito |
otte | wao | walo |
ni | siam | siyam, siam (Ilokano) |
ti | lort | sampu (Tagalog), sangapulo (Ilokano), napulo (alle Visayan) |
engelsk | tao | japansk |
---|---|---|
Fly | sikoki | hikouki (飛行機) |
alkohol | saki | skyld (酒) |
slagskib | genkang | gunkan (軍艦) |
bibel | seysio | seisho (聖書) |
Kristus | Kizisto | kirisuto (キリスト) |
Læge | koysang | o-isha-san? (お医者さん) |
blitzlys | dingki | denki (電気) |
hellige Ånd | seyzi | seirei (聖霊) |
nøgle | kagi | kagi (鍵) |
Medicin | kosozi | kusuri (薬) |
Abe | Sazo | saru (猿) |
motorcykel | otobay | ōtobai (オートバイ; bilcykel ) |
Politi | kisat | keisatsu (警察) |
skole | gako | gakkō (学校) |
Skoletaske | kabang | kaban (鞄) |
lærer | sini | sensei (先生) |
Billet | kipo | kippu (切符) |
lastbil | tozako | torakku (トラック; lastbil ) |
engelsk | tao | kinesisk |
---|---|---|
Vin | potaw cio | putaoju (葡萄酒) |