Chen Yanyan (skuespillerinde)

Chen Yanyan (陳燕燕), rigtige navn Chen Qianqian (陳茜茜; 12. januar 1916 , Ningbo , Zhejiang-provinsen  – 7. maj 1999 ), også kendt under kaldenavnene 南曽鹳燕, 美嚰, 縄帠, 美帠, 羦帠skuespillerinde i kinesisk, Hongkong og taiwansk biograf og tv i 1930'erne-1990'erne. Vinder af flere priser for bedste kvindelige birolle ved Asia-Pacific Film Festival.

Biografi og karriere

Chen Qianqian blev født den 12. januar 1916 (ifølge en anden version, den 25. februar 1915) i Ningbo i en traditionel familie af aristokratisk Manchu-oprindelse (en af ​​de " gule banner "-klaner) oprindeligt fra Beijing. Familien vendte efterfølgende tilbage til Beijing .

Pigen studerede på Beijing Catholic School of the Sacred Heart for piger, men fra en tidlig alder drømte hun om biograf. Da i 1930 instruktøren Sun Yu det nystiftede Hong Kong-Shanghai Lianhua Film Company (dannet ved fusionen af ​​studiet af en af ​​pionererne inden for kinesisk biograf Li Minwei 's Minxin, Dazhonghua Baihe, Shanghai Yinxi og Xiangong Yingye ) begyndte at optage i Beijing, filmen Spring Dream in the Old Capital (故都春夢) med Ruan Lingyu og Lin Chuchu i hovedrollerne i de to kvindelige hovedroller, pigen kom til sættet hver dag efter skole og så optagelserne i lang tid . Hun tiltrak sig opmærksomheden fra en anden instruktør af studiet , Cai Chusheng , som også jævnligt besøgte optagelserne, som introducerede hende for filmholdet.

På Sun Yus forslag fik pigen dagen efter givet en "test" i hvert fald på niveau med en statist/afsnit - i rollen som en af ​​pigerne, der flirter med forbipasserende, på baggrund af hvilken Ruan Lingyu, som en prostitueret, kommunikeret med en klientkarakter. Afsnittet blev klippet under redigeringen, fordi 14-årige Chen så for ung ud til filmens emne, men oplevelsen overbeviste studiets overordnede om hendes potentiale til virkelig at mestre skuespillerfaget.

Chen Qianqian blev tilbudt at komme med i studiet, men det modsatte hendes forældre sig. Mens moderen ret hurtigt blev overtalt, ønskede Qianqians traditionelt opdragne og styrbare far ikke at høre om et sådant valg i lang tid. Studiepersonalets overtalelse, herunder Lin Chuchu, kendt i en række roller som trofaste hustruer og omsorgsfulde mødre, spillede en rolle i at ændre deres mening. Tilladelse til at gå i skuespil fik dog hans datter med fire strenge betingelser: (1) hun må ikke bruge sit rigtige navn i film, (2) hun må ikke tale om sit arbejde, når hun kommunikerer med familien/derhjemme, (3 ) hun giver afkald på ethvert krav på arv fra familien, og (4) hun må ikke gøre noget for at skade familien. Desuden nægtede pigens far at underskrive en kontrakt med studiet, så den unge skuespillerinde, der ikke havde ret til at underskrive sig selv på grund af sin minoritet, blev tvunget til at arbejde i flere år uden en formelt indgået kontrakt, og risikerede at stå uden en familie i enhver konflikt med studiet, og ingen andre former for underhold. Dette rystede dog ikke hendes selvtillid, og snart tog pigen, ledsaget af sin mor, til studiets hovedbase i Shanghai. Hendes professionelle navn, mens hun beholder sit efternavn, bliver "Yanyan" (燕燕, "Svale", også med et strejf af Beijing-oprindelse fra det poetiske navn på byen Yanjing ), foreslået af lederen af ​​studiet , Li Minwei .

Allerede i sin næste film - den korte komedie "Selvmordskontrakt" - samme år og med praktisk talt ingen skuespillererfaring endnu, kommer Chen Yanyan ind på kreditterne, og for den fjerde film i ( A Spray of Plum Blossoms , en tilpasning af Shakespeares " Two Veronese " , hvor hun spillede tjenestepigen A Qiao, svarende til Luchetta i originalen), samlede den unge skuespillerindes præstation nok positive anmeldelser fra publikum til, at studiet prøvede hende i den første hovedrolle.

Hendes første "egen" film var dramaet Springtime in the South skrevet og instrueret af Cai Chusheng , hvor Chen Yanyan spillede en tragisk heltinde. Endelig bliver rollen som den drømmende Dingxiang spillet af hende i The High Road (1934) hendes "pas til stjernerne." Chen Yanyan bliver en af ​​filmselskabets "fire hyldester" (hovedskuespillerinder), der supplerer Ruan Lingyu , Wang Renmei og Li Lili, og er filmet på den indtil 1937 (hvor en række Shanghai-studier blev lukket under den japanske besættelse) i 24 film , for det meste stum eller "halvdum", men efter at have formået at prøve sig på dette stadie og i to lydfilm . De fleste af de roller, der blev spillet i løbet af denne tid, refererer til billedet af en "attraktiv ung pige, der lige er begyndt at indse sin egen sanselighed" [2] .

Efter lukningen af ​​Lianhua og under det meste af den anden kinesisk-japanske krig forblev Chen Yanyan i Shanghai. I 1938 fik hun job hos Xinhua Film Company , hvor hun også hurtigt blev en af ​​studiets "fire hyldest" (de tre andre var Yuan Meiyun , Chen Yunshan og Gu Lanjun) og med succes fortsatte med at handle i trenden med tragiske heltinder og fik på et tidspunkt kaldenavnet "Tragedies Dronning" [2] .

Lige fra begyndelsen af ​​arbejdet på Lianhua filmstudiet mødte Yanyan og indgik et romantisk forhold med studiets chefkameramand Huang Shaofeng (黃紹芬, aka Won Xiufan), dog på grund af begge unges koncentration om en filmkarriere, formaliseringen af ​​deres forhold blev udskudt næsten til militærårene. De har en datter - den kommende skuespillerinde Won Tinlai / Teresa Wong (王天麗) - men i sidste ende indser begge, at familielivet ikke fungerer, og afslutter ægteskabet efter gensidigt samtykke.

Efter afslutningen af ​​Anden Verdenskrig vender skuespillerinden tilbage til Beijing for optagelserne af He Looks Like A Shadow (神出鬼没), hvor hun møder og indleder et andet romantisk forhold med sin medstjerne, skuespiller og instruktør Wang Hao (王豪; nogle kilder omtaler ham som Yanyans anden mand, men hun hævdede senere, at deres samliv ikke officielt var registreret som et ægteskab). I 1949, kort før KKP -styrkernes sejr i den kinesiske borgerkrig, flyttede de til Hong Kong sammen og fortsatte med at filme der. Wang Hao og Chen Yan etablerede sammen deres eget filmstudie , Hoiyin Film Company (lit. "Petrel"), men det opløses omkring 1954-1955 efter kun få film blev lavet sammen med deres samliv, da Chen Yanyan opdager sin partners utroskab. Efter den anden mislykkede oplevelse, lover Yanyan ikke længere at indgå i romantiske forhold og bor alene eller sammen med sin datter resten af ​​sit liv.

Fra 1950'erne flyttede skuespillerinden til modne, ofte moderlige roller, og blev en af ​​de vigtigste birollende skuespillerinder fra Hong Kong og Taiwan i denne rolle og tjente  adskillige nomineringer og priser for den bedste kvindelige birolle i slutningen af ​​1950'erne og begyndelsen af ​​1960'erne.

Siden midten af ​​1970'erne har Chen Yanyan forladt den store biograf og fortsatte med at optræde i Taiwan i tv-film og miniserier indtil begyndelsen af ​​1980'erne, hvorefter han endelig går på pension og bor sammen med sin datter. I slutningen af ​​1980'erne og 1990'erne blev skuespillerindens livslange fortjenester til biografen i regionen tildelt en særlig pris på Golden Horse -festivalen . Hendes seneste arbejde på skærmen optræder som sig selv i form af et interview i Stanley Kwans biografiske Main Stage fra 1994 , hendes mangeårige kollega Ruan Lingyu .

Chen Yanyan døde i en alder af 83 i maj 1999.

Nomineringer og priser

• 1957 (4. festival) - Golden Lotus - Pris for bedste kvindelige birolle
• 1961 (8. festival) - " Reunion " (音容劫, Taiwan) - Pris for bedste kvindelige birolle

• 1989 - særpris (for alle fortjenester i biografen) [3]

En af de tidlige stumfilm med Chen Yanyan i hovedrollen, The High Road (1934) blev efterfølgende inkluderet på listerne over de 100 bedste film i Kina-regionen af ​​Asia Weekly Magazine (i kalenderrækkefølge) [4] og Hong Kong Organisationskomiteens filmpriser (på 30. plads) [5] .

Filmografi

(indtil videre gives kun filmværker, og ufuldstændighed er også mulig for dem - en søgning og tilføjelse er i gang)

Film fra 1930'erne