Tzeltal sprog
| Tzeltal sprog | |
|---|---|
| selvnavn | Batz'il K'op |
| lande | Mexico |
| Regioner | Chiapas |
| Samlet antal talere | 273.000 (2000) [1] |
| Klassifikation | |
| Maya sprog Chola-Tzeltal sprog zeltalske sprog Tzeltal sprog | |
| Skrivning | latin |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | — |
| ISO 639-3 | tzh |
| WALS | tzt , tze og tzb |
| Etnolog | tzh |
| ELCat | 8602 |
| IETF | tzh |
| Glottolog | tzel1254 |
Tzeltal-sproget eller Tzeltal ( Cancuc, Chanal, Highland Tzeltal, Oxchuc Tzeltal, Tenango, Tenejapa, Tseltal, Tzeltal ) er et mayasprog , der tales af tzeltalerne i den mexicanske delstat Chiapas , hovedsagelig i kommunerne Altamirano , Amatenango del Valle , Villa las Rosas, Ocosingo , Oschuk , San Cristobal de las Casas, San Juan Cancun, Sitala , Sokoltenango , Tenehapa , Uistan , Chanal , Chilon og Yahalón i Mexico.
Oversigt
Former af Tzeltal, som Tzotsil , der hører til Maya-grenen, kaldes Tzeltal, som igen danner en gren sammen med Chola-sprogene kaldet Chola-Tzeltal. I dag er alle disse sprog de mest udbredte mayasprog i staten Chiapas. Historisk set brød denne gren op for omkring 1400 år siden. Derudover mener nogle forskere, at Tzeltal tales af et lille samfund i Guatemala.
En af de vigtigste forskelle mellem Tzeltal og Chola i dag er, at mens Chol har delt ergativitet , er Tzeltal fuldt ud morfologisk et ergativt sprog .
Tzeltal-sprogudsendelserne er vært for den nationale kommission for udvikling af oprindelige folk (CDI) radiostation XEVFS-AM , som sender i kommunen Las Margaritas , Chiapas.
I 2013 godkendte pave Frans oversættelser af messe- og nadverbønnerne til Tzotzil og Tzeltal.
Skriver
Skrivningen af Tzeltal-sproget er baseret på det latinske grafiske grundlag. Zeltal alfabet: a, b, ch, ch', e, i, j, k, k', l, m, n, o, p, p', r, s, š, t, t', ts, ts ', u, w, y [2] .
Fonologi
Tzeltals fonologi er ret enkel, med konsonant- og vokalopgørelser, der er typiske for Maya-sprogene. Adskillige fonologiske processer finder sted, herunder assimilation , epentese , lenition og reduplikation .
Vokaler
Der er 5 vokaler i Tzeltal:
| forreste række | bagerste række | |
|---|---|---|
| Uødelagt | afrundet | |
| Top stigning | jeg | u |
| Midt-øverste løft | e | o |
| bundstigning | -en |
Hvorvidt vokallængden er fonemisk signifikant i Tzeltal, kan diskuteres.
Konsonanter
Tzeltal har 25 konsonanter, inklusive det glottale stop .
| Læbe.-læbe. | Alveolær. | Postalveolar. | Palatal. | Velar. | Svale. | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Eksplosion. | Pusterum. | p [pʰ] | t [tʰ] | k [kʰ] | ' [ʔ] | |||
| Abrupt. | p' [pʼ] | t' [tʼ] | k' [kʼ] | |||||
| Næse. | m [m] | n [n] | ||||||
| frikativ. | z [s] | x [ʃ] | j [x] | h [h] | ||||
| Affr. | Pusterum. | w [β] | tz [t͡sʰ] | ch [t͡ʃʰ] | ||||
| Abrupt. | tz' [t͡sʼ] | ch' [t͡ʃʼ] | ||||||
| Gær. | r [r] | |||||||
| Ca. | l [l] | y [j] | w [w] | |||||
[p'] har 3 allofoner:
- [p'] i slutningen af et ord: sap' [sapʼ]
- [ʔb] mellem vokaler: tzop'ol [t͡sʰoʔbol]
- [b] i andre tilfælde: p'e [be]
[w] har 2 allofoner:
- [β] når det er det første medlem af en CC (konsonantklynge), eller hvis i slutningen af et ord: awlil [ʔaβlil]
- [w] i andre tilfælde: ziwon [siwon]
I begyndelsen af et ord er en udveksling mellem [w] og [β] mulig, som i ordet wix [wiʃ] ~ [βiʃ].
Noter
- ↑ http://www.ethnologue.com/language/tzh Zeltal-sprog på Ethnologue
- ↑ ABC. Instituto Linguistico de Verano, 1946
Links
 Ordbøger og encyklopædier | |
|---|---|
| I bibliografiske kataloger |