Dimitrovgrad (Serbien)

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 22. juni 2019; checks kræver 4 redigeringer .
By
Dimitrovgrad
serbisk. Dimitrovgrad
bule. Tsaribrod
Våbenskjold
43°01′ s. sh. 22°47′ Ø e.
Land  Serbien
Fællesskab Dimitrovgrad
Historie og geografi
Tidligere navne Tsaribrod
Centerhøjde 545 m
Tidszone UTC+1:00 , sommer UTC+2:00
Befolkning
Befolkning 6968 personer ( 2002 )
Nationaliteter Bulgarere 50 %, serbere 25 %
Digitale ID'er
Telefonkode +381 10
Postnummer 18320
bilkode PI
dimitrovgrad.rs
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Dimitrovgrad ( serbisk Dimitrovgrad , Bolg. Tsaribrod ) er en bylignende bebyggelse i Pirot-distriktet i Republikken Serbien , det administrative centrum for Dimitrovgrad -samfundet . Det ligger ved Nishava -floden .

Toponym

I 1521, under Sultan Suleiman I , blev området kaldt Tekvur Binari (kongelig springvand) og tjente som bolig.

Tsaribrod fik sit moderne navn efter Anden Verdenskrig . Ved regeringsdekret blev byen opkaldt efter lederen af ​​Bulgarien og den tidligere leder af Komintern , Georgy Dimitrov .

Historie

I 1885, under den serbisk-bulgarske krig , blev byen stedet for fjendtligheder. Først blev den besat af Donau-divisionen af ​​serberne, og efter slaget ved Slivnitsa blev byen besat af bulgarske tropper.

I 1888 lagde de bulgarske statsjernbaner spor til den serbiske grænse, hvor vejen gennem Dimitrovgrad forbindes med Nis og tillod passage af Orientekspressen [1] . Samme år blev læsesalen Hristo Botev åbnet i byen .

I 1892 blev den ortodokse kirke for Jomfruens fødsel bygget med ikonostase fra Samokov-skolen .

Efter Første Verdenskrig blev byen med den vestlige udkant af det daværende Bulgarien en del af Jugoslavien under Neuilly- traktaten .

Befolkning

Befolkningen i byen ifølge folketællingen i 2002 var 6968 mennesker, hvoraf:

Nationalitet Befolkning Procent
bulgarere 3 281 47,08 %
serbere 1735 24,89 %
jugoslaver 425 6,09 %
sigøjnere 55 0,78 %
makedonere 33 0,47 %
Montenegrinere fjorten 0,20 %
kroater 5 0,07 %
slovenere 3 0,04 %
Gorani 2 0,02 %
bosniakker 2 0,02 %
russere en 0,01 %
uafklaret 572 8,20 %
i alt 6 968 100 %

Indfødte

Se også

Noter

  1. Werner Solch. Orientekspressen. Glanzzeit og Niedergang enes Luxuszuges. — 4. Auflage. - Düsseldorf: Alba Verlag, 1998. - S. 13.

Links