Kahlo, Frida

Frida Kahlo de Rivera ( spansk :  Frida Kahlo de Rivera ), eller Magdalena Carmen Frida Kahlo Calderón ( spansk :  Magdalena Carmen Frieda Kahlo Calderón [6] ; 6. juli 1907, Coyoacan  - 13. juli 1954, Mexico City ) [7] [ 8] , - Mexicansk kunstner , bedst kendt for selvportrætter [9] [10] .

Mexicansk kultur og kunsten fra folkene i det præcolumbianske Amerika havde en mærkbar indflydelse på hendes arbejde. Frida Kahlos kunstneriske stil karakteriseres nogle gange som naiv kunst eller folkekunst . Grundlæggeren af ​​surrealismen, Andre Breton , rangerede hende blandt surrealisterne.

Hele sit liv havde hun et dårligt helbred - som seksårig havde hun polio , hvis konsekvenser forblev for evigt, og som teenager havde hun en alvorlig bilulykke , hvorefter hun måtte gennemgå adskillige operationer , der påvirkede hele hendes liv. I 1929 giftede hun sig med kunstneren Diego Rivera , ud over deres fælles interesser blev de bragt sammen af ​​det faktum, at begge støttede kommunistpartiet [11] .

Biografi

Familie og barndom (1907-1924)

Magdalena Carmen Frida Calo y Calderon blev født den 6. juli 1907 i Coyoacán , en landsby i udkanten af ​​Mexico City [12] . Kahlo hævdede at være født i familiens Blå Hus (La Casa Azul), men ifølge den officielle fødselsattest skete dette hos hendes mormors hus, der ligger ved siden af ​​[13] . Fridas forældre var fotografen Guillermo Kahlo (1871-1941) og Matilda Calderon y Gonzalez (1876-1932), på tidspunktet for hendes fødsel var de henholdsvis 36 og 30 år gamle [14] . Hendes far Guillermo, der er indfødt i Tyskland , immigrerede til Mexico i 1891, efter at epilepsi forårsaget af en ulykke afsluttede hans universitetsstudier. Kahlos påstand om, at hendes far var jøde og hendes bedsteforældre jødisk fra den rumænske by Arad [15] blev afvist i 2006 af et par tyske slægtsforskere, der opdagede, at Fridas far var lutheraner [16] [17] . Hendes mor Matilda blev født i Oaxaca af en indisk far og hans kone af spansk afstamning. Foruden Frida havde Guillermo og Matilda yderligere tre døtre, Matilda (ca. 1898-1951), Adriana (ca. 1902-1968) og Christina (ca. 1908-1964). Derudover havde Frida yderligere to halvsøstre fra Guillermos første ægteskab - Maria Luisa og Margarita, men de blev opdraget i et kloster.

Efterfølgende beskrev Kahlo atmosfæren i sit barndomshjem som "meget, meget trist" [18] . Begge hendes forældre var ofte syge, og deres ægteskab var blottet for kærlighed. Fridas forhold til sin mor var ikke let, da hun beskrev sin mor som "venlig, aktiv og intelligent, men på samme tid forsigtig, grusom og fanatisk religiøs." Guillermo Calò levede af fotografering, og hans virksomhed led meget under den mexicanske revolution , da medlemmer af den afsatte regering tidligere havde været hans klienter, og den langvarige borgerkrig tilskyndede ikke til en stigning i private provisioner.

I en alder af seks år fik Kahlo polio , som gjorde hendes højre ben kortere og tyndere end hendes venstre [19] . Sygdommen tvang hende til at være isoleret fra sine jævnaldrende i flere måneder, som et resultat af, at hun blev udsat for hån. Selvom denne ulykke gjorde hende til en eneboer [18] , bragte den hende på den anden side tættere på sin far, for hvem hun blev en elsket datter, da også han blev tvunget til at leve med sygdommens følger [19] . Frida krediterede ham for at have gjort hendes barndom "fantastisk... han var for mig et godt eksempel på en ærbødig holdning til arbejde (til fotografering og maleri), og vigtigst af alt, han forstod alle mine problemer." Han lærte hende om litteratur, natur og filosofi, opmuntrede hende til at dyrke sport, så hun kunne komme sig, på trods af at de fleste fysiske øvelser blev anset for at være upassende for piger. Han lærte hende også fotografering, og Frida begyndte at hjælpe ham med at retouchere, fremkalde og farvelægge fotografierne.

På grund af polio gik Kahlo senere i skole end sine jævnaldrende [20] . Hun gik i en lokal børnehave og folkeskole i Coyoacán med sin yngre søster Cristina og blev hjemmeundervist i femte og sjette klasse [21] . Mens Christina fulgte sine søstre for at studere på en klosterskole, blev Frida indskrevet på en tysk skole på anmodning af sin far [22] . Snart blev hun bortvist fra den på grund af ulydighed og sendt til en professionel lærerskole [21] . Hendes ophold der blev kortvarigt, da hun blev seksuelt misbrugt af en af ​​lærerne [21] .

I 1922 blev Kahlo optaget på eliteskolen i statens grundskole, hvor hun fokuserede på at studere naturvidenskab med det mål at blive læge. Denne institution er først for nylig begyndt at acceptere kvinder, og ud af 2.000 studerende var der kun 35 piger. Frida studerede godt [23] , læste meget og blev også dybt gennemsyret og blev en streng tilhænger af den mexicanske kultur. Derudover brændte hun for politik og social retfærdighed [24] . Skolen fremmede indigenismo , en ny følelse af mexicansk identitet, der var præget af stolthed over landets indianske arv og et ønske om at ryste den koloniale forestilling om , at Europa var Mexico overlegent [25] . Kahlo var især påvirket på det tidspunkt af sine ni klassekammerater, med hvem hun dannede en uformel gruppe kaldet Kachuchas. Mange af denne gruppe fortsatte med at blive ledende skikkelser i den mexicanske intellektuelle elite. De var oprørere, der modsatte sig alt konservativt, lavede pranks, lavede skuespil, skændtes om filosofi og russiske klassikere. For at skjule det faktum, at hun var ældre og for at erklære sig selv som "revolutionens datter", begyndte Frida at sige, at hun blev født den 7. juli 1910, da den mexicanske revolution begyndte . Dette fastholdt hun hele sit liv. Fridas første kærlighed var Alejandro Gomez Arias, lederen af ​​deres gruppe. Hendes forældre godkendte ikke deres forhold. På grund af politisk ustabilitet og voldsudbrud i denne periode blev Arias og Kahlo ofte adskilt og udvekslede derfor lidenskabelige kærlighedsbreve med hinanden [26] [27] .

Yderligere biografi

Frida var engageret i boksning og andre sportsgrene. I en alder af 15 gik hun ind på "Preparatory" (National Preparatory School), en af ​​de bedste skoler i Mexico, med det formål at studere medicin [10] . Af de 2.000 elever på denne skole var der kun 35 kvinder. Frida opnåede straks troværdighed ved at oprette en lukket gruppe "Kachuchas" med otte andre studerende. Hendes opførsel blev ofte kaldt oprørende.

I forberedelsen fandt hendes første møde sted med hendes kommende mand, den berømte mexicanske kunstner Diego Rivera , som fra 1921 til 1923 arbejdede på den forberedende skole på maleriet "Skabelsen".

I en alder af atten, den 17. september 1925, havde Frida en alvorlig ulykke. Bussen, hun sad i, kolliderede med en sporvogn. Frida fik alvorlige skader: et tredobbelt brud på rygsøjlen (i lænden), et brud på kravebenet , brækkede ribben , et tredobbelt brud på bækkenet , elleve brud på knoglerne i højre ben, en knust og forskudt højre fod , og en forskudt skulder. Derudover blev hendes mave og livmoder gennemboret med metalrækværk. Hun var sengeliggende i et år, og helbredsproblemer forblev livet ud. Efterfølgende måtte Frida gennemgå flere dusin operationer, og hun forlod ikke hospitalerne i flere måneder.

Det var efter tragedien allerede i november 1926, at Frida første gang bad sin far om pensler og maling. Der blev lavet en speciel båre til Frida, som gjorde det muligt for hende at skrive liggende [28] . Et stort spejl var fastgjort under sengehimmelen, så hun kunne se sig selv. Det første billede var et selvportræt, som for altid bestemte kreativitetens hovedretning: "Jeg maler mig selv, fordi jeg bruger meget tid alene, og fordi jeg er det emne, jeg kender bedst" ​​[29] .

I 1928 meldte hun sig ind i det mexicanske kommunistparti [10] . I 1929 giftede Diego Rivera sig med Frida. Hun var 22 år gammel, han var 43. Ægtefællerne blev bragt sammen ikke kun af kunst, men også af fælles politiske overbevisninger - kommunistiske . Deres stormfulde liv sammen er blevet en legende. Mange år senere sagde Frida: "Der var to ulykker i mit liv: den ene var, da bussen kørte ind i en sporvogn, den anden var Diego . " I 1930'erne boede Frida i nogen tid i USA , hvor hendes mand arbejdede. Dette tvungne lange ophold i udlandet, i et udviklet industriland, fik hende til at mærke nationale forskelle mere akut.

Siden da har Frida især været glad for mexicansk folkekultur [30] , ved at indsamle gamle brugskunstværker og endda iført nationaldragter i hverdagen.

I 1937 søgte den sovjetiske revolutionære Lev Trotskij kort tilflugt i Fridas og Diegos hjem ; de indledte en affære med Frida [31] [32] . Det menes, at han blev tvunget til at forlade dem af for åbenlys lidenskab for den temperamentsfulde mexicaner.

En tur til Paris i 1939, hvor Frida blev en sensation i en tematisk udstilling af mexicansk kunst (et af hendes malerier blev endda erhvervet af Louvre ), videreudviklede den patriotiske følelse.

I 1940'erne dukkede Fridas malerier op på flere bemærkelsesværdige udstillinger. Samtidig bliver hendes helbredsproblemer værre. Medicin og stoffer, der er designet til at mindske fysisk lidelse, ændrer hendes sindstilstand, hvilket tydeligt afspejles i dagbogen, som har vundet stor popularitet.

I 1953 fandt hendes første soloudstilling sted i hendes hjemland . På det tidspunkt kunne Frida ikke længere komme ud af sengen, og hun blev bragt til åbningen af ​​udstillingen i en hospitalsseng [33] . Snart, på grund af koldbrand, blev hendes højre ben amputeret under knæet [34] .

Frida Kahlo døde den 13. juli 1954 af akut lungebetændelse . Kort før sin død forlod hun den sidste post i sin dagbog: "Jeg håber, at afrejsen bliver vellykket, og jeg vil ikke vende tilbage igen . " Nogle bekendte til Frida Kahlo foreslog, at hun døde af en overdosis, og hendes død kunne ikke have været tilfældig [31] . Ikke desto mindre er der ingen beviser for denne version; en obduktion blev ikke udført.

Farvel til Frida Kahlo fandt sted på Kunstpaladset . Ud over Diego Rivera blev ceremonien overværet af den tidligere mexicanske præsident Lazaro Cardenas og mange kunstnere.

Siden 1955 er Frida Kahlos Blå Hus blevet et museum til hendes minde.

Stemme

I 2019 annoncerede National Record Library of Mexico opdagelsen i sine samlinger af en stemmeoptagelse, sandsynligvis Frida Kahlo. Hvis ja, ville det være den eneste kendte optagelse af Fridas stemme. Indtil nu var det kun kendt, at det var "melodifuldt og varmt", ifølge Gisele Freunds erindringer. Stemmen optræder i et program dedikeret til kunstnerens mand, Diego Rivera, udgivet i 1955, og blev formentlig indspillet i 1953 eller 1954 [35] [36] . Kunstneren Rina Laso , som kendte Frida Kahlo og Diego Rivera , hævder, at stemmen på optagelsen ikke tilhører Frida Kahlo, da hendes stemme var lidt mere følelsesladet [37] .

Karakter

På trods af et liv fuld af smerte og lidelse havde Frida Kahlo en livlig og frigjort ekstraversiv natur, og hendes daglige tale var fyldt med grimt sprog. Da hun var en tomboy i sin ungdom, mistede hun ikke sin iver i sine senere år. Kahlo røg meget, drak meget (især tequila ), var åbenlyst biseksuel , sang obskøne sange og fortalte lige så uanstændige vittigheder til sine vilde festgæster .

Kreativitet

I Frida Kahlos værker er der en meget stærk indflydelse fra mexicansk folkekunst, kulturen i de præcolumbianske civilisationer i Amerika [10] . Hendes arbejde er fyldt med symboler og feticher. Indflydelsen af ​​europæisk maleri er dog også mærkbar i det - Fridas passion, for eksempel Botticelli , blev tydeligt manifesteret i hans tidlige værker . I kreativitet er der en stil med naiv kunst [10] . Frida Kahlos malerstil var stærkt påvirket af hendes mand, kunstneren Diego Rivera [10] .

Eksperter mener, at 1940'erne er æraen for kunstnerens storhedstid, tiden for hendes mest interessante og modne værker.

Genren selvportræt er fremherskende i Frida Kahlos værk. I disse værker afspejlede kunstneren metaforisk begivenhederne i hendes liv ("Henry Ford Hospital", 1932, privat samling, Mexico City; "Selvportræt med en dedikation til Leon Trotsky", 1937, National Museum of Women in Art, Washington ; "Two Fridas", 1939, Museum of Modern Art i Mexico City ; "Marxisme helbreder de syge", 1954, Frida Kahlo House Museum , Mexico City) [10] .

Udstillinger

I 2003 blev der afholdt en udstilling med Frida Kahlos værker og hendes fotografier i Moskva .

Maleriet "Roots" blev udstillet i 2005 på Tate Gallery i London, og Kahlos personlige udstilling i dette museum blev en af ​​de mest succesrige i galleriets historie - omkring 370 tusinde mennesker besøgte det.

Udstilling i Moskva (GVC Manege) 2019

Priser på malerier

I begyndelsen af ​​2006 blev Fridas selvportræt "Roots" ("Raices") vurderet af Sotheby's eksperter til $7 millioner ( oprindelig vurdering på auktion - £ 4 millioner ). Maleriet blev malet af kunstneren i olie på metalplade i 1943 (efter hendes gengifte med Diego Rivera). Samme år blev dette maleri solgt for 5,6 millioner amerikanske dollars, hvilket var rekord blandt latinamerikanske værker [39] .

Et andet selvportræt fra 1929 , solgt i 2000 for 4,9 millioner dollars (med et oprindeligt skøn på 3-3,8 millioner) , er stadig rekorden for omkostningerne ved malerier af Kahlo .

House Museum

Huset i Coyoacan blev bygget tre år før Frida blev født på et lille stykke jord. De tykke vægge i den ydre facade, det flade tag, en stueetage, indretningen, hvor rummene altid var kølige og alle åbnede ud til gården - næsten et eksempel på et hus i kolonistil. Det stod kun et par gader fra byens centrale plads. Udefra lignede huset på hjørnet af Calle Londres og Calle Allende præcis som de andre i Coyoacán, et gammelt boligområde i Mexico Citys sydvestlige forstæder. I 30 år har husets udseende ikke ændret sig. Men Diego og Frida gjorde det til, hvad vi kender det: et hus i overvejende blåt med elegante høje vinduer, indrettet i traditionel indisk stil, et hus fuld af passion.

Ved indgangen til huset står to gigantiske skulpturer af Judas, deres 20 meter høje papmachéfigurer, der gestikulerer, som om de inviterer hinanden til at tale.

Indeni ligger Fridas paletter og børster på arbejdsbordet, som om hun lige havde efterladt dem der. Ved Diego Riveras seng er en hat, hans arbejdskåbe og overdimensionerede støvler. Det store hjørnesoveværelse har glasmontre. Ovenfor står der: "Frida Kahlo blev født her den 7. juli 1910." Indskriften dukkede op fire år efter kunstnerens død, da hendes hus blev et museum. Desværre er inskriptionen unøjagtig. Ifølge Fridas fødselsattest blev hun født den 6. juli 1907. Men ved at vælge noget mere betydningsfuldt end ubetydelige fakta besluttede hun, at hun ikke blev født i 1907, men i 1910, året hvor den mexicanske revolution begyndte. Siden hun var barn i løbet af det revolutionære årti og levede i de kaos og blodtørne gader i Mexico City, besluttede hun, at hun var født med denne revolution.

De lyse blå og røde vægge i gården er dekoreret med en anden inskription: "Frida og Diego boede i dette hus fra 1929 til 1954." Det afspejler en sentimental, idealistisk holdning til ægteskabet, som igen afviger fra virkeligheden. Før Diego og Fridas rejse til USA, hvor de tilbragte 4 år (indtil 1934), boede de i dette hus i meget lidt tid. Mellem 1934 og 1939 boede de i to huse bygget specielt til dem i boligområdet San Angel. Derefter fulgte lange perioder, hvor Diego foretrak at bo selvstændigt i et studie i San Angel, slet ikke boede sammen med Frida, for ikke at nævne året, hvor begge floder skiltes, blev skilt og giftede sig igen. Begge inskriptioner pyntede på virkeligheden. Ligesom museet selv er de en del af legenden om Frida.

Kommercialisering af navnet

I begyndelsen af ​​det 21. århundrede oprettede den venezuelanske iværksætter Carlos Dorado fonden Frida Kahlo Corporation, som fik ret til kommerciel brug af Fridas navn af slægtninge til den store kunstner. Inden for få år var der en linje af kosmetik, et mærke af tequila, sportssko, smykker, keramik, korsetter og undertøj, samt en øl med navnet Frida Kahlo [40] .

I kunst

Frida Kahlos lyse og ekstraordinære personlighed afspejles i litteraturens og filmens værker [10] .

• I 1985 blev filmen "Frida, naturaleza viva", dedikeret til kunstneren, optaget i Mexico . Rollen som Frida Kahlo blev spillet af Ophelia Medina .
• I 2002 blev filmen Frida filmatiseret , dedikeret til kunstneren. Rollen som Frida Kahlo blev spillet af Salma Hayek .
• I 2017 blev tv-serien " Trotsky " filmet. Rollen som Frida Kahlo blev spillet af Victoria Poltorak .
• I 2005 blev en non-fiction kunstfilm Frida Against the Background of Frida filmatiseret [42] .
• I 1971 udkom kortfilmen "Frida Kahlo" [43] , i 1982 - en dokumentar [44] , i 2000 - en dokumentar fra serien "Great Women Artists" [45] , i 1976 - "The Life and Death" af Frida Kahlo" [46] , i 2005 - dokumentaren "The Life and Times of Frida Kahlo" [47] .
• Gruppen Alai Oli har en sang "Frida" dedikeret til hende.
• Gruppen LaScala har en sang "Frida" dedikeret til hende.
• Siden 2018 har Vakhtangov-teatret opført stykket "Frida. Livet i farver" [48] baseret på skuespillet af samme navn af Nika Simonova .
• Pixar tegnefilmen Coco har en cameo-figur Frida Kahlo.

Hukommelse

I 1994, amerikansk jazzfløjtenist og komponist James Newtonudgav et album inspireret af Kahlo kaldet Suite for Frida Kahlo på AudioQuest Music [49] .

Den 21. marts 2001 blev Frida den første mexicanske kvinde, der blev vist på et amerikansk frimærke [50] .

Til ære for Frida Kahlo den 26. september 2007 blev asteroiden 27792 Fridakahlo navngivet , opdaget den 20. februar 1993 af Eric Elst [51] . Den 6. juli 2010, årsdagen for Fridas fødsel, blev en doodle udgivet til hendes ære [52] . Den 30. august 2010 udstedte Bank of Mexico en ny 500 peso -seddel med Frida og hendes maleri fra 1949, Love's Embrace of the Universe, Earth, (Mexico), I, Diego, and Mr. Xólotl , og på forsiden af ​​hvilken hendes mand Diego var afbildet [53] .

Noter

1. ↑ 1 2 Frida Kahlo // CLARA  (engelsk) - 2008.
2. ↑ 1 2 Frida Kahlo // RKDartists  (hollandsk)
3. ↑ 1 2 Frida Kahlo // Internet Speculative Fiction Database  (engelsk) - 1995.
4. ↑ Museum of Modern Art onlinesamling 
5. ↑ 1 2 RKDartists  (hollandsk)
6. ↑ Frida Kahlo . Smithsonian.com. Dato for adgang: 18. februar 2008. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2012.  (ubestemt)  (Engelsk)
7. ↑ Frida - tysk navn fra ordet "fred", (Friede / Frieden); "e" er ophørt med at blive nævnt i navnet siden omkring 1935
8. ↑ Herrera, Hayden. En biografi om Frida Kahlo  (neopr.) . - New York: HarperCollins , 1983. - ISBN 978-0-06-008589-6 .  (Engelsk)
9. ↑ Frida Kahlo af Adam G.  Klein
10. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Kahlo, Frida // Great Russian Encyclopedia. - 2008. - T. 12. - S. 545. - ISBN 978-5-85270-343-9 .
11. ↑ Lozano, Luis-Martín (2007), s. 236  (spansk)
12. ↑ Kahlo (y Calderón), (Magdalena Carmen) Frida . Benezit Kunstnerordbog . Oxford University Press (11. november 2020). doi : 10.1093/benz/9780199773787.article.B00096735 . Dato for adgang: 15. april 2022. (ubestemt)
13. ↑ Zamora, 1990 , s. femten.
14. ↑ Tibol, Raquel. Frida Kahlo - Albuquerque: University of New Mexico Press, 1993. - ISBN 0585211388 .
15. ↑ At skabe sig selv: Var Frida Kahlo jødisk? . The Jewish Chronicle (7. juni 2018). Hentet 15. april 2022. Arkiveret fra originalen 19. marts 2022. (ubestemt)
16. ↑ Deffebach, 2015 , s. 52.
17. ↑ Ronnen . Frida Kahlos far var trods alt ikke jøde , The Jerusalem Post  (20. april 2006). Arkiveret fra originalen den 15. april 2022. Hentet 15. april 2022.
18. ↑ 12 Ankori , 2002 , s. atten.
19. ↑ 1 2 [[#CITEREF|]].
20. ↑ Zamora, 1990 , s. atten.
21. ↑ 1 2 3 Ankori, 2013 , s. 58.
22. ↑ Ankori, 2002 , s. 19.
23. ↑ Herrera, 2002 , s. 26-40.
24. ↑ Ankori, 2013 , s. 60-62.
25. ↑ Anderson, 2009 , s. 120.
26. ↑ Frida Kahlo Biografi | Liv, malerier, indflydelse på kunst | frida-kahlo-foundation.org . www.frida-kahlo-foundation.org . Hentet 15. april 2022. Arkiveret fra originalen 7. april 2022. (ubestemt)
27. ↑ Maranzani. Hvordan en forfærdelig busulykke ændrede Frida Kahlos  liv  ? . Biografi . Hentet 15. april 2022. Arkiveret fra originalen 22. april 2022.  (ubestemt)
28. ↑ Cruz, Barbara Frida Kahlo: Portræt af en mexicansk maler  (engelsk) . - Berkeley Heights: Enslow, 1996. - S.  9 . — ISBN 0-89490-765-4 .
29. ↑ Andrea Kettenmann, Frida Kahlo. Frida Kahlo, 1907-1954: smerte og lidenskab side 27
30. ↑ Karl, Ruhrberg; Manfred Schneckenburger; Christian Frick; Klaus Honnef. Frida Kahlo: Det 20. århundredes kunst: maleri, skulptur, nye medier, fotografi  (engelsk) . - Köln: Benedikt Taschen Verlag GmbH, 2000. - S. 745. - ISBN 3-8228-5907-9 .
31. ↑ 1 2 Herrera, Hayden. En biografi om Frida Kahlo  (neopr.) . - New York: HarperCollins , 1983. - ISBN 978-0-06-008589-6 .
32. ↑ Mexico beholdt en værdifuld ressource til en serie om kærlighed, dømt til succes i Rusland - EcoGrad, 02.12.2016 . Hentet 4. december 2016. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. (ubestemt)
33. ↑ Hayden Herrera: Frida. Biografi af Frida Kahlo. Übersetzt aus dem Englischen von Philippe Beaudoin. Editions Anne Carrière, Paris 1996, S. 9.
34. ↑ Herrera, Hayden (1983). En biografi om Frida Kahlo. New York: Harper Collins. ISBN 978-0-06-008589-6
35. ↑ 1 2 Anuncia la Fonoteca Nacional el hallazgo de la probable voz de Frida Kahlo . Hentet 13. juni 2019. Arkiveret fra originalen 13. juni 2019. (ubestemt)
36. ↑ Optagelse af Frida Kahlos stemme blev først opdaget i Mexico , RIA Novosti  (13. juni 2019). Arkiveret fra originalen den 13. juni 2019. Hentet 13. juni 2019.
37. ↑ Monica Mateos-Vega og Reyes Martinez . La voz que difundió la Fonoteca no es de Frida: Rina Lazo , La Jornada (14. juni 2019). Arkiveret fra originalen den 17. juni 2019. Hentet 15. juni 2019.
38. ↑ Frida Kahlos liv, kunst og psykiske sygdom . Hentet 24. november 2020. Arkiveret fra originalen 8. november 2020. (ubestemt)
39. ↑ "Frida Kahlo" rødder "sætter rekord på $5,6 millioner hos Sotheby's." Arkiveret 27. august 2011 på Wayback Machine  (downlink siden 05/14/2013 [3460 dage] - historie ) Art Knowledge News. 2006
40. ↑ Mexico: Frida Kahlo øl kommer til salg Arkiveret 29. september 2015 på Wayback Machine // BuenoLatina
41. ↑ "Frida Kahlo  på Internet Movie Database
42. ↑ Maria Kretinina. I en ikke-spillende position . Hentet 24. september 2012. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2012. (ubestemt)
43. ↑ "Frida Kahlo  på Internet Movie Database
44. ↑ "Frida Kahlo  på Internet Movie Database
45. ↑ "Frida Kahlo  på Internet Movie Database
46. ↑ "Frida Kahlo  på Internet Movie Database
47. ↑ "Frida Kahlo  på Internet Movie Database
48. ↑ [ http://www.vakhtangov.ru/shows/frida_life_in_colour ФРИДÐ�. . _ www.vakhtangov.ru Hentet 29. januar 2019. Arkiveret fra originalen 29. januar 2019. (ubestemt)
49. ↑ Suite for Frida Kahlo . Valley underholdning . Hentet 6. juli 2010. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2012. (ubestemt)
50. ↑ Frimærkefrigivelsesnr. 01-048 - Postvæsenet fortsætter sin fejring af kunst med Frida Kahlo-stempel (link ikke tilgængeligt) . USPS. Hentet 29. oktober 2010. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2004. (ubestemt) 
51. ↑ Minor Planet Center Circulars 26. september 2007 Arkiveret 27. maj 2012 på Wayback Machine  - dette dokument skal søges efter Circular #60731 (MPC 60731)
52. ↑ Frida Kahlo Google-logo . Google. Hentet 29. oktober 2010. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2012. (ubestemt)
53. ↑ Presentación del nuevo billete de quinientos pesos . Bank of Mexico . Hentet 11. september 2010. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2012. (ubestemt)

Litteratur

• Anderson, Corrine (2009). "Erindring om et åbent sår: Frida Kahlo og postrevolutionær mexicansk identitet" (PDF) . South Atlantic Review . 74 (4): 119-130. JSTOR  41337719 . Arkiveret fra originalen (PDF) den 17. juni 2019. Forældet parameter brugt |url-status=( hjælp )
• Ankori, Gannit. Imaging Her Selves: Frida Kahlos Poetics of Identity and Fragmentation. - Greenwood Press , 2002. - ISBN 978-0-313-31565-7 .
• Ankori, Gannit. Frida Kahlo: The Fabric of Her Art // Frida Kahlo. — Tate Modern , 2005. — ISBN 1-85437-586-5 .
• Ankori, Gannit. Frida Kahlo. - Reaktion Books , 2013. - ISBN 978-1-78023-198-3 .
• Frida Kahlos dagbog: et intimt selvportræt / HN Abrams. - N.Y. , 1995.
• Teresa del Conde. Vida de Frida Kahlo. - Mexico: Departamento Editorial, Secretaría de la Presidencia, 1976.
• Teresa del Conde. Frida Kahlo: La Pintora y el Mito. – Barcelona, ​​2002.
• Deffebach, Nancy. María Izquierdo og Frida Kahlo: Udfordrende visioner i moderne mexicansk kunst. - University of Texas Press, 2015. - ISBN 978-0-292-77242-7 .
• Drucker M. Frida Kahlo. - Albuquerque, 1995.
• Frida Kahlo, Diego Rivera og mexicansk modernisme. (Kat.). — SF: San Francisco Museum of Modern Art, 1996.
• Frida Kahlo. (Kat.). - L. , 2005.
• Herrera, Hayden. Frida: En biografi om Frida Kahlo . - Harper Perennial , 2002. - ISBN 9780060085896 .
• Zamora, Martha. Frida Kahlo: Kvalens børste . - Chronicle Books , 1990. - ISBN 978-0-87701-746-2 .
• Leclezio J.-M. Diego og Frida - M . : CoLibri, 2006. - ISBN 5-98720-015-6 .
• Kettenmann A. Frida Kahlo: Passion og smerte. - M. , 2006. - 96 s. - ISBN 5-9561-0191-1 .
• Prignitz-Poda H. Frida Kahlo: Liv og arbejde. - N.Y. , 2007.
• Herrera J. Frida Kahlo. Viva la vida! . - M. , 2004. - ISBN 5-699-05484-7 .

Links

• Komplet biografi om Frida Kahlo og hendes malerier
• Biografi og malerier af Frida Kahlo
• FRIDA KALOS VERDEN
• Frida Kahlos dagbog
• Reproduktioner af malerier af Frida Kahlo
• Frida Kahlos liv og død
• Billeder af Frida Kahlo og Diego Rivera
• Strålende kunstner Frida Kahlo. Billeder arkiveret 26. april 2015 på Wayback Machine

I sociale netværk	Twitter
Tematiske steder	discogs Internet film database Internet Spekulativ Fiction Database RKDartists
Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk Fantastisk catalansk stor kinesisk Fantastisk norsk Stor russer jorden rundt Litauisk universal kroatisk Britannica (online) Brockhaus Bemærkelsesværdige navnedatabase Universalis
Slægtsforskning og nekropolis	Find en grav gravsted.dk WikiTree
I bibliografiske kataloger BIBSYS: 90131171 BNC : a10108142 BNE : XX1119271 BNF : 12515307z CiNii : DA04306476 CONOR : 6328419 GND : 11855932X GTAA : 116385 ICCU : CFIV091601 ISNI : 0000 0001 2147 7893 J9U : 987007275671805171 LCCN : n82031966 LNB : 000030097 NDL : 00469205 NKC : mzk2003175441 NLA : 36449257 NLG : 74462 NLR : 000338004 NLP : A12640207 NSK : 000330552 NTA : 069439052 NUKAT : n00025034 PTBNP : 1422608 , 80781 LIBRIS : 42gjkdnn1bsxn0c SUDOC : 027696707 VIAF : 110981647 WorldCat VIAF : 110981647 ULAN : 500030701 RNB : 7719735