Vorstadt (Königsberg)

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 7. september 2018; checks kræver 3 redigeringer .
Historisk bydel Königsberg
Vorstadt
Udsigt over Vorstadt fra syd
Historie
Første omtale 1329
Som en del af byen med 1724
Status på tidspunktet for tænding forstad
Andre navne Front Forstadt
Geografi
54°42′12″ s. sh. 20°30′32″ Ø e.

Vorstadt ( tysk :  Vorstadt ) var det historiske kvarter i det sydlige Königsberg ( Preussen ).

Historie

I 1329 bevilgede de teutoniske riddere jord på den sydlige bred af Pregel-floden i ø-byen Kneiphof primært til konstruktion af dokker, men også til haver, landbrug og græsgange. Forstaden, der udviklede sig der, i Kneiphof-forstaden, blev Freiheit-distriktet, med særlige rettigheder og under Kneiphofs kontrol. Hans våbenskjold afbildede en hånd, der faldt ned fra skyerne, en vægtskala omgivet af to jagthorn [1] . En betydelig del af den russiske befolkning i Königsberg slog sig ned i Vorstadt [2] .

Ifølge rådhusets regler forenede kong Friedrich Wilhelm I den 13. juni 1724 Kneiphof og Vorstadt til en enkelt by Königsberg [3] .

Placering

Vorstadt blev opdelt i Vorniy Vorstadt, der grænser op til Pregel-floden mod nord, og den bageste Vorstadt mod syd, der grænser op til Haberberg . Fore Forstadt blev oprindeligt dokumenteret i 1376 som St. Antonforstadt, og senere som St. Anton Hospital [4] . Det blev beskyttet af en mur, palisader og grøfter i 1520, da det blev truet af polske tropper i den polsk-litauiske krig . I 1648 var det kendt som Indre Forstadt, og i 1677 igen som Front Forstadt. Han led ofte af brande; en brand i 1811 ødelagde huset, hvor Immanuel Kant blev født [2] .

Posterior Forstadt blev skabt efter Anterior Forstadt og var oprindeligt kendt som St. Georgsvorstadt efter St. George's Hospital. Posterior Forstadt og St. George's Hospital blev brændt ned under den polsk-tyske krig. Den sydlige del blev også kaldt Ydre Vorstadt. Det almindelige navn på den bagerste Vorstadt blev dokumenteret i 1726 [4] .

Vorstadtische langasse løb fra Haberberg-kirken nordpå gennem Vorstadt, før den blev til Kneiphofische langasse ved Kneiphof. Denne vej blev en af ​​de travleste gader i Königsberg efter åbningen af ​​den nærliggende hovedbanegård i 1929. Den Højere Realskole lå også i kvarteret.

I 1753 tillod kong Frederik II (konge af Preussen) byens jøder at bygge en hasidisk synagoge på Schnürlingsdamm i Vornier Vorstadt, som stod færdig i 1756. Selvom den gamle synagoge brændte ned i 1811, blev den genopbygget på den nærliggende Synagogenstrasse og indviet i 1815. Adass Israel åbnede sin synagoge på Synagogenstrasse nær den gamle synagoge. En ny liberal synagoge blev åbnet i Lomza i 1890. Synagogerne i Königsberg blev brændt ned under Krystallnatten i 1938.

Königsberg -børsen lå på Pregel-dæmningen, mellem den grønne og den musikalske bro. Fort Friedrichsburg eksisterede vest for Fore Vorstadt fra 1657 til 1910.

Galleri

Noter

  1. ↑ Mühlpfordt, Herbert Meinhard (1972). Konigsberg von A bis Z (på tysk). München: Aufstieg-Verlag. s. 168. ISBN 3-7612-0092-7 .
  2. ↑ 1 2 Armstedt, Richard (1899). Geschichte der Konigl. Haupt- und Residenzstadt Königsberg i Preussen (på tysk). Stuttgart: Hobbing & Büchle. s. 354.
  3. ↑ Gause, Fritz (1968). Die Geschichte der Stadt Konigsberg. Band II: Von der Königskrönung bis zum Ausbruch des Ersten Weltkriegs (på tysk). Köln: Bohlau Verlag. s. 761
  4. ↑ 1 2 Karl, G. (1924). Geschichtliches Straßenverzeichnis der Stadt Königsberg i Preussen. Einleitung und Ergänzungen bis 1941 af Peter Wörster. Konigsberg Pr.: Verlag der Konigsberger Allgemeinen Zeitung und Verlagsdruckerei. pp. 176. Genoptrykt af Verein für Familienforschung i Ost- und Westpreußen eV Nr. 4. Hamborg, 1992. (på tysk)

Litteratur

 Distrikter i Königsberg
Grundlæggende byer
Bydele siden det 18. århundrede
Bydele siden det 20. århundrede