Filariae

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 21. august 2022; verifikation kræver 1 redigering .
Filariae

Wuchereria bancrofti
videnskabelig klassifikation
Domæne:eukaryoterKongerige:DyrUnderrige:EumetazoiIngen rang:Bilateralt symmetriskIngen rang:protostomerIngen rang:FyldningIngen rang:NematoidaType:rundormeKlasse:ChromadoreaUnderklasse:PlectiaHold:SpiruridaFamilie:Filariidae
Internationalt videnskabeligt navn
Filariidae Cobbold , 1864
Synonymer
Onchocercidae


Filaria eller trådorme ( Filariidae ) er en familie af parasitære rundorme . Cirka 10 arter parasiterer mennesker, hvilket forårsager filariasis .

Udseende

Disse ekstremt tynde orme (deres diameter [1] overstiger ikke 0,3 mm) kan nå en længde på næsten en halv meter.

Værter og livscyklus

Voksne filariae lever i kroppen af ​​hvirveldyr, herunder mennesker. De er lokaliseret i kropshulen, subkutant væv, lymfe- og blodkar og hjertet. Larverne kaldes mikrofilariae.

Mellemværter af filariae er blodsugende insekter, sjældnere flåter, som modtager mikrofilariae ved at suge blodet fra den endelige vært og derefter inficere andre hvirveldyr. Således er spredningen af ​​parasitten overførbar.

Filariae spredes af blodsugende insekter. I menneskekroppen kan orme leve næsten hvor som helst. Når de blokerer lymfesystemet, udvikles elefantiasis, og hvis de ophobes i øjnene, kan en person blive blind.

Systematik

Mere end 80 slægter af filaria er kendt, herunder 380 arter. De mest udbredte menneskelige parasitter er Wuchereria , Brugia , Onchocerca , Loa , Mansonella , Acantocheilonema .

Noter

  1. ↑ Stort billede. 25 mest usædvanlige og farlige parasitter . Bigpicture.ru . Hentet 14. juni 2018. Arkiveret fra originalen 15. juni 2018.

Litteratur