Tmuit
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den
version , der blev gennemgået den 4. august 2019; checks kræver
4 redigeringer .
Gammel by |
Tmuit |
30°56′17″ N sh. 31°30′51″ Ø e. |
Land |
|
|
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Tmuit (også Fmuis, mere korrekt Tmuis; græsk Θμουίς , lat. Thmuis , koptisk Ⲑⲙⲟⲩⲓ , egyptisk tꜣ mꜣw ) er en gammel by i Nedre Ægypten , ved en kanal i Tanis- deltaet , mellem Tanis - deltaet , Mendes grene.
Bakken med ruinerne af Tmuis hedder nu Tell Timay al-Amdid ( arabisk تل تمى الأمديد , Tall Timay al-Amdīd ), tæt ved siden af den moderne by Timay el-Amdid ( ar ). Dette sted ligger 8 km nordøst for byen Es-Simbillawein ( en: Sinbellawein ), beliggende på jernbanelinjen Ez-Zakazik - El Mansoura , der passerer i den centrale del af Nildeltaet [1] .
Historie
Det gamle egyptiske Tmuis var ifølge Herodot centrum af distriktet [2] og lå mod syd og ikke langt fra byen Mendes (Jedet). Desuden var afstanden mellem udkanten af begge byer flere hundrede meter. Under de hellenistiske og romerske epoker var Tmuis et vigtigt centrum i Egypten. I det græsk-romerske Egypten blev Tmuis i stedet for Mendes hovedstaden i det sekstende nome ( Har ). Og Claudius Ptolemæus kaldte for eksempel trygt Tmuis for hovedstaden i Mendes-nomen [3] [1] [4] .
Tmuis fortsatte med at være en vigtig by for Rom indtil slutningen af antikken. Den havde sin egen administration, og byen blev trukket tilbage fra præfekten Alexandrias jurisdiktion . Betydningen af Tmuis var så stor, at i det 4. århundrede e.Kr. e. Ammian Marcellinus rangerede den blandt de største byer i Egypten sammen med Memphis , Oxyrhynchus og Athribis .
I den romerske egyptiske provins Augustamnica Prima [5] var Tmuis sæde for biskopspræstens sæde i provinshovedstaden Pelusium . Tmuis fortsatte med at være sæde for en biskop under den koptiske æra.
Tmuis eksisterede stadig under den arabiske erobring af Egypten i 641 , senere omdøbte araberne det til Al-Murad (Al-Muradeh). Byen forsvandt, muligvis efter den tyrkiske erobring [3] .
I den moderne koptisk-ortodokse kirke i Alexandria er Tell el-Timai en del af det kanoniske område af den hellige metropol Buheira (Tmuis og Hermopolis Parva ), Maryut (Mariotis), Mersa Matruh ( Antifra og Paractorium ), Libyen (Livis) og Pentapolis ( Cyrenaica ) [3] .
Biskopper af Tmuis
Michel le Quien [3] [6] nævner ni biskopper af Tmuis, hvoraf de sidste tre er monofysitter fra den tidlige middelalder . Blandt de andre:
- Ammonium (3. århundrede)
- St. Phileas af Tmuis , St. (d. 305/306/307), Hieromartyr (inkluderet i martyrologien , mindes 4. februar)
- St. Donat Tmuissky (d. 316), som efterfulgte ham, den hellige martyr (inkluderet i martyrologien, mindes 22. maj)
- Liberius (ikke Caius) (1. halvdel af det 4. århundrede), deltager i det første koncil i Nikæa i 325
- St. Serapion af Tmuissky , (født ca. 300 - d. efter 362), forfatter til " Euchology of Serapion " og en række andre værker, delvist bevarede, nær ven og assistent af St. Athanasius den Store [7]
- Ptolemæus (Plusian), medlem af Seleukiens råd 359 [8]
- Muyi (4. århundrede)
- Aristobulus, deltager i det første koncil i Efesos i 431
- Mina, monofysit
- Elias, monofysit
- Daniel, monofysit
Se også
Noter
- ↑ 1 2 Tripatlas.com. Om Thmuis (utilgængeligt link)
- ↑ Herodot (II, 166)
- ↑ 1 2 3 4 Petrides S. Thmuis. Et tituleret se i Augustamnica Prima // Original Catholic Encyclopedia. - 1913. Arkiveret 23. maj 2015.
- ↑ Wolfgang Helck, Eberhard Otto. Lexikon der Egyptologie. - Wiesbaden: Harrassowitz Verlag, 1999. - ISBN 3-447-04027-0 .
- ↑ Barrington Atlas of the Greek and Roman World, s. 102
- ↑ Michel Le Quien. Oriens christianus in quatuor patriarchatus digestus, in quo exhibentur Ecclesiae patriarchae caeterique praesules totius Orientis, publié posthumément. - Paris, 1740. - Bd. II. — S. 537.
- ↑ Vaschalde A.A. Serapion, Saint // Original Catholic Encyclopedia. - 1913. - T. XIII . - S. 726 . Arkiveret fra originalen den 1. januar 2009.
- ↑ Philostorgius , i Photius in Epitome of the Ecclesiastical History of Philostorgius , bog 4, kapitel 10.
Litteratur
- Tmuit // Encyclopedic Dictionary / Udg. F. A. Brockhaus, I. A. Efron. - T. XXXIII: Termisk. sensationer - Tombasi. - Sankt Petersborg, 1901. - S. 373.
- Baines, Malek. Kulturatlas af det gamle Egypten. - 2000. - ISBN 0-8160-4036-2 .
- Hans Bonnet. Lexikon der ägyptischen Religionsgeschichte. - Hamborg, 2000. - ISBN 3-937872-08-6 .
- De Meulenaere, Herman. Thmuis / H. De M. // Wolfgang Helck, Eberhard Otto. Lexikon der Egyptologie. - Wiesbaden: Harrassowitz Verlag, 1999. - ISBN 3-447-04027-0 . — bd. VI: Stele-Zypre. - 1986. - Sp. 493-494.
- Michel Le Quien. Oriens christianus in quatuor patriarchatus digestus, in quo exhibentur Ecclesiae patriarchae caeterique praesules totius Orientis, publié posthumément (3 bind). - Paris, 1740. - T. II.
- Petrides S. Thmuis. Et tituleret se i Augustamnica Prima // Original Catholic Encyclopedia. - 1913. Arkiveret 23. maj 2015.
I bibliografiske kataloger |
|
---|