Samerne er et folk, der lever på fire staters territorium - Norge , Rusland , Finland og Sverige . I alle disse lande, med undtagelse af Rusland, i nogle administrative enheder, hvor et ret stort antal samer bor, har deres sprog (et eller flere) officiel status .
Det samiske land Lapland har aldrig været en enkelt statslig enhed. Samerne har en særskilt national identitet, egenskaber ( flag og hymne ), deres rettigheder i Norge, Finland og Sverige er repræsenteret af folkevalgte repræsentative organer for kulturelt selvstyre - Samiske parlamenter .
I 1990'erne og 2000'erne vedtog Norge, Finland og Sverige lovgivning om brugen af deres modersmål af repræsentanter for nationale mindretal i regeringen og forskellige områder af det offentlige liv. Næsten alle disse love gælder kun for de regioner, hvor de nationale mindretal har traditionelt ophold, det vil sige for størstedelens vedkommende kun for Nordkalotzonen , selvom mange repræsentanter for nationale mindretal er flyttet til andre, normalt mere sydlige, regioner, dvs. , de bor uden for den zone, som sproglovgivningen gælder for. Således er hensynet til folk og sprog i disse love knyttet til spørgsmålene om disse folks opholdsområde, som under moderne forhold, præget af øgede migrationsprocesser, kan betragtes som en anakronisme [1] .
I Finland er samernes ret til selvstyre med hensyn til sprog og kultur på den samiske regions territorium nedfældet i landets forfatning ( §§ 17 og 121) [2] .
Den nye sproglov i Sverige (2008/09:153), der trådte i kraft i juli 2009, fastslår, at medlemmer af nationale mindretal har ret til at lære, udvikle og bruge deres sprog, og loven gælder i hele landet . Ud over den svenske lov 2008/09:153 blev loven 2008/09:158 om nationale mindretal og nationale mindretalssprog vedtaget, som trådte i kraft i januar 2010. I overensstemmelse hermed vil den samiske administrative region i Sverige blive udvidet til at omfatte 13 kommuner (kommuner) på territoriet for sydsamernes traditionelle opholdssted ud over de allerede eksisterende samiske kommuner i nordsamernes traditionelle opholdsområder . og lulesamisk . Samtidig er det ikke planlagt at medtage nogen kommuner uden for samernes traditionelle opholdsområde på listen over administrative enheder i Sverige med udvidede sproglige rettigheder for befolkningen, på trods af at en betydelig del af samerne bor udenfor. dette område, efter at være flyttet til andre dele af landet [1] .
I Norge blev i 2006 og 2008 nye kommuner (kommuner) inkluderet i den samiske administrative zone, hvor de sydsamiske og lulesamiske sprog er fælles [1] .
Det samiske sprog (et eller flere af de samiske sprog ) er det officielle sprog i ni kommuner (kommuner) i Norge ( Karasjok , Koutukeinu , Kofjord , Lavangen , Nesseby , Porsanger , Snosa , Tana og Tysfjord ) [3] , fire kommuner ( samfund) i Finland ( Inari , Sodankylä (kun i den nordlige del af samfundet), Utsjoki og Enontekiyo ) [3] . I Sverige er samisk et af de seks officielle minoritetssprog [3] ; for det første fik det samiske sprog officiel status i fire kommuner (kommuner) i Norrbottens län ( Arjeplog , Gällivare , Jokmokk og Kiruna ), og efter vedtagelsen af en ny lov i 2009 fik de samiske sprog officiel status i yderligere 14 kommuner fra 1. maj 2010 [4] .
Liste over territorier, hvor samiske sprog har officiel statusNedenfor er en liste over kommuner (kommuner, samfund) i Norge, Finland og Sverige, hvor de samiske sprog har officiel status (under hensyntagen til de yderligere 14 kommuner i Sverige, hvor de samiske sprog har fået officiel status siden maj 1, 2010 i overensstemmelse med § 6 i Sveriges lov om nationale minoriteter og deres sprog nr. 724 fra 2009 [5] ). Den sidste kolonne indeholder statusoprettelsesdatoen i formatet ÅÅÅÅ(-MM-DD).
| russisk navn | Navn på det eller de samiske sprog, der har (har) officiel status i kommunen |
Land | datoen |
|---|---|---|---|
| Arvidsjaur | nordsamisk. Arviesjavrrie | Sverige, Norrbottens län | 2010-05-01 |
| Arjeplog | nordsamisk. Arjepluovvi | Sverige, Norrbottens län | |
| Berg | Sverige, län Jämtland | 2010-05-01 | |
| vilhelmina | Sverige, Västerbottens län | 2010-05-01 | |
| Gällivare | nordsamisk. Jiellevárri eller Váhčir , lulesamisk. Jielvarre eller Vahtjer | Sverige, Norrbottens län | |
| Inari | nordsamisk. Anar , Inari Sami. Aanaar , koltta Sami. Aanar | Finland, provinsen Lapland | 1992 |
| Yokmokk | nordsamisk. Johkamohkki | Sverige, Norrbottens län | |
| Karasjok | nordsamisk. Karasjohka | Norge, fylke Finnmark | 1990-12-21 |
| Kyoutukeinu | nordsamisk. Guovdageaidnu | Norge, fylke Finnmark | 1990-12-21 |
| Kiruna | nordsamisk. Giron | Sverige, Norrbottens län | |
| Kofjord | nordsamisk. Gaivuotna | Norge, Troms amt | 1990-12-21? 1992? |
| Skræk | Sverige, län Jämtland | 2010-05-01 | |
| Lavangen | nordsamisk. Loabat | Norge, Troms amt | 2009-01-01 |
| Luxele | Sverige, Västerbottens län | 2010-05-01 | |
| Lille | Sverige, Västerbottens län | 2010-05-01 | |
| Nesseby | nordsamisk. Unjarga | Norge, fylke Finnmark | 1990-12-21 |
| Malm | Sverige, län Jämtland | 2010-05-01 | |
| Porsanger | nordsamisk. Porsalgu | Norge, fylke Finnmark | 1990-12-21 |
| nedrivning | sydsamisk. snase | Norge, Nord -Trøndelag amt | |
| Sodankylä | nordsamisk. Soađegilli , koltta samisk. Suäˊđjel | Finland, provinsen Lapland | 1992 |
| Strömsund | Sverige, län Jämtland | 2010-05-01 | |
| Sturuman | Sverige, Västerbottens län | 2010-05-01 | |
| Surcele | Sverige, Västerbottens län | 2010-05-01 | |
| Tana | nordsamisk. deathnu | Norge, fylke Finnmark | 1990-12-21 |
| Tysfjord | lulesamisk. Divtasvuodna | Norge, amt Nordland | 2006 |
| Umeå | Sverige, Västerbottens län | 2010-05-01 | |
| Utsjoki | nordsamisk. Ohcejohka | Finland, provinsen Lapland | 1992 |
| Herjedalen | sydsamisk. Herjedaelien tjïelte | Sverige, län Jämtland | 2010-05-01 |
| Elvdalen | Sverige, Dalarnas län | 2010-05-01 | |
| Enontekiyo | nordsamisk. Eanodat | Finland, provinsen Lapland | 1992 |
| Östersund | Sverige, län Jämtland | 2010-05-01 |