Abbey of Theleme ( fransk: Abbaye de Thélème ) er den første utopi skabt af fransk litteratur . Abbey of Theleme er beskrevet af François Rabelais i den første bog af Gargantua og Pantagruel , kapitlerne LII til LVII.
Efter at have besejret kong Picrochol, giver kæmpen Gargantua og hans far kong Grangousier gaver til deres venner og medarbejdere. En af dem, bror Jean Teethbreaker, afslår de klostre , der tilbydes ham, og beder om tilladelse til at bygge et nyt kloster, sådan som han selv ønsker. Gargantua tildeler jord og penge til klosteret samt indtægter i form af leje til vedligeholdelse af det.
Bror Jean beder om at skabe et kloster, der ikke ligner noget andet. Derfor er der ingen mur omkring det i Theleme Abbey, der er ingen tidsplan, kun " de mænd og kvinder, der er kendetegnet ved skønhed, statelighed og høflighed " [1] er optaget til det . Det er forbudt for kvinder at undgå det mandlige samfund, klosteret kan til enhver tid forlades. I stedet for løfter om kyskhed, fattigdom og lydighed bør dens indbyggere " proklamere, at enhver har ret til at kombinere på en lovlig måde, at være rig og nyde fuldstændig frihed " [2] . Og generelt er den eneste regel i klostrets charter " Gør hvad du vil " [3] ! Det svarer også til navnet på klosteret, som kommer fra det græske ord θέλημα , som betyder "vilje", "ønske".
Klosteret og dets indbyggere repræsenterer det mest utopiske ideal . Klosterets luksuriøse bygning har " ni tusinde tre hundrede og toogtredive stuer, som hver havde sit eget omklædningsrum, arbejdsværelse, omklædningsrum og kapel ... " [4] . Udover bogdepoter og gallerier med kalkmalerier havde den et stadion, en hippodrome, et teater, en swimmingpool, bade, en park med dyr, en have med frugttræer og arenaer til at spille bold [5] . For at matche klosteret (i oversættelsen af N. Lyubimov "bolig" ) og dem, der bor der:
Alle disse mennesker var meget vidende, blandt dem var der ikke en eneste mand og ikke en eneste kvinde, der ikke kunne læse, skrive, spille på musikinstrumenter, tale fem eller seks sprog og digte og prosa i hvert af dem. Ingen steder, bortset fra Thelema-klostret, var der så modige og høflige herrer, så utrættelige i gående og dygtige ridninger, så stærke, adrætte, så dygtige med enhver form for våben; ingen steder, bortset fra Thelema-klostret, var der så elegante og så yndefulde, altid muntre damer, udmærkede nålekvinder, udmærkede syhåndværkere, jægere for alle mulige respektable og ufrivillige kvindeerhverv [6] .