Surya Siddhanta

Surya Siddhanta ( Siddhanta of the Sun ) er en gammel indisk astronomisk afhandling. Nævnt i skrifter af astronomer som Aryabhata og Varahamihira . Varahamihira i Pancha Siddhantika nævner sammen med Surya Siddhanta yderligere fire siddhantaer: disse er Paytamaha Siddhanta , Paulis Siddhanta , Romaka Siddhanta og Vasistha Siddhanta .

Surya Siddhanta har overlevet til denne dag i flere versioner. Udgaven, der blev undersøgt og redigeret af Burgess i 1858, blev dateret af ham til middelalderen ( V - XI århundreder ). Utpala , som skrev kommentarer til Varahamihiras værker i det 10. århundrede , citerer seks shlokaer fra Surya Siddhanta, som den eksisterede i hans tid. Ingen af ​​disse slokaer kan findes i teksterne i moderne versioner. På trods af dette kan den udgave af Surya Siddhanta, der har overlevet til denne dag, meget vel betragtes som en direkte efterkommer af den version, der er tilgængelig for Varahamihira [1] .

I "Surya-siddhanta" blev der for første gang givet en beskrivelse af metoder til at bestemme de sande længdegrader af Solen, Månen og planeterne [2] . Som Richard L. Thompson bemærker , adskiller diametrene af Merkur og Saturn , der stammer fra Surya Siddhanta-dataene, sig fra dem, der accepteres i dag med mindre end 1 % (selvom deres vinkeldimensioner er stærkt overvurderet, og deres afstande er undervurderet) [3] .

Udgaver

Noter

  1. Romesh Chunder Dutt, A History of Civilization in Ancient India, Based on Sanscrit Literature , vol. 3, ISBN 0-543-92939-6 s. 208.
  2. I. Veselovsky. Astronomi  // Abstrakt tidsskrift: Astronomi. - Institute of Scientific Information (Academy of Sciences of the USSR), 1970. - Issue. 7-12 . - S. 3 .
  3. Thompson R. Planetary Diameters in the Surya-Siddhanta  // Journal of Scientific Exploration. - 1997. - T. 11 , nr. 2 . - S. 193-200 . Arkiveret fra originalen den 7. januar 2010.

Litteratur