| Håndbog i matematik for ingeniører og universitetsstuderende | |
|---|---|
| Titelblad til 13. udgave | |
| Forfatter | I. N. Bronshtein , K. A. Semendyaev |
| Originalsprog | Russisk |
| Dato for første udgivelse | 1945 |
" Handbook of Mathematics for Engineers and Students of Technical Colleges " er en almindelig sovjetisk opslagsbog om anvendt matematik, først udgivet i 1945. Forfatterne af håndbogen er sovjetiske matematikere I. N. Bronshtein og K. A. Semendyaev . Bredden af dækningen af materialet, fokus på brugernes praktiske behov, tilgængelighed af stil, tilstedeværelsen af velgennemtænkte algoritmer og tabeller gav denne publikation international popularitet, opslagsbogen har modstået snesevis af genoptryk og oversættelser til mange Sprog.
I forordet til den første udgave skrev forfatterne [1] :
Opgaven, der stod over for os - at give i en lille opslagsbog de grundlæggende oplysninger om matematik, der er nødvendige i det pædagogiske og praktiske arbejde for ingeniører og studerende på tekniske gymnasier - var ekstremt vanskelig. Mens vi stræbte efter korthed, forsøgte vi stadig at gøre opslagsbogen tilgængelig, nem at bruge og, hvis det var muligt, matematisk stringent (i det omfang, denne strenghed skulle præsenteres for ingeniører).
Håndbogen, der starter med den 12. udgave (1981), indeholder oplysninger om følgende emner.
Et omfattende sæt tabeller og grafer er inkluderet. Værket indeholder for eksempel en udtømmende liste over analytisk opløselige integraler (det vil sige integraler, for hvilke der kan skrives en lukket antiderivatformel ).
Forfatterne skrev denne bog så langt tilbage som 1939/1940, og i 1941 begyndte dens layout i Leningrad trykkeri, men krigen og blokaden af Leningrad forstyrrede planerne for udgivelse. Den første udgave af opslagsbogen fandt sted i 1945, denne bog blev straks et uundværligt værktøj for anvendte videnskabsmænd, ingeniører og studerende, så yderligere genoptryk af bogen var nødvendige [2] .
I 1958 udkom en opdateret tysk oversættelse af bogen ( Taschenbuch der Mathematik , red. BG Teubner, Leipzig) [2] i DDR . Snart (1964) udkom en engelsk oversættelse ( A Guide-Book to Mathematics , "Guide to Mathematics", udgivet af Pergamon Press og Macmillan Publishers ), senere sluttede Springers forlag [2] sig til .
I 1966, efter et møde på den internationale matematikkongres i Moskva, blev der oprettet et internationalt (sovjetisk-østtysk) konsortium for den forsinkede modernisering af den populære opslagsbog, det omfattede BG Teubner (DDR), Nauka Publishing House (USSR) , K. A. Semendyaev (I. N. Bronstein døde i 1976, da projektet stadig var under udvikling) og et hold østtyske matematikere under G. Grosches og W. Zieglers generelle ledelse. Semendyaev modsatte sig forslaget om at indsætte nye emner i den originale tekst, så det blev besluttet at tilføje et andet bind til opslagsbogen med yderligere materiale. Arbejdet trak ud i mere end ti år, men i 1979 udkom den sidste tobindsudgave på tysk og høstede den største ros fra eksperter. Snart var der oversættelser af den nye opslagsbog til russisk (12. udgave, 1980) og til andre sprog i verden (se nedenfor) [2] [3] .
I forordet til den reviderede udgave skriver K. A. Semendyaev:
Som et resultat af revisionen blev opslagsbogen ikke kun beriget med nye oplysninger om de afsnit af matematik, der blev præsenteret tidligere, men blev også suppleret med nye afsnit: "Beregning af variationer og optimal kontrol" (kapitel 3.2), "Matematisk". Logik og mængdeteori" (kapitel 4.1), "Beregningsmatematik" (kap. 7.1) og grundlæggende information om computerteknologi (kap. 7.2). Samtidig blev opslagsbogens generelle metodiske stil bevaret, som gør det muligt at få reel hjælp til at finde formler eller tabeldata og sætte sig ind i de grundlæggende begreber (eller genskabe dem i hukommelsen); For en bedre forståelse af begreberne gives en lang række eksempler. I forbindelse med en sådan gennemgribende revision af håndbogen i DDR blev hele teksten genoversat fra tysk.
Den vanskelige juridiske situation efter Sovjetunionens og DDR's død førte til, at oversættelserne af opslagsbogen blev opdelt i flere uafhængige grene af forskellige forlag og redaktører. Der er i øjeblikket to væsentligt forskellige udgaver under samme eller lignende titler, begge tilgængelige på flere sprog. Nogle publikationer gengiver versionen før ændringerne (baseret på den 11. russiske udgave), i det forenede Tyskland fortsætter den selvstændige udvikling af den udvidede version ( Springer-Handbuch der Mathematik ), som er vokset til fire bind [3] .
Den første udgave (1945) fik fremragende feedback fra brugerne, selvom der var nogle mangler - især for småt [4] . Den anden udgave (stereotypisk) udkom i 1948. I 1953 gennemgik opslagsbogen den første væsentlige revision: afsnit 8-10 i kapitlet "Differentialligninger" (grænseværdiproblemer og partielle differentialligninger) blev skrevet af professor M. R. Shura-Bura , afsnittet "Fundamentals of Mathematical Analysis" var omskrevet, mange andre tilføjelser blev foretaget. Der var mindre forbedringer indtil den 11. udgave (1967) [3] [1] .
Efter 1967 suspenderede Nauka-forlaget genoptrykningen af opslagsbogen, da det var ved at forberede en oversættelse af den amerikanske opslagsbog af G. og T. Kornov til udgivelse, som var tæt på emnet (den første udgave blev udgivet i 1968 ) [5] . Den 11. udgave blev genoptrykt i Rusland flere gange: ISBN 5-02-015115-7 , 978-5-02-015115-4 (1998, udg. "Nauka", markeret som den 15. udgave), 978-5- 8114 -0906-8 (red. "Doe", 2010).
I 1981 udgav Nauka en oversættelse af den tyske 19. udgave (se #Historie ovenfor ) , der markerer den som "12. udgave, fuldstændig revideret". Yderligere blev den "13. reviderede udgave" udgivet i USSR (1986, ISBN 978-1702000000 ) [3] .
I DDR udkom den første oversættelse af håndbogen i 1958, den var baseret på den 6. russiske udgave (kapitlet om variationsregningen blev tilføjet af M. Miller). Yderligere blev denne tyske oversættelse gentagne gange genoptrykt indtil 1978 (1978-udgaven er markeret som den 18.) [3] .
I 1979 udgav Teubner en fuldstændig revideret 19. tysk version (se #Historie ), ISBN 3-87144-492-8 , samt et ekstra bind. Der var seks genoptryk før den tyske genforening . Yderligere blev opslagsbogen udgivet i Tyskland af forskellige forlag under forskellige navne: Teubner-Taschenbuch der Mathematik (Teubner), Springer-Handbuch der Mathematik (Springer Fachmedien Wiesbaden), Deutsch Taschenbuch der Mathematik (Verlag Harri Deutsch).
engelskEn engelsk oversættelse af håndbogen udkom i 1964 (Pergamon Press, Macmillan Publishers ), med titlen " A Guide-Book to Mathematics for Technologists and Engineers ", ISBN 978-0-08-010019-7 . I 1971 blev Springer Verlag New York, Inc. udgav sin egen oversættelse: " A Guide Book to Mathematics ", ISBN 978-3-87144-095-3 . Springer genudgav referencen to år senere som " A Guide Book to Mathematics: Formulas, Tables, Graphs, Methods ", ISBN 978-0-387-91106-9 . Denne oversættelse blev genudgivet i 2013 og har også en e-bogsversion ( ISBN 978-1-4684-6288-3 ).
I 1985 oversatte Van Nostrand Reinhold Company en tysk to-binds håndbog i matematik ( ISBN 0-442-21171-6 , genoptrykt 1997/1998). Springer Verlag, Heidelberg udgav tre udgaver af den engelske oversættelse under samme titel " Handbook of Mathematics " (2002, 2007, 2015).
I 2004 udkom Oxford User's Guide to Mathematics , 1284 sider, Oxford University Press , genoptrykt 2013, ISBN 978-0-19-968692-6 .
JapanskOversættelse udgivet af Morikita Publications (森北出版) i 1985 under titlen "Handbook of Mathematics" (数学ハンドブック), 1226 sider). En forkortet version (721 sider) blev udgivet samme sted i 1986.
SpanskOversættelsen blev udgivet af det sovjetiske forlag "Mir" i 1968 (695 sider, ISBN 978-5-03-000626-0 ) og blev kaldt " Manual de Matemáticas para ingenieros y estudiantes ". Genudgivelserne fra 1993 og 2004 (Rubiños-1860, SA, Madrid) var stereotype. I 2001 var der også en udgave af Quinto Sol under samme navn.
SlovenskOversættelsen med titlen " Matematični priročnik za inženirje in slušatelje tehniških visokih šol " blev udgivet i 1963 og gennemgik 10 genoptryk. Udvidet oversættelse ( Matematični priročnik ) udgivet i 1990, 1992 og 1994.
I 1997 udgav Tehniška Založba Slovenije en oversættelse fra en tysk tobindsbog, også med titlen " Matematični priročnik "; genoptrykt i 2009 (967 sider).
SerbokroatiskDen første oversættelse (Tehnička knjiga, Zagreb) udkom tilbage i det forenede Jugoslavien i 1964, den var baseret på den 9. russiske udgave (1962) og blev kaldt Matematički priručnik for inženjere i studente .
Efter Jugoslaviens sammenbrud udgav den kroatiske virksomhed Golden marketing, Tehnička knjiga en oversættelse af en tysk tobindsbog med titlen " Matematički priručnik " (2004, 1191 s.). I Serbien blev en lignende udgivelse udført af Soho Graph (Beograd), og den blev kaldt det samme.