Deklination i oldkirkeslavisk

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 25. september 2019; checks kræver 32 redigeringer .

Følgende afsigelige orddele fandtes på gammelkirkeslavisk : navneord , stedord , korte og fulde adjektiver , tal .

Der var seks kasus (nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, instrumental, lokativ og vokativ) og tre tal  (ental, dobbelt , flertal). I ental skelnes alle seks kasus plus vokativ form, i flertal var der ingen vokativ form, i dual faldt nominativ / akkusativ / vokativ, genitiv / lokal og dativ / instrumental sammen, det vil sige i dobbelttallet der var kun tre ordformer.

Navneord

Det gamle kirkeslaviske sprog har fuldt ud bevaret den proto-slaviske deklination , der skelner mellem 6 typer med undertyper. Imidlertid forblev kun typer af deklination til *-ā-,*-ŏ-,*-ĭ- produktive i den. Resten begyndte aktivt at kollapse og blande sig med produktive typer.

Bøjning af navneord med stammer i *-ā-, -iā-

Langt de fleste stammer i *-ā-, -iā- er feminine substantiver. Der er også et lille antal maskuline ord, alle animerede. Derudover omfattede denne type deklination feminine ord, der ender på -yni, og hankøns- og feminine ord, der ender på -ii. Der er ingen forskelle i deklination mellem feminine og maskuline ord. Bøjningen til *-ā-, -iā- fortsætter organisk den tilsvarende indoeuropæiske type til *-ā-, herunder også den gamle type til -ī-, som efterlod et spor i nominativ kasus af ord som gudinde , slave , etc.

Stængel i *-ā- (feminin)
enheder dv. pl.
Og kone kone kvindelig ꙑ
kone kone kvindelig ꙑ
R kvindelig ꙑ kone kvinde
M kone kone kone
D kone kone Kvinder
T kone kone hustruer
Z kvinde ? ?


Stængel i *-ā- (maskulin)
enheder dv. pl.
Og slouga langsom ꙃѣ sløv
sløv langsom ꙃѣ sløv
R sløv gå langsomt sløv
M langsom ꙃѣ gå langsomt slougah
D langsom ꙃѣ slougama slougam
T soog slougama slaske
Z slowgo ? ?


Stængel i *-iā- (feminin)
enheder dv. pl.
Og ꙁєmlꙗ ꙁєml҄i ꙁєmlѩ
ꙁєmlѭ ꙁєml҄i ꙁєmlѩ
R ꙁєmlѩ ꙁємлю ꙁєml҄ь
M ꙁєml҄i ꙁємлю ꙁєmlꙗхъ
D ꙁєml҄i ꙁєmlꙗma ꙁєmlꙗmъ
T ꙁєmlѭ ꙁєmlꙗma ꙁєmlꙗmi
Z ꙁєmlѥ ? ?


Stængel i *-iā- (maskulin)
enheder dv. pl.
Og sedia sedia sidde
Sid ned sedia sidde
R sidde sediya sedia
M sedia sediya Sid ned
D sedia Sid ned Sid ned
T sedii Sid ned Sid ned
Z sidde ? ?


Bøjning af navneord med stammer i *-ŏ-, -iŏ-

Hankønsord, der ender i nominativ kasus på -ъ, -ь, -и, samt intetkønsord i -о, -е, var alt efter typen tilbøjelige til *-ŏ-, -iŏ-. De fleste maskuline og intetkønsord i oldkirkeslavisk hører til denne type deklination.

Stængel i *-ŏ- (maskulin)
enheder dv. pl.
Og vlk vlka vltsi
vlk vlka vlkꙑ
R vlka vlkow vlk
M vltsѣ vlkow vltsekh
D vlkow vlkoma vlkom
T vlkom vlkoma vlkꙑ
Z vlche ? ?


Stængel i *-ŏ- (kastrat)
enheder dv. pl.
Og landsby landsby landsby
landsby landsby landsby
R landsby landsby landsby
M landsby landsby landsby
D landsby landsby landsby
T sёlom landsby sad ꙑ
Z landsby =Jeg =Jeg


Stængel i *-iŏ- (maskulin)
enheder dv. pl.
Og kniv kniv knive
kniv kniv knive
R kniv kniv kniv
M knive kniv knive
D kniv kniv kniv
T kniv kniv knive
Z kniv ? ?


Stængel i *-iŏ- (kastrat)
enheder dv. pl.
Og felter halvt gulvet ꙗ
felter halvt gulvet ꙗ
R gulvet ꙗ Mark halvt
M halvt Mark halvt
D Mark polema Mark
T Mark polema halvt
Z felter =Jeg =Jeg


Bøjning af navneord med stammer i *-ŭ-,*-ĭ-,*-ū-.

Kun seks maskuline navneord var regelmæssigt tilbøjelige efter type til *-ŭ-: сꙑнъ, vol, врхъ, honning, gulv, is. Kasusendelser *ŭ-bøjning kan også findes i nogle substantiver (for eksempel hus, stemme, gave, stang, trist, ꙗd).

Stængel i *-ŭ- (maskulin)
enheder dv. pl.
Og сꙑнъ сꙑнꙑ med ꙑny
сꙑнъ сꙑнꙑ сꙑнꙑ
R jeg ved med ꙑny fra ꙑny
M jeg ved med ꙑny сꙑнъхъ
D med ꙑ igen sꙑn'ma сꙑнъмъ
T med ꙑn'm sꙑn'ma med ꙑnmi
Z jeg ved ? ?


Stængel i *-ĭ- (maskulin)
enheder dv. pl.
Og gæsten gæster gæster
gæsten gæster gæster
R gæster vært værter
M gæster vært gæst
D gæster gæst gæst
T gæst gæst gæster
Z gæster ? ?


Baseret på *-ĭ- (feminint køn)
enheder dv. pl.
Og knogle knogler knogler
knogle knogler knogler
R knogler knogle knogler
M knogler knogle knogle
D knogler costma knogle
T knogler costma knogler
Z knogler ? ?


Stængel i *-ū- (feminin)
enheder dv. pl.
Og svigerfar svigermor svigermor
svigermor svigermor svigermor
R svigermor svigermor svigermor
M svigermor svigermor svєkrvah
D svigermor svigermor svigermor
T svigermor svigermor svigermor
Z ? ? ?


Deklination af stammer til konsonanter

Baseret på *-n- (maskulint)
enheder dv. pl.
Og dag dage dage
dag dage dage
R dage dag dag
M dage dag dag
D dage dnma dag
T dag dnma dage
Z ? ? ?


Baseret på *-n- (maskulint)
enheder dv. pl.
Og kamꙑ sten sten-
sten- sten sten
R sten- kamenou sten-
M sten- kamenou sten-
D sten sten- sten-
T sten- sten- sten
Z ? ? ?


Baseret på *-r- (feminin)
enheder dv. pl.
Og mor mødre mødre
mor mødre mødre
R mor materou mor
M mor materou mor
D mødre mor mor
T materialer mor mødre
Z mor ? ?


Baseret på *-n- (intetkøn)
enheder dv. pl.
Og tid tid tid
tid tid tid
R tid tid ved tid
M tid tid ved tid
D tid tid tid
T tid tid tid
Z ? ? ?


Baseret på *-s- (intetkøn)
enheder dv. pl.
Og ord ord ord
ord ord ord
R ord ord-so ord
M ord ord-so ord
D ord ord ord
T ord ord ordєсꙑ
Z ? ? ?


Stængel i *-nt- (intetkøn)
enheder dv. pl.
Og legeme telѧtѣ legeme
legeme telѧtѣ legeme
R telѧtє tєlѧtou telѧt
M telѧtє tєlѧtou telѧtkh
D sygdom mørke mørke
T mørke mørke telѧtꙑ
Z ? ? ?


Heteroklitiske navneord

Ordene for det hankøn med suffikserne -in-, -ar҄-, -tєl҄- var divergerende. I ental og dual blev de afvist som navne med stammer i *-ŏ-,*-iŏ-; i flertal blev de afvist som navne med en stamme i en konsonant. Der var også heteroklitics af intetkøn: øje, ansigt, øre. I ental og flertal hælder de efter stammens model til konsonanten *-ĕs-, i dualen - efter modellen for navnets bøjning med stammen til *-ĭ-.

Pronomen

Bøjning af personlige pronominer

Sagsnummer 1. person 2. person tilbage sæde
I., Lyd. enheder h. aꙁъ tꙑ
Kør det h. mindre du selv
D. enheder h. mi, mi dig dig dig selv, si
V. enheder h.
T. enheder h. mange du dig selv
M. enheder h. mine du dig selv
I., Lyd. dv. h. wa
R-M. dv. h. nej vayu
D.-T. dv. h. nama wama
V. dv. h. nej, nej wa, vꙑ
I., Lyd. pl. h. mꙑ i ꙑ
R. pl. h. os du
D. pl. h. os, nꙑ dig, i ꙑ
V. pl. h. nꙑ i ꙑ
T. pl. h. os du
M. pl. h. os du

Bøjning af demonstrative pronominer

Deklinationen af ​​demonstrative pronominer adskiller sig fra navneord ved oprindelige kasusbøjninger i flere tilfælde. Derudover er der i selve den pronominale stamme en veksling af o / ѣ, hvis oprindelse ligger i den proto-slaviske æra. Demonstrative pronominer ændrede sig i seks tilfælde, tre tal og tre køn.

Ifølge den faste sort var ordene ov, ovo, ova tilbøjelige; han, det, hun; t, da, at; ꙗkъ, ꙗko, ꙗka; in, ino, ina, samt nogle andre.
Ved blød ssi, sѥ, sꙗ; og, ѥ, ꙗ; chii, chiѥ, chiꙗ; min, min, moꙗ; din, din, min; egen, egen, egen; vores, vores, vores; din, din, din og nogle andre.

hård variation
enheder dv. pl.
Og t, det, det ta, te, te ti, ta, tꙑ
t, så te ta, te, te tꙑ, ta, tꙑ
R det, det, det det, det, det teh, th, th
M tom, tom, toi det, det, det teh, th, th
D tomo, tomo, toi mørk, mørk, mørk mørk, mørk, mørk
T mørke, mørke, det mørk, mørk, mørk temi, temi, temi


blød sort
enheder dv. pl.
Og og, ѥ, ꙗ ꙗ, og, og og, ꙗ, ѩ
og, ѥ, ѭ ꙗ, og, og ѩ, ꙗ, ѩ
R yo, yo, ѥѩ yo, yu, yu øh, øh, øh
M em, em, ee yo, yu, yu øh, øh, øh
D emo, emo, ee ima, ima, ima im, im, im
T im, im, ѥѭ ima, ima, ima dem, dem, dem


Bøjning af spørgende pronominer, der ikke skelner mellem køn og tal

sag hård version blød version
OG. WHO nogen
R. hvem hvad hvad
D. komou hvad
PÅ. hvem nogen
T. tѣm chim
M. klump hvad

Litteratur

  1. Bondaletov V.D. Samsonov N.G. , Samsonova L.N.  Gammelt slavisk sprog. - M., 2008.
  2. Gorshkov A.I. Gammelt slavisk sprog. - M. 2002.
  3. Yolkina N. M. Gammelslavisk  sprog. - M., 1960.
  4. Khodova K. I. Systemet af tilfælde af det gamle slaviske sprog. — M.: AN SSSR, 1963.
  5. Meie A. Almindelig slavisk sprog. - M., 1951.
  6. Soboleva L.I. Gammel kirkeslavisk i tabeller. - Minsk, 2006.
  7. Izotov A.I. gamle slaviske og kirkeslaviske sprog. - M. : IOSO RAO, 2001. - 240 s. — ISBN 5-7552-0045-9 .