Saltykov, Sergei Vasilievich

Sergei Vasilyevich Saltykov ( 1722 - 24. september 1784 ) [1] [2]  - Russisk udsending i Hamborg , Paris og Dresden , Ekaterina Alekseevnas første favorit . Ifølge en version var han den biologiske far til kejser Paul I.

Biografi

Han tilhørte seniorlinjen i Saltykov -familien . Hans far, general-in-chief Vasily Fedorovich , var gift med Marya Alekseevna, født prinsesse Golitsyna, som takket være sin popularitet i vagterne ydede en tjeneste for kejserinde Elizabeth ved hendes overtagelse af tronen og derfor nød kejserindens særlige gunst .

Disse omstændigheder, og derudover Sergei Vasilyevichs personlige egenskaber, er årsagen til, at Sergei Vasilyevich i 1752, to år efter hans ægteskab med kejserindens ærespige, Matryona Pavlovna Balk-Polevoy , indtager en fremtrædende plads i retslivet. dengang. Storhertug Pyotr Fedorovichs kammerherre , en munter, omgængelig smuk mand, han bliver straks sjælen i den "lille domstol" og den nærmeste person til både storhertugen og storhertuginden.

Da der opstod forskellige intriger og sladder mod Saltykov ved hoffet, optrådte Pyotr Fedorovich som hans ivrige forsvarer over for kejserinden. I slutningen af ​​1752 tvang disse sladder imidlertid Sergei Vasilyevich til at tage orlov fra sin familie og forlade retten i et stykke tid. Han tilbragte hele 1753 i Moskva. I februar samme år dukkede Saltykov igen op ved hoffet og var ikke længere adskilt fra ham i to år - 1753 og 1754. På dette tidspunkt kom storhertuginden Catherine tæt på kansleren, grev Alexei Petrovich Bestuzhev-Ryumin , som valgte sin mellemmand i forholdet med storhertuginden Saltykov.

Den 20. september 1754 blev storhertug Pavel Petrovich født , og den 7. oktober blev Sergei Vasilyevich sendt til det svenske hof med en meddelelse om en sådan glædelig begivenhed, som havde været ventet i ni år. I 1755, ved udgangen af ​​fastelavn, måtte Sergei Vasilyevich vende tilbage fra Sverige. Under hans fravær sendte storkansleren, grev Bestuzhev, storhertuginde Catherine alle de nyheder, der var modtaget fra ham, og udsendelserne af Panin, dengang den russiske udsending i Sverige. Fra samme Bestuzhev erfarede storhertuginden hurtigt, at det var blevet besluttet at sende Sergei Saltykov til Hamborg som russisk repræsentant.

I foråret 1755 skulle Sergei Vasilievich tage til det nordlige Tyskland. Undervejs blev Saltykov, med ekstraordinær høflighed, der overgik alle hans forventninger, modtaget ved det polske hof, og i Zerbst, hvor Catherine forsynede ham med et brev og anbefalede ham som en af ​​de nærmeste og mest hengivne mennesker til hende, blev han opvartet. med den hjerteligste velkomst. 2. juli 1755 ankom Sergei Vasilyevich til Hamborg. Storhertuginden, der blev efterladt helt uden venner (foruden var hendes elskede ærespige Gagarina for nylig blevet gift), opretholdt skriftlige forbindelser med Hamborg-ministeren med hjælp fra storkansleren. Fra det tidspunkt af, fra selve Hamborg, var skæbnen glad for ikke at fjerne Saltykov fra den diplomatiske vej, og Saltykov tilbragte alle de efterfølgende år af sit liv ved forskellige europæiske domstole.

Han skulle aldrig stå tæt på retten bagefter. På trods af al sin letsindighed og letsindighed bevarede han i lang tid den mest oprigtige hengivenhed til storhertuginde Catherine. Gennem ham korresponderede Zerbst-prinsessen med sin datter og storkansleren indtil 1758. Han blev oprigtigt foruroliget, da Bestuzhevs arrestation og rygter om denne korrespondance truede storhertugindens stilling.

Den 22. juli 1762, mindre end en måned efter Katarinas overtagelse af tronen, beordrede det øverste dekret senatet at give Sergei Saltykov 10.000 rubler. for sin afrejse fra Petersborg til Paris, hvor han blev udnævnt til befuldmægtiget minister. Allerede i begyndelsen af ​​1763 cirkulerede rygter i Sankt Petersborg om hans sandsynligvis forestående tilbagekaldelse derfra; på den ene side ønskede mange mennesker at komme til et så vigtigt sted som udsendingsposten i Paris, på den anden side var Sergei Vasilyevich, på grund af sin karakters letsindighed og skødesløshed, ikke på højden af ​​denne udnævnelse. Han løb i gæld i Paris og anlagde mange klager mod sig selv.

I august 1763 blev Saltykov udnævnt til Regensburg (sæde for den tyske kejserlige rigsdag ) for at erstatte I. M. Simolin , der var der , og som rejste til Dresden. Men i et brev til grev Panin af 29. december 1763 udtrykte grev Keyserling den opfattelse, at det ville være bedre, hvis Saltykov tog til Dresden, og Simolin blev i Regensburg. "For mig er det især lige meget nu, uanset om det er Saltykov eller Simolin, for nu bliver der færre ting at gøre med det saksiske hof, som det burde have været før, og den, der er klogere, vil have bøger i hænderne" - en sådan håndskrevet resolution blev pålagt af Catherine på dette brev. I foråret 1764, da N.I. Panin igen foreslog at sende Saltykov til Dresden, skrev Catherine selv: "Har han stadig gjort sjov med utilfredshed? Men hvis du står inde for ham, så send ham, kun han vil være vognens femte hjul overalt. Derefter er der ingen trykte nyheder om Saltykovs skæbne.

Det blev sagt om Saltykov, at han tog til Frankrig som en gammel mand og forsvandt der under den store franske revolution . Ifølge en anden tradition levede han indtil kejser Paul I 's tid ; N. I. Grech skrev om hans død i 1807 [3] [4] . Faktisk tilbragte Saltykov de sidste år af sit liv i Moskva, hvor han døde den 24. september 1784, som det fremgår af den metriske optegnelse i kirken St. Anastasia the Desolder i Okhotny Ryad:

I prins Mikhail Vasilyevich Dolgorukovs hus døde den fungerende generalløjtnant og kammerherre Sergei Vasilyevich Saltykov i en alder af 62 år, begravet den 27. i samme måned i hans landsby Arzamaskom [1] .

Hans kone Matryona Pavlovna døde den 24. april 1813 i Moskva i sit eget hus på hjørnet af Bolshaya Dmitrovka. Banen nær dette hus fik navnet Saltykovsky . Matryona Pavlovna er kendt for sine rige bidrag til Assumption Cathedral. Der var ingen børn tilbage efter Saltykovs. Deres datter Maria (1750-10.04.1752 [5] ) blev begravet på kirkegården ved Bebudelseskirken på Vasilyevsky Island .

Film inkarnationer

• Ekaterina (2014) - Rinal Mukhametov
• Great (2015) - Ilya Noskov
• Bloody lady (2018) - Pyotr Rykov

Noter

1. ↑ 1 2 GBU TsGA Moskva, f. 203, op. 745, d. 39, s. 84. Fødselsregistre for Sankt Anastasia-kirken i Okhotny Ryad.
2. ↑ Der er ingen trykte referencer efter 1764, nogle gange er slutningen af ​​1784 eller begyndelsen af ​​1785 angivet som en mulig dødsdato, men der er andre forslag.
3. ↑ Lib.ru/Classics: Grech Nikolay Ivanovich. Minder om mit liv . Hentet 1. januar 2021. Arkiveret fra originalen 30. maj 2009. (ubestemt)
4. ↑ Noter om mit liv - Nikolai Grech - Google Books . Hentet 1. januar 2021. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2021. (ubestemt)
5. ↑ TsGIA SPb. f.19. op.111. 33. Med. 165. Bebudelseskirkens metriske bøger.

Links

• Saltykov, Sergey Vasilievich // Russisk biografisk ordbog  : i 25 bind. - Sankt Petersborg. - M. , 1896-1918.