Fjerkræavl
Fjerkræavl er en gren af landbruget , der har specialiseret sig i produktion af fjerkrækød , madæg og dun ( fjer [1] ).
Fjerkræavl er opdelt i:
- privat ;
- industrielt [2] .
Beskrivelse
Spiselige æg fås hovedsageligt fra kyllinger af ægracer , i et mindre volumen - fra kødæg og kødkyllinger . Slagtekyllinger er den vigtigste måde at producere fjerkrækød på . For at få fjerkrækød opdrættes kødracer af høns , ænder , gæs , tamkalkuner , perlehøns , samt vagtler , strudse og kødduer [3] [4] .
Moderne fjerkræfarme ( fjerkræfarme ) er fuldgyldige industrier, der både dyrker fjerkræ og fremstiller halvfabrikata af dets kød. Hovedprocesserne er automatiserede . Burbatteriet bruges oftest til at holde fugle .
Fjerkræbiprodukter er dun og fjer , og produktionsaffald bruges til at lave kød- og benmel . Samtidig bruges fugleklatter som en værdifuld organisk gødning .
Historie
I Kina , Indien , Egypten , det gamle Rom nåede kyllingeavl en betydelig perfektion mange århundreder før den nye æra, og den opstod i Indien 3 tusind år f.Kr. e. hvor kyllinger først blev tæmmet, og hvorfra det spredte sig til andre lande. Oplysninger om opdræt af tamænder og gæs i Europa og Asien går flere århundreder f.Kr. e. Kalkuner blev tæmmet i Amerika , og de blev først bragt til Europa i det 16. århundrede.
I Europa begyndte rationel opdræt af høns og andre fugle i slutningen af det 18. århundrede i Frankrig , Holland og England . I den efterfølgende periode, ved udvælgelse og korrekt pleje af kyllinger, deres opfedning og krydsning, blev der opnået betydelige resultater med at forbedre de økonomisk nyttige kvaliteter af kyllinger ( ægproduktion , frugtbarhed, smag af kød osv.), og en bred vifte af racer blev opnået ikke kun i Vesteuropa , men også i Østeuropa [5] .
Det er hønseavl, der historisk set er blevet udbredt på grund af, at høns (og i de fleste tilfælde er fjerkræavl er hønseavl) er uhøjtidelige i foder, pleje og vedligeholdelse. Det vigtigste er dog, at antallet af æglagte er meget højere sammenlignet med andre fuglearter i samme periode.
Videnskabeligt fjerkræavl
En af disciplinerne inden for landbrugsvidenskab og agrobiologi er videnskabelig fjerkræavl, hvis specialister er forenet i World Poultry Scientific Association ( VNAP ) og afholder verdenskongresser hvert fjerde år [6] [≡] . I VNAP-regi udgives denne organisations arbejdsorgan, World's Poultry Science Journal , og nationale afdelinger er også blevet dannet [7] .
I USA er der en uafhængig videnskabelig sammenslutning for fjerkræ , som udgiver tidsskriftet Poultry Science . I 1995 blev National Poultry Museum etableret, som er en del af National Agricultural Center og Hall of Fame [8] .
Verdensproduktion
I 2019 blev omkring 71 milliarder dyr slagtet til kyllingeproduktion på verdensplan, en stigning på 3,1 % fra 2018. Verdensgennemsnitlige slagteudbytte af kyllingekød er 1,7 kg, forbliver relativt stabilt. I 2019 udgjorde verdensproduktionen af kyllingekød 119 millioner tons. Produktionsmængden er steget med gennemsnitligt 3,7 % om året siden 2007. Fra 2007 til 2019 blev den største gennemsnitlige årlige stigning opnået i Rusland .
De førende inden for produktion af kyllingekød i 2019 er USA (20 millioner tons), Brasilien (16 millioner tons) og Kina (14 millioner tons), som står for 42 % af verdensproduktionen. Disse lande er efterfulgt af Rusland, Indien, Mexico, Indonesien, Japan, Tyrkiet, Iran, Argentina og Myanmar, som tilsammen tegner sig for yderligere 22 %. [9]
Ifølge sammenslutningen af fjerkræproducenter og -handlere i Den Europæiske Union i 2017 blev følgende omtrentlige indikatorer opnået i produktion og salg af fjerkrækød til førende producenter [10] :
| I alt i millioner tons | ||||
|---|---|---|---|---|
| Land | Kyllinger produceret |
Kyllinger eksporteret |
Slagtekyllinger produceret |
Kalkuner produceret |
| Argentina | ↗ 2,107 | ↗ 0,185 | ↗ 2.086 | ? |
| USA | ↗ 21.316 | ↗ 3,091 | ↗ 18.596 | ↘2.712 _ |
| europæiske Union | ↗ 15.872 | ↘ 1.497 | ↗ 12.844 | ↘2.121 _ |
| Brasilien | ↗ 13.992 | ↗ 4.000 | ↘ 13.118 | ? |
| Kina | ↘ 16.450 | ↗ 0,400 | ↘ 11.600 | ? |
| Canada | ? | ? | ? | 0,169 |
| Mexico | ↗ 3,061 | ? | ↗ 3.400 | 0,017 |
| Rusland | ↗ 4.580 | ? | ↗ 3.870 | ? |
| Sydafrika | ↘ 1,543 | ? | 1.500 | ? |
| Chile | ↗ 0,730 | ? | ? | ? |
| Japan | ↘ 1.519 | ? | ? | ? |
| Indien | ↗ 2.993 | ? | ↗ 4.400 | ? |
| Indonesien | ? | ? | 1.600 | ? |
| Iran | ? | ? | ↘ 1,962 | ? |
| Thailand | ? | ↗ 0,770 | ↗ 1.900 | ? |
| Saudi Arabien | ↘0,692 _ | ? | ? | ? |
| Hviderusland | ? | 0,145 | ? | ? |
| Kalkun | ↘ 1.895 | ↗ 0,360 | ? | ? |
| Ukraine | ↗ 1,259 | ↗ 0,300 | ? | ? |
"?" - ingen data
Top 10 lande inden for produktion af hønseæg [11] :
| I alt i milliarder af stykker | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Kina | USA | Indien | Mexico | Brasilien | Rusland | Japan | Indonesien | Kalkun | Pakistan |
| 529 | 106,7 | 88,14 | 55,42 | 50,94 | 44,35 | 43,35 | 33,94 | 19.28 | 17.08 |
Rusland: produktion
Ved udgangen af 2020 producerede gårde i alle kategorier 6,7 millioner tons fjerkræ (til slagtning i levende vægt) og 44,8 milliarder æg, hvilket var højere end resultaterne i 2019. Andelen af fjerkræ i mængden af husdyrproduktion udgjorde 43,1 %. [12]
I 2020 steg kalkunproduktionen med 14,5 % til 330.000 tons slagtevægt med en omsætning på mere end 50 milliarder rubler. I gennemsnit har en russer 2,2 kg om året, virksomheder er klar til at øge produktionen til 4,5 kg kalkunkød. Den største producent af kalkunkød er Damate Group of Companies, dens volumen er 46% af markedet. I 2020 producerede Damate 151 tusinde tons kalkunkød i slagtevægt, hvilket er 15 % mere end i 2019. På andenpladsen er Tambovskaya Turkey LLC. Denne russisk-spanske virksomhed, et fælles projekt af Cherkizovo-gruppen og Grupo Fuertes, optager 15% af markedet og producerede 49 tusinde tons. Agroindustriel bedrift "Krasnobor" fra Tula-regionen har 7% af markedet, de producerede 22,1 tusinde tons kalkunkød. Morozovskaya (Omsk-regionen) og Yurginskaya (Tyumen-regionen) fjerkræfarme er på fjerdepladsen, som producerede 21,1 tusinde tons kalkunkød. TOP-5 inkluderer Ural fjerkrækomplekset, i den sydlige del af Bashkiria, i byen Meleuz, som producerede 18 tusinde tons kalkunkød. [13]
| År | Mængde, tusinde tons | Årlig vækst, % | Kilde |
|---|---|---|---|
| 2012 | 4875 | [fjorten] | |
| 2013 | 5152 | ▲ 5,68 % | [fjorten] |
| 2014 | 5585 | ▲ 8,40 % | [fjorten] |
| 2015 | 6039 | ▲ 8,13 % | [fjorten] |
| 2016 | 6191 | ▲ 2,52 % | [fjorten] |
| 2017 | 6618 | ▲ 6,90 % | [fjorten] |
| 2018 | 6671 | ▲ 0,80 % | [fjorten] |
| 2019 | 6708 | ▲ 0,55 % | [fjorten] |
| 2020 | 6728 | ▲ 0,30 % | [femten] |
| År | Mængde, kg | Årlig vækst, % | Kilde |
|---|---|---|---|
| 2012 | 25.3 | [fjorten] | |
| 2013 | 26.7 | ▲ 5,53 % | [fjorten] |
| 2014 | 28,9 | ▲ 8,24 % | [fjorten] |
| 2015 | 31,0 | ▲ 7,27 % | [fjorten] |
| 2016 | 31,5 | ▲ 1,61 % | [fjorten] |
| 2017 | 33,6 | ▲ 6,67 % | [fjorten] |
| 2018 | 34,2 | ▲ 1,79 % | [fjorten] |
| 2019 | 34.1 | ▼ -0,29 % | [fjorten] |
Verdenshandel
Mængden af eksportleverancer af kyllingekød steg med 3,7 % til 16 millioner tons i 2019. Eksporten er vokset med et gennemsnit på 4,2% om året siden 2007. I værdi steg den globale eksport af kyllingekød marginalt til $23,7 milliarder (IndexBox-estimat) i 2019.
De to største eksportlande – Brasilien (4 millioner tons) og USA (3,3 millioner tons) – står tilsammen for cirka 47 % af den samlede eksport af kyllingekød i 2019. Holland (1,5 mio. tons) tegnede sig for 9,8% af den samlede eksport, efterfulgt af Polen med en andel på 7,7%. Følgende eksportører er Thailand (510 tusinde tons), Belgien (489 tusinde tons), Tyrkiet (478 tusinde tons), Storbritannien (356 tusinde tons), Tyskland (350 tusinde tons), Ukraine (338 tusinde tons), Hong Kong SAR (311 tusinde tons) og Frankrig (251 tusinde tons) tegner sig tilsammen for 20% af den samlede eksport. Fra 2007 til 2019 blev den hurtigste vækst i eksporten observeret i Ukraine, Polen, Thailand og Tyrkiet.
Den gennemsnitlige eksportpris for kyllingekød i 2019 var $1.518 pr. ton, et fald på 2%. Frankrig havde den højeste eksportpris ($1.853/ton), mens gennemsnittet i Storbritannien ($924/ton) var en af de laveste.
Rusland: eksport og import
I 2020 eksporterede Rusland fjerkrækød til en værdi af 427,2 millioner dollars, hvilket er 31 % mere end i 2019. Rent fysisk udgjorde eksporten af fjerkrækød 295 tusinde tons. Det er dog kun 6 % af det producerede fjerkrækød, der eksporteres. Kina er det mest lovende for russisk eksport, markederne i Indonesien og Malaysia er underudviklede. Den Europæiske Union og USA planlægger at øge indkøbene. Et af industriens hovedproblemer er afhængigheden af importeret avlsmateriale. Der kræves omkring 3 milliarder rugeæg af kødkyllinger årligt - omkring 7 millioner daggamle kyllinger og 766 millioner rugeæg importeres. Opdrættere er ved at udvikle en indenlandsk hybrid (kryds) af kødkyllinger. [16]
Rusland i 2020 steg importen af fjerkrækød med 0,6% - op til 228,8 tusinde tons. [17]
| År | Mængde, tusinde tons | Årlig vækst, % | Kilde |
|---|---|---|---|
| 2015 | 68 | [atten] | |
| 2016 | 111 | ▲ 63,24 % | [atten] |
| 2017 | 163 | ▲ 46,85 % | [atten] |
| 2018 | 227 | ▲ 39,26 % | [atten] |
| 2019 | 205 | ▼ -9,69 % | [atten] |
| 2020 | 295 | ▲ 43,90 % | [19] |
Forbrug af fjerkrækød
Landene med det højeste forbrug pr. indbygger af kyllingekød i 2019 var Malaysia (59 kg pr. person), Brasilien (55 kg pr. person) og USA (50 kg pr. person).
Forbrug af fjerkrækød i Rusland
I 2020 begyndte fjerkrækød at fylde 50,1 % eller 31 kg pr. person i forbrugsstrukturen, hvilket er 1,6 gange højere end den rationelle norm.
Produktionen af fjerkrækød steg med 3,2%, mens slagteaffaldsproduktionen faldt med 0,5%. Hovedparten af produktionen falder på kølet fjerkrækød. Den gennemsnitlige årlige pris for kølet fjerkrækød i 2020 er 5 % mindre end i 2019. [tyve]
Se også
- husdyrbrug
- fjerkræ
- Fjerkræ krydser
- æggekarton
- Bush ben
- Fjerkræavl i Cuba
- Fjerkræfarm (disambiguation)
- fjerkræhus
Noter
- ↑ Tiraspol // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
- ↑ Kovna // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913.
- ↑ Fjerkræ - Encyclopedia of Agriculture - Encyclopedia & Dictionaries . Hentet 27. april 2016. Arkiveret fra originalen 2. februar 2013.
- ↑ Fjerkræ // Great Soviet Encyclopedia : [i 30 bind] / kap. udg. A. M. Prokhorov . - 3. udg. - M . : Sovjetisk encyklopædi, 1969-1978.
- ↑ Wezyk S., Cywa-Benko K., Romanov MN (1994). "Beskyttelse mod udryddelse af de hjemmehørende fjerkræracer i landene i Østeuropa / Ochrona przed zagładą rodzimych ras drobiu w krajach Wschodniej Europy" . Procedure/Mat . Internationalt symposium "Conservation Measures for Rare Farm Animal Breeds" (Balice, 17.-19. maj 1994) / Miedz. Symp. "Prace nad zachowaniem rzadkich ras zwierząt gospodarskich" (Balice, 05/17-19/1994) . Balice nær Kraków, Polen: National Research Institute of Animal Production (Polen); det polske selskab for animalsk produktion; Balice nær Kraków, Polen / Instytut Zootechniki, Polskie Towarzystwo Zoologiczne. pp. 25-26. OCLC 105064213 . Arkiveret fra originalen 2020-10-17 . Hentet 2020-10-17 . Forældet parameter brugt |deadlink=( hjælp ) (Engelsk)
- ↑ Se for eksempel en gennemgang af taler på XIX World Poultry Congress, afholdt den 20.-24. september 1992 i Amsterdam ( Holland ): Romanov M. Problems of genetics and selection in the materials of the congress // Poultry farming: tidsskrift. - M . : Ruslands landbrugsministerium, 1993. - August ( bind 43 , nr. 8 ). - S. 36-39. — OCLC 899128350 . — ISSN 0033-3239 . Arkiveret 11. oktober 2020. (Få adgang: 11. oktober 2020)
- ↑ Se f.eks. noter om aktuelle begivenheder i de nationale afdelinger af VNAP: Romanov MN Polish Branch (engelsk) // World's Poultry Science Journal : journal. - Cambridge , Storbritannien : World's Poultry Science Association; Cambridge University Press , 1995. Vol. 51 , nr. 1 . - S. 114-115 . — ISSN 0043-9339 . Arkiveret 20. oktober 2020. (Få adgang: 20. oktober 2020) ; Romanov MN Polish Branch (engelsk) // World's Poultry Science Journal : tidsskrift. - Cambridge, Storbritannien: World's Poultry Science Association; Cambridge University Press, 1995. Vol. 51 , nr. 3 . — S. 363–364 . — ISSN 0043-9339 . Arkiveret 21. oktober 2020. (Få adgang: 21. oktober 2020) ; Romanov MN Ukrainian Branch (eng.) // World's Poultry Science Journal : tidsskrift. - Cambridge, Storbritannien: World's Poultry Science Association; Cambridge University Press, 1995. Vol. 51 , nr. 1 . — S. 115 . — ISSN 0043-9339 . Arkiveret 20. oktober 2020. (Få adgang: 20. oktober 2020) ; Romanov MN Ukrainian Branch (eng.) // World's Poultry Science Journal : tidsskrift. - Cambridge, Storbritannien: World's Poultry Science Association; Cambridge University Press, 1996. Vol. 52 , nr. 3 . — S. 363 . — ISSN 0043-9339 . Arkiveret 21. oktober 2020. (Få adgang: 21. oktober 2020) ; Romanov MN Turkish Branch - YUTAV'95 (engelsk) // World's Poultry Science Journal : Journal. - Cambridge, Storbritannien: World's Poultry Science Association; Cambridge University Press, 1995. Vol. 51 , nr. 3 . — S. 364 . — ISSN 0043-9339 . Arkiveret 21. oktober 2020. (Få adgang: 21. oktober 2020)
- ↑ Romanov MN Åbning af National Poultry Museum i USA // World's Poultry Science Journal : tidsskrift. - Cambridge, Storbritannien: World's Poultry Science Association; Cambridge University Press, 1995. Vol. 51 , nr. 3 . — S. 355 . — ISSN 0043-9339 . Arkiveret 20. oktober 2020. (Få adgang: 20. oktober 2020)
- ↑ Verdensmarkedet for kyllingekød slår rekorder 27/09/2020 . Hentet 12. december 2021. Arkiveret fra originalen 12. december 2021.
- ↑ AVEC årsrapport 2018 . Hentet 24. oktober 2019. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2019.
- ↑ Førende ægproducerende lande på verdensplan i 2017 . Hentet 26. oktober 2019. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2019.
- ↑ Landbrugsministeriet forventer en lille stigning i produktionen af fjerkræ og æg i Den Russiske Føderation i 2021 24/02/2021 . Hentet 12. december 2021. Arkiveret fra originalen 12. december 2021.
- ↑ De største kalkunproducenter i Rusland i 2020 . Hentet 12. december 2021. Arkiveret fra originalen 12. december 2021.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Om udviklingen af fjerkræavl i Den Russiske Føderation . Hentet 21. januar 2022. Arkiveret fra originalen 21. januar 2022.
- ↑ Kødproduktion (svinekød, oksekød, fjerkræ) i Rusland i 2020 . www.moshol14.ru (3. juni 2021). Hentet 24. januar 2022. Arkiveret fra originalen 24. januar 2022.
- ↑ Rusland øgede eksporten af fjerkrækød med 31 % i 2020 24/03/2021 . Hentet 12. december 2021. Arkiveret fra originalen 12. december 2021.
- ↑ Den Russiske Føderation reducerede i 2020 kødimporten med næsten 30 % 09.02.2021 . Hentet 12. december 2021. Arkiveret fra originalen 12. december 2021.
- ↑ 1 2 3 4 5 I 2015-2019 steg eksporten af fjerkrækød fra Rusland 3 gange: fra 68 til 206 tusinde tons. : . RBC Research Store . Hentet 24. januar 2022. Arkiveret fra originalen 24. januar 2022.
- ↑ Rusland øgede eksporten af fjerkrækød med 31 % . Interfax.ru . Hentet 24. januar 2022. Arkiveret fra originalen 24. januar 2022.
- ↑ Forbruget af fjerkrækød i Rusland i 2020 oversteg 50 % 11/01/2021 . Hentet 12. december 2021. Arkiveret fra originalen 12. december 2021.
Litteratur
- Gorkin A. Fjerkræ // Encyclopedia "Geografi". Del 2. M - Z (med illustrationer) . - Liter, 2020. - ISBN 5-457-53066-3 . - ISBN 978-5-457-53066-9 . (Få adgang: 11. oktober 2020)
- Fjerkræ // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
- Fjerkræavl - artikel fra Great Soviet Encyclopedia .
Links
- Fjerkræavl . Elektronisk landbrugsleksikon: Encyklopædier, ordbøger, opslagsbøger (søgning): Generelle spørgsmål: Stor encyklopædisk ordbog. Landbrug . M .: Federal State Budgetary Scientific Institution "Central Scientific Agricultural Library" (FGBNU TSNSHB). — Elektronisk udgave af ordbogen baseret på bogen: Agricultural Encyclopedic Dictionary. - M. , 1989. Hentet 11. oktober 2020. Arkiveret 19. februar 2020.
 Ordbøger og encyklopædier |
|
|---|---|
| I bibliografiske kataloger |