Turner-prisen

Turner-prisen
engelsk  Turner-prisen

Tate Britain: det traditionelle sted for priserne
Land
Type kunstpris [d]
Hvem tildeles Tate
Statistikker
Dato for etablering 1984
Internet side tate.org.uk/turner-prize...
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Turner-prisen er en af  ​​de mest prestigefyldte priser for samtidskunst i verden. Opkaldt efter den engelske maler William Turner fra det 19. århundrede . Det blev etableret i 1984.

Enhver kunstner, der har arbejdet og udstillet i Storbritannien inden for de seneste 12 måneder, er berettiget til at modtage prisen. Fra 1991 til 2016 var der også aldersgrænse for ansøgere – de måtte ikke være ældre end 50 år.

Alle kunstnere er nomineret til en bestemt udstilling eller værk. Efter offentliggørelsen af ​​shortlisten får offentligheden vist en fælles udstilling af de nominerede kunstnere, som varer to til tre måneder før offentliggørelsen af ​​vinderen og cirka en måned efter. På udstillingen viser kunstnerne noget anderledes, deres nye værker diskuteres aktivt i pressen, mens vinderen formelt præmieres for den originale udstilling, som han blev nomineret til.

De første årtier af prisens eksistens, udstillingen af ​​de nominerede og uddelingen fandt sted i Londons Tate Britain , siden 2011 er Turner-prisen blevet afholdt hver gang i en ny by i Storbritannien.

Prisens historie og omdømme er sådan, at offentligheden forventer et modigt og endda skandaløst valg fra juryen. Det er dog ikke hvert år, at den mest radikale kunstner på shortlisten er vinderen.

I 2020 blev prisen for første gang i 30 år annulleret. Årsagen var karantæne i forbindelse med COVID-19-pandemien . I stedet for den traditionelle konkurrence besluttede arrangørerne, med hjælp fra sponsorer, at give tilskud på 12,2 tusind dollars til ti håndværkere [1] .

Nominerede og vindere

Til dato modtager vinderne af Turner-prisen en kontant belønning på 25.000 pund , resten af ​​de shortlistede ansøgere - 5.000 pund hver [2] .

År Vinder Nominerede, der ikke vandt
1984 Malcolm Morley
1985 Howard Hodgkin
1986 Gilbert og George
1987 Richard Deacon
1988 Tony Cragg
1989 Richard Lang
1990

Prisen blev ikke uddelt

1991 Anish Kapoor
1992 Granville Davy
1993 Rachel Whiteread
1994 Anthony Gormley
1995 Damien Hirst
1996 Douglas Gordon
1997 Gillian Wareing
1998 Chris Ofili
1999 Steve McQueen
2000 Wolfgang Tillmans
2001 Martin Creed
2002 Keith Tyson
2003 Grayson Perry
2004 Jeremy Deller
2005 Simon Starling
2006 Tomma Abts
2007 Mark Wallinger
  • Zarina Bhimji
  • Nathan Coley
  • Mike Nelson
2008 Mark Lecky
  • Runa Islam
  • Goshka Matsuga
  • Katie Wilks
2009 Richard Wright
2010 Susan Philiptz
2011 Martin Boyes [2]
  • Carla Black
  • Hilary Lloyd
  • George Shaw
2012 Elizabeth Pris
2013 Laure Prouveau [4]
2014 Duncan Campbell
  • Trish Vonna-Mitchell
  • James Richards
  • Chiara Phillips
2015 montage
  • Nicole Wermers
  • Janice Karbel
  • Bonnie Camplin
2016 Helene Mårten
  • Michael Dean
  • Josephine Pride
  • Anthea Hamilton
2017 Lubaina Himid [5]
  • Hervin Anderson
  • Andrea Buettner
  • Rosalind Nashashibi
2018 Charlotte Proger
  • arkitektur
  • Naeem Mohaiman
  • Luke Willis Thompson

Noter

  1. Tate Britain annullerer Turner-prisen for første gang i 30 år . TASS. Hentet 27. maj 2020. Arkiveret fra originalen 27. juni 2020.
  2. 1 2 Tolstova A. Martin Boyce blev Turner Prize- vinderen Arkivkopi dateret 12. maj 2014 på Wayback Machine // Kommersant-Online. - 2011. - 6. dec.
  3. Dyakonov V. Turner-prisen annoncerede de nominerede til 2012- arkiveksemplar dateret 2. maj 2012 på Wayback Machine // Kommersant-Online. - 2012. - 2. maj.
  4. Egen. korr. 2013 Turner Prize nominerede annonceret arkiveret 28. april 2013 på Wayback Machine // ArtGuide . - 2013. - 26. april.
  5. Egen. korr. Lubaina Himid modtager Turner-prisen 2017 arkiveret 21. juni 2018 på Wayback Machine // Artguide. - 2017. - 6. dec.

Links