Patronage (det gamle Rom)
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 12. oktober 2021; checks kræver 2 redigeringer .Patron ( lat. patronus , af fader -far) i romersk ret er en borger, der ydede protektion og beskyttelse til ufuldstændige medlemmer af det romerske civile og politiske samfund, nemlig klienter og frigivne . For klienter var lånere patricierne , som klienterne indgik et afhængighedsforhold til, og deres arvinger. For frigivne var protektoren den person, der befriede dem. En særlig tjener ( nomenclator ) hjalp med at opretholde adskillige kundeforhold.
Kunder skulle til gengæld hilse på deres protektor i hans hus hver morgen, fungere som budbringere, være hans personlige vagter eller klappe under forestillinger. For frigivne, som Gibbon skriver , " ...var der en regel om, at en slave ikke havde noget fædreland, derfor fik han sammen med friheden ret til at tilslutte sig det politiske samfund, hvori hans protektor var medlem ." Hvis protektoren ønskede at fremsætte sit kandidatur til offentlige embeder, skulle klienterne stemme på ham ved folkeforsamlinger ( comitia ). Men efter at lovene blev vedtaget, der etablerede stemmeafgivelse ved hjælp af tabletter ( leges tabellariae ), blev testen af troskab til protektor umulig [1] , hvilket var ret bekvemt for klienter, da mange af dem havde flere lånere og på grund af dette de kunne ikke bestemme, hvem de skulle stemme på.
Romerrigets byer og provinser var også under protektion af en protektor, oftest en romersk senator , hvis pligt det var at beskytte byens eller provinsens interesser i Rom . For eksempel var Cicero protektor for provinsen Sicilien , hvis interesser han forsvarede i tilfældet Verres .
Under borgerkrigene i Romerriget udnævnte nogle populære generaler sig selv til protektorer for deres tropper.
Under protektion af protektor var også nogle digtere, såsom den berømte epigrammatiker Martial .
Noter
- ↑ Cic. ben. agr. 2, 2 ben. 3, 15. 16
 Ordbøger og encyklopædier |
|
|---|---|
| I bibliografiske kataloger |