Johannes evangelistens åbenbaring, kapitel 1 - det indledende kapitel i Apokalypsebogen ( 1:1-20 ). I den har Johannes den første vision - Menneskesønnen, klædt i en podir , placeret i midten af syv lysestager og med syv stjerner i hånden.
Johannes fortæller, at han var på øen Patmos , og at Gud sendte ham en åbenbaring gennem en engel. Han byder de syv kirker i Asien velkommen og retter sine ord til dem. Han beskriver yderligere Menneskesønnens syn med syv lamper, syv stjerner og et sværd fra munden.
| Ingen. | Synodale
oversættelse |
Moderne
oversættelse [1] |
Kirkeslavisk [2] [3] | latin [4] | græsk
sprog [5] |
|---|---|---|---|---|---|
| en | Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske. Og han viste det ved at sende det gennem sin engel til sin tjener Johannes, | Åbenbaringen af Jesus Kristus, som Gud gav ham, for at vise sine tjenere, hvad der snart skulle ske, og sendte sin engel for at meddele det til sin tjener Johannes. | Apokalypsen { åbenbaring} af Jesus Kristus, Gud gav den til ham, vis hans tjenere, at de snart skulle være det. Og han sagde, efter at have sendt gennem sin engel til sin tjener Johannes: | Apocalypsis Iesu Christi, quam dedit illi Deus palam facere ser vis suis, quae oportet fieri cito, et significavit vanter per angelum suum servo suo Ioanni, | ἀποκάλυψις ἰησοῦ χριστοῦ, ἣν ἔδωκεν αὐτῷ ὁ θεός, δεῖξαι τοῖς δούλοις αὐτοῦ ἃ δεῖ γενέσθαι ἐν τάχει, καὶ ἐσήμανεν ἀποστείλας διὰ τοῦ ἀγγέλου αὐτοῦ τῷ δούλῳ αὐτοῦ ἰωάννῃ, |
| 2 | som vidnede om Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd og hvad han så. | Johannes vidnede om Guds Ord og Jesu Kristi vidnesbyrd - alt det, han så. | selv Guds ord vidner og vidnesbyrd om Jesus Kristus, og træet ses. | qui testificatus est verbum Dei et testimonium Iesu Christi, quaecumque vidit. | . |
| 3 | Salig er den, som læser og hører ordene i denne profeti og holder, hvad der står skrevet i den; for tiden er nær. | Lykkelig er den, der læser, og de, der hører ordene i denne profeti og opfylder, hvad der står skrevet i den. Når alt kommer til alt, er tiden nær! | Salig er den, som hører profetiens ord og holder, hvad der er skrevet i ham, for tiden er nær. | Beatus, qui legit et qui audiunt verba prophetiae et servant ea, quae in ea scripta sunt; tempus enim prope est. | μακάριος ὁ ἀναγινώσκων καὶ οἱ ἀκούοντες τοὺς λόγους τῆς προφητείας τ τηροῦντες τὰ ἐν αὐτῇ ὰρ γὰγ arme ἐ της. |
| fire | Johannes til de syv menigheder i Asien: Nåde være med jer og fred fra ham, som er, og som var, og som skal komme, og fra de syv ånder, som er foran hans trone, | Johannes til de syv kirker i Asien: "Nåde og fred være med jer fra ham, som er, var og vil komme, og fra de syv ånder, som er ved hans trone, | Johannes til de syv menigheder, som er i Asien: nåde være med jer og fred fra det, der er, og dem, der er, og dem, der skal komme, og fra de syv ånder, som er foran hans væsens trone, | Ioannes septem ecclesiis, quae sunt i Asien: Gratia vobis et pax ab eo, qui est et qui erat et qui venturus est, et a septem spiritibus, qui in conspectu throni eius sunt, | ωάννης ταῖς ἑπτὰ ἐκκλησίαις ταῖς ἐν τῇ ἀσίᾳ: χάρις ὑμῖν καὶ εἰρήνη ἀπὸ ὁ ὢν καὶ ὁ ἦν καὶ ὁ ἐρχόμενος, καὶ ἀπὸ τῶν ἑπτὰ πνευμάτων ἃ ἐνώπιον τοῦ θρόνου αὐτοῦ, |
| 5 | og fra Jesus Kristus, som er det trofaste vidne, den førstefødte fra de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elskede os og vaskede os fra vore synder med sit blod | og fra Jesus Kristus - Han er vidnet, han er den trofaste, han er den første opstandne fra de døde, og han er herskeren over jordens konger Til ham, der elsker os, som har udfriet os fra vore synder med Hans blod, | og fra Jesus Kristus, som er det trofaste vidne, den førstefødte fra de døde og fyrsten over jordens konger: Jeg elsker os og har vasket os fra vore synder med mit blod, | et ab Iesu Christo, qui est testis fidelis, primogenitus mortuorum et princeps regum terrae. Ei, qui diligit nos et solvit nos a peccatis nostris in sanguine suo | καὶ ἀπὸ ἰησοῦ χριστοῦ, ὁ μάρτυς ὁ πιστός, ὁ πρωτότοκος τῶν νεκρῶν ἄρχων τῶν βασιλέων τῆς τῆς. τῷ ἀγαπῶντι ἡμᾶς καὶ λύσαντι ἡμᾶς ἐκ τῶν ἁμναϽτιαῄμ |
| 6 | og gjorde os til konger og præster for sin Gud og Fader, ære og herredømme i al evighed, amen. | som gjorde os til Guds, hans Faders kongelige præstedømme, ham være ære og magt i al evighed. Amen. | og gjorde os til konger og præster for Gud og hans Fader, ham være ære og herredømme i al evighed. Amen. | et fecit nos regnum, sacerdotes Deo et Patri suo, ipsi gloria et imperium in saecula saeculorum. Amen. | καὶ ἐποίησεν ἡμᾶς βασιλείαν, ἱερεῖς τῷ θεῷ καὶ πατρὶ αὐτοῦ _ αὐτῷ ἡ δμαὶ ὸ κ ἰώ ἰώ ἰώ κ κ κ κ κ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ ἰώ |
| 7 | Se, han kommer med skyer, og hvert øje skal se ham, også de, der gennemborede ham; og alle Jordens Slægter skulle sørge for ham. Hej, amen. | Se, han går med skyerne, og hvert øje skal se ham - og de, der gennemborede ham, og alle stammerne på jorden, vil græde for ham. Ja, det er sandt! | Se, han kommer fra skyen, og hvert øje og de som ham skal se ham, og alle jordens stammer skal græde over ham. Hej, amen. | Ecce venit cum nubibus, et videbit eum omnis oculus et qui eum pupugerunt, et plangent se super eum omnes tribus terrae. Etiam, amen. | ἰδοὺ ἔρχεται μετὰ τῶν νεφελῶν, καὶ ὄψεται αὐτὸν πᾶς ὀφθαλμὸς καὶ οἵτινες αὐτὸν ἐξεκέντησαν, καὶ κόψονται ἐπ' αὐτὸν πᾶσαι αἱ φυλαὶ τῆς γῆς. ναί, ἀμήν. |
| otte | Jeg er Alfa og Omega , begyndelsen og enden, siger Herren, som er og var og kommer, den Almægtige . | "Jeg er Alfa og Omega," siger Herren Gud, "han, som er, var og kommer, den Almægtige." | Jeg er alfa og omega, begyndelsen og enden, siger Herren, som er, og som er som ham, og som skal komme, den Almægtige. | Ego sum Alpha et Omega, dicit Dominus Deus, qui est et qui erat et qui venturus est, Omnipotens. | ἐγώ εἰμι τὸ ἄλφα ὸ τὸ ὦ ὦ ὦ, λέγει κύριος ὁ θεός, ὁ ὢν καὶ ὁν καὶ ὁ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ κ κ κ π παντοκράτωρ. |
| 9 | Jeg, Johannes, din bror og partner i trængsler og i riget og i Jesu Kristi tålmodighed, var på den ø, der hedder Patmos , for Guds ord og for Jesu Kristi vidnesbyrd. | Jeg, Johannes, din bror, i forening med Jesus, og deler med dig problemer, rige og standhaftighed, var på øen Patmos for Guds ord og Jesu vidnesbyrd. | Az John, ja, din bror og ledsager i sorg og i riget og i Jesu Kristi tålmodighed, som blev kaldt patmos på øen for Guds ord og for Jesu Kristi vidnesbyrd. | Ego Ioannes, frater vester et particeps in tribulatione et regno et patientia in Iesu, fui in insula, quae appellatur Patmos, propter verbum Dei et testimonium Iesu. | ἐγὼ ἰωάννης, ὁ ἀδελφὸς ὑμῶν καὶ συγκοινωνὸς ἐν τῇ θλίψει καὶ βασιλείᾳ καὶ ὑπομονῇ ἐν ἰησοῦ, ἐγενόμην ἐν τῇ νήσῳ τῇ καλουμένῃ πάτμῳ διὰ τὸν λόγον τοῦ θεοῦ καὶ τὴν μαρτυρίαν ἰησοῦ. |
| ti | Jeg var i ånden i søndags, og jeg hørte bag mig en høj røst, som en trompet, der sagde: Jeg er Alfa og Omega, den Første og den Sidste; | På Herrens dag hørte jeg, som var i Åndens kraft, en høj røst bag mig, der lød som en basun. | Jeg var i min sjæl på en hverdag, og jeg hørte bag mig en stor stemme som en trompet sige: Jeg er alfa og omega, den første og sidste: | Fui in spiritu in Dominica die et audivi post me vocem magnam tamquam tubae | . |
| elleve | skriv, hvad du ser i en bog, og send det til menighederne i Asien: til Efesos og Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea. | Han sagde: "Skriv alt, hvad du ser på en rulle, og send den til de syv kirker: til Efesos, til Smyrna, til Pergamum, til Tiatira, til Sardes, til Filadelfia og til Laodikea." | og: Jeg ser, skriv i en bog og send til menighederne, som er i Asien: i Efesos og i Smyrna, i Pergamon og i Thiatira og i Sardes og i Filadelfia og i Laodikea. | dicentis: "Quod vides, scribe in libro et mitte septem ecclesiis: Ephesum et Smyrnam et Pergamum et Thyatiram et Sardis et Philadelphiam et Laodiciam." | λεγούσης, ὃ βλέπεις γράψον εἰς βιβλίον καὶ πέμψον ταῖς ἑπτὰ ἐκκλησίαις, εἰς ἔφεσον καὶ εἰς σμύρναν καὶ εἰς πέργαμον καὶ εἰς θυάτειρα καὶ εἰς σάρδεις καὶ εἰς φιλαδέλφειαν καὶ εἰς λαοδίκειαν. |
| 12 | Jeg vendte mig om for at se, hvis stemme talte til mig; og vendte sig om og så syv gyldne lysestager | Jeg vendte mig om for at se, hvis stemme den talte til mig, og da jeg vendte mig om, så jeg syv gyldne lamper, | Og han vendte sig om for at se stemmen og talte med mig, og vendte sig om og så syv guldlamper, | Et conversus sum, ut videre vocem, quae loquebatur mecum; et conversus vidi septem candelabra aurea | καὶ ἐπέστρεψα βλέπειν τὴν φωνὴν ἥτις ἐλάλει μετ 'ἐμοῦ: καὶ ἐπιστρές εἶδον ἑπτὰ λυχνας χρυσᾶς, |
| 13 | og midt mellem de syv lysestager, ligesom Menneskesønnen, iklædt en kappe og omgjort sit bryst med et gyldent skær: | og i midten af lamperne, som om en mand - i en lang kappe og omspændt om sit bryst med et gyldent bælte. | og midt imellem de syv Lysestager var hun som en Menneskesøn, iklædt en Podir og omspændt om sit Bryst med et gyldent Skærm. | et in medio candelabrorum quasi Filium hominis, vestitum podere et praecinctum ad mamillas zonam auream; | καὶ ἐν μέσῳ τῶν λυχνιῶν ὅμοιον υἱὸν ἀνθρώπου, ἐνδεδυμένον ποδήρη καὶ κεριεζωσμένον πρὸς τοῖς μνην χν: |
| fjorten | Hans hoved og hår er hvide, som en hvid bølge, som sne; og hans øjne er som en flamme; | Hans hoved og hår var hvidt som hvidt uld, som sne. Hans øjne er som en brændende ild, | hans hoved og hår var hvidt som Yarina hvidt, som sne, og hans øjne var som en ildflamme. | caput autem eius et capilli erant candidi tamquam lana alba, tamquam nix, et oculi eius velut flamma ignis, | ἡ δὲ κεφαλὴ αὐτοῦ καὶ αἱ τρίχες λευκαὶ ὡς ἔριον λευκόν, ὡς χιών, καὶ ὀφθαλμοὶ αὐτοῦ ὡς φλὸςὸ, |
| femten | og hans fødder er som chalcoleban , som rødglødende i en ovn, og hans stemme er som lyden af mange vand. | og hans fødder er som skinnende metal, rødglødende i en smedje, og hans stemme er som brusen fra et vandfald. | og hans Næse er som Kalkoleban, som om den var antændt i en Hule, og hans Røst var som Røsten af mange Vand. | et pedes eius similes orichalco sicut in camino ardenti, et vox illius tamquam vox aquarum multarum, | καὶ ἱ πόδες αὐτοῦ ὅμοι χαλκολιβάνῳ ὡς ἐν καμίνῳ πεπυρωμένης, καὶ ἡ φ αὐτοῦ ὡς φωνὴ ὑδάτων πολῶν, |
| 16 | Han holdt syv stjerner i sin højre hånd, og ud af hans mund kom et skarpt sværd på begge sider; og hans ansigt er som solen, der skinner i dens kraft. | I sin højre hånd har han syv stjerner. Og ud af hans mund kommer et tveægget stikkende sværd. Hele hans udseende er som en brændende sol i sit højdepunkt. | og han holdt syv stjerner i hånden på sit tyggegummi, og der kom et skarpt sværd ud af hans mund, og hans ansigt skinner som solen i dets styrke. | et habebat in dextera manu sua stellas septem, et de ore eius gladius anceps acutus exibat, et facies eius sicut sol lucet in virtute sua. | καὶ ἔχων ἐν τῇ δεξιᾷ χειρὶ αὐτοῦ ἀστέρας ἑπτά, καὶ ἐκ τοῦ στόματος αὐτοῦ ῥομφαία δίστομος ὀξεῖα ἐκπορευομένη, καὶ ἡ ὄψις αὐτοῦ ὡς ὁ ἥλιος φαίνει ἐν τῇ δυνάμει αὐτοῦ. |
| 17 | Og da jeg så ham, faldt jeg for hans fødder som død. Og han lagde sin højre hånd på mig og sagde til mig: Frygt ikke; Jeg er den første og den sidste | Og da jeg så ham, faldt jeg for hans fødder som død, men han lagde sin højre hånd på mig og sagde: "Vær ikke bange! Jeg er den første og den sidste | Og når jeg ser ham, falder jeg for hans fødder som død. Og læg din højre hånd på mig og sig mig: vær ikke bange: jeg er den første og sidste | Et cum vidissem eum, cecidi ad pedes eius tamquam mortuus; et posuit dexteram suam super me dicens: “Noli timere! ego sum primus og novissimus, | καὶ ὅτε εἶδον αὐτόν, ἔπεσα πρὸς τοὺς πόδας αὐτοῦ ὡς νεκρός: καὶ ἔθηκεν τὴν αὐτοῦ ἐμὲ μὴ φοῦ α α α π ὴ ὴν αὐτοῦ ἐμὲ μὴ φοβ α α α π π ὴ ὐ αὐτοῦ ἐμὲ μὴ φοβ α α α π π ὴ ὐ ὐ ὐ ὐ ὐ ὐ α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α α |
| atten | og levende; og var død, og se, levende for evigt og altid, amen; og jeg har nøglerne til helvede og død. | Jeg er den, der lever. Jeg var død, men nu lever jeg igen for evigt og altid, og jeg har nøglerne til døden og helvede. | og de levende: og jeg var død, og se, jeg lever for evigt og evigt, amen, og imam er nøglerne til helvede og død. | et vivens et fui mortuus et ecce sum vivens in saecula saeculorum et habeo claves mortis et inferni. | καὶ ὁ ζῶν, καὶ ἐγενόμην νεκρὸς καὶ ἰδοὺ ζῶν εἰμι τοὺς αἰῶνας τῶν αἰώνων, καὶ ἔχω ὰς |
| 19 | Så skriv ned, hvad du har set, og hvad der er, og hvad der vil ske efter dette. | Så skriv ned, hvad du så: hvad er, og hvad er bestemt til at ske senere. | Skriv godt, jeg så dig, og jeg er essensen, og det passer at være sådan. | Skriver ergo, quae vidisti et quae sunt et quae oportet fieri post haec. | γράψον οὖν ἃ εἶδες καὶ ἃ εἰσὶν καὶ ἃ μέλλει γενέσεαενέσεαενέσεα |
| tyve | Hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og om de syv gyldne lysestager [er dette]: De syv stjerner er de syv menigheders engle; og de syv lysestager, som du så, er de syv kirker. | Dette er hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og de syv lamper: de syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lamper er de syv menigheder. | De syv stjerners sakramente, jeg så dig på min højre hånd, og de syv guldlamper: de syv stjerner af englene i de syv kirker er essensen, og de syv hellige, jeg har set det. | Mysterium septem stellarum, quas vidisti ad dexteram meam, et septem candelabra aurea: septem stellae, angeli sunt septem ecclesiarum; et candelabra septem, septem ecclesiae sunt. | τὸ μυστήριον τῶν ἑπτὰ ἀστέρων οὓς εἶδες ἐπὶ τῆς δεξιᾶς μου, καὶ τὰς ἑπτὰ λυχνίας τὰς χρυσᾶς: οἱ ἑπτὰ ἀστέρες ἄγγελοι τῶν ἑπτὰ ἐκκλησιῶν εἰσιν, καὶ αἱ λυχνίαι αἱ ἑπτὰ ἑπτὰ ἐκκλησίαι εἰσίν |
Selvom der var mange mere end syv kirker i Asien, er disse sandsynligvis valgt til at repræsentere den universelle kirkes fylde. At udtrykket "alfa og omega" bruges betyder, at forfatteren henviser til folk, der taler græsk. Menneskesønnen i form af en gigantisk kæmpe med hvidt hår og brændende ben er til en vis grad det modsatte af billedet, der betegner det hedenske imperium fra profeten Daniels Bog (Dan 2:31-35) [6 ] .
Teksten giver ikke den sædvanlige rækkefølge af treenighedens hypostaser (Fader, Søn og Helligånd), men i stedet for Helligånden - "syv ånder, der er foran tronen" - er den nøjagtige forklaring på dette ukendt. "Jeg var i ånden på søndagen" (1:10-11) - den første omtale i litteraturen af Herrens dag - søndag, hvis fejring blandt kristne afløste fejringen af sabbatsdagen blandt jøderne efter Kristi opstandelse. Det vides ikke, hvad de 7 engle i de 7 kirker mener - versioner fremføres, at de blot er budbringere fra regionale kirker eller deres budbringere [7] .
Den tidlige kristne kirkes tradition hævder, at Johannes Evangelisten blev forvist til øen Patmos under kejser Domitians regeringstid . Jerome fra Dalmatien skriver, at Johannes blev forvist i det 14. år efter Neros død og løsladt efter Domitians død ("On Brilliant Men": 9), det vil sige, at han blev landsforvist omkring år 94 og løsladt omkring år 96. [7] .
Det første kapitel af "Åbenbaringsbogen" indeholder ikonografiske motiver, der er blevet et af de vigtigste til at illustrere denne bog. Først og fremmest er dette billedet af Johannes teologen selv, der sidder på øen Patmos med en bog eller skriver et manuskript (i ortodoks kunst sammen med sin elev Prochorus ). Ofte er evangelisten ledsaget af sit symbol - en ørn, og en engel kan også tale med ham. Denne ikonografi kan findes i de fleste genrer - ikonmaleri, maleri, bogminiature, farvet glas, gravering, skulptur og så videre. I middelalderens europæisk kunst afbildes Johannes nogle gange som sovende i det øjeblik, han modtog Åbenbaringen (1:10-11), og en engel vækker ham.
Guds tilsynekomst i ikonografien "Se, han kommer med skyer" (1:7) er ret sjælden og findes hovedsageligt i miniaturerne af de spanske "Beatuses" såvel som i moderne tids kunst. Sammenlignet med ham var ikonografien "Vision af Menneskesønnen" (1:12-16) meget populær, hvor Gud var afbildet blandt syv lysestager, med et sværd, der kom fra hans mund, og med syv stjerner i hænderne.
Temaet for de syv kirker i Asien blev normalt illustreret i detaljer i de følgende kapitler, i det første findes det i form af syv kirkebygninger kombineret i ét billede, inden i eller over hvilket der kan være syv engle.
Udtrykket "Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og slutningen" er blevet en af de vigtigste for tidlig kristen kunst. Syv lamper blev vist på en mosaik fra det 5. århundrede ved San Paolo fuori le Mura [8] [9] .
Ghirlandaio. "John på Patmos", 148-85
"Angel Waking John", "The Cloisters Apocalypse", ca. 1330
"Se, han kommer med skyer", Apocalypse de Saint Sever, 11. århundrede
Natalya Goncharova. "Den ældste med syv stjerner", 1910
"Syv kirker i Asien", "Douce Apocalypse", omkring 1265-70
| Johannes evangelistens åbenbaring | ||
|---|---|---|
| kapitler | 1 • 2 • 3 • 4 • 5 • 6 • 7 • 8 • 9 • 10 • 11 • 12 • 13 • 14 • 15 • 16 • 17 • 18 • 19 • 20 • 21 • 22 | |
| Hovedbegivenheder | ||
| Karakterer | ||
| Geografiske punkter | ||
| Andet | ||