Hosni Mubarak | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
arabisk. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ægyptens præsident | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
14. oktober 1981 - 11. februar 2011 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Vicepræsident | Omar Suleiman (i 2011) [1] | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger |
Anwar Sadat Sufi Abu Taleb ( skuespil ) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger |
Mohamed Hussein Tantawi ( skuespiller ) Mohammed Morsi |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Egyptens premierminister | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
7. oktober 1981 - 2. januar 1982 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | Anwar Sadat | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger | Ahmad Fuad Mohieddin | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Vicepræsident i Egypten | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
16. april 1975 - 14. oktober 1981 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Præsidenten | Anwar Sadat | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | Hussein al-Shafei | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger |
ledig stilling Omar Suleiman (siden 2011) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kommandør for det egyptiske luftvåben | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
23. april 1972 - 16. april 1975 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Præsidenten | Anwar Sadat | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | Ali Mustafa Baghdadi | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger | Mahmoud Shaker | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Generalsekretær for den Alliancefri Bevægelse | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
16. juli 2009 - 11. februar 2011 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | Raul Castro | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger |
Mohammed Hussein Tantawi ( skuespiller ) Mohammed Morsi |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fødsel |
4. maj 1928 [2] [3] [4] […] Kafr el-Musailah,Egypten |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Død |
25. februar 2020 [5] [6] [7] […] (91 år) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gravsted | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Far | Al-Sayyid Ibrahim Mubarak | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ægtefælle | Suzanne Mubarak | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Børn | Alaa Mubarak [d] ogGamal Mubarak | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forsendelsen | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Uddannelse | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Erhverv | militærpilot | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Holdning til religion | Sunni islam | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Autograf | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Priser |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Militærtjeneste | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Års tjeneste | 1950 - 1975 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Type hær | Egyptisk luftvåben | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Rang | Air Chief Marshal | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
kampe | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Muhammad Hosni Seyid Mubarak [8] ( arabisk . مح ance حimes م# inct م ˈħosni ˈsæjːed moˈbɑːɾɑk ] , muammad ḥusnī sayyid mubārak ; og Kafahs - stat ) militær. Præsident for Egypten 1981-2011 .
Hosni Mubarak blev født den 4. maj 1928 i den lille landsby Kafr el-Musailah i guvernementet Minufiya i Nildeltaet . Hans far ejede en lille grund og arbejdede samtidig i provinsens juridiske kontor [9] . I 1949 dimitterede Hosni med æresbevisninger fra militærakademiet efter at have modtaget rang som løjtnant efter eksamen [9] [10] .
Født i landsbyen Kafr el-Musailah i distriktet ( markaz ) Shibin al-Kum i guvernementet Minufia, beliggende i en af de tættest befolkede regioner i landet nordvest for Kairo. Far, al-Sayyid Ibrahim Mubarak, tjente som embedsmand i retssystemet i volost og distriktscentre, og derefter i næsten to årtier ved provinsdomstolen i byen Shibin al-Kum. Efter revolutionen i 1952 blev al-Sayyid Ibrahim overført til Cairo til justitsministeriet som inspektør.
Mohammed Hosni modtog sin primære uddannelse i sin fødeby og sin sekundære uddannelse på en skole i den nærliggende by Shibin al-Kum. Folk, der kendte Hosni i løbet af hans skoleår, bemærker, at han var en beslutsom, initiativrig teenager, der var seriøs omkring forretninger og plejede at stole på sig selv. En arabisk lærer på Shibin al-Kum-skolen husker, at han i sine studieår adskilte sig fra sine jævnaldrende ved, at han nemt lavede lektier og var glad for sport. De fleste af hans skolekammerater bemærker oftest hans engagement og ansvar. Blandt sine klassekammerater skilte han sig ud for sit kendskab til det arabiske sprog og historie, var glad for at spille landhockey, elskede squashketchere og ping-pong.
Efter at have afsluttet gymnasiet gik han ind i militæret. Han dimitterede fra Militærakademiet i Kairo, hvor han fik en bachelorgrad i militærvidenskab i 1949 .
I 1950 kom han ind på Air Force Academy i byen Bilbase, hvor han modtog en bachelorgrad i luftfartsvidenskab og blev i 1952 tilknyttet en jagereskadron og blev snart overført til bombeflyvefly. I flere år var han instruktør på Air Force Academy. Deltog i Suez-krigen i 1956.
I 1959-1960 studerede han i USSR , hvor han dimitterede fra Frunze Military Aviation School [11] , mestrede Il-28 bombeflyet i et træningsluftfartsregiment i Kant , 20 km fra Frunze . Derefter studerede han flyvning på et Tu-16 tungt bombefly . I 1962-1963 deltog han i borgerkrigen i Yemen som en del af det egyptiske kontingent, kommanderede en bombeflyveskadron.
Mellem marts 1964 og april 1965 tog Hosni Mubarak et personaleuddannelseskursus på Frunze Military Academy i Moskva som medlem af den egyptiske militærdelegation [10] .
Siden 1965 ledede han en luftfartsbrigade og var chef for luftbasen i Kairo. Han deltog i den arabisk-israelske krig i 1967, da det egyptiske fly led et katastrofalt nederlag og blev næsten fuldstændig ødelagt. Siden 1967 var han leder af Air Force Academy, omorganiserede akademiets uddannelsesproces for betydeligt at øge antallet af uddannede piloter.
I 1969 udnævnte præsident Gamal Abdel Nasser Mubarak til stabschef for det egyptiske luftvåben [9] . Han ledede adskillige succesrige luftvåbens kampoperationer i 1970-1972 under udmattelseskrigen mellem Egypten og Israel . I 1972 blev han udnævnt til kommandør for luftvåbnet og viceforsvarsminister i Egypten, og året efter blev han forfremmet til luftchefmarskal [10] . I oktober 1973 ledede han det egyptiske luftvåben under Yom Kippur-krigen , også kendt som den 10. Ramadan-krig. I 1974 blev han forfremmet til Air Chief Marshal. Han fløj med A.N. Efimov [12] .
I april 1975 udnævnte præsident Anwar Sadat Hosni Mubarak til landets vicepræsident [9] . I august 1978 blev det Nationaldemokratiske Parti oprettet med Hosni Mubarak som næstformand [10] , og allerede i januar 1981 blev han udnævnt til partiets generalsekretær [9] .
Den 6. oktober 1981, under en militærparade, blev præsident Sadat myrdet af islamister. Mubarak, som var ved siden af ham, blev såret i armen [10] , og 10 cm adskilte ham fra døden [9] . Den 14. oktober overtog Hosni Mubarak som præsident for Egypten og erklærede straks undtagelsestilstand i landet.
Umiddelbart efter tiltrædelsen som landets præsident gennemførte han en række foranstaltninger for at bekæmpe korruption. Mange slægtninge og nære medarbejdere til Sadat, nogle højtstående embedsmænd blev stillet for retten. Den afdøde præsidents nærmeste medarbejdere, såsom formanden for Sufi -folkeforsamlingen Hassan Abu Taleb og indenrigsminister Nabawi Ismail , trådte tilbage .
En interessant karakteristik af Mubarak, der netop havde taget posten som landets præsident, blev givet til den britiske premierminister Thatcher [13] , hendes rådgivere skrev om ham som en "venlig og munter" person, der dog "gør ikke adskiller sig i et særligt sind." Samtidig blev han karakteriseret som en "hensynsløs" person, i stand til effektivt at bekæmpe modstandere.
Præsident Mubarak blev genvalgt ved flertalsafstemning ved folkeafstemninger i 1987 , 1993 og 1999 . Afstemningen fandt sted om den eneste kandidat, som Folkemødet havde fremsat. Behovet for folkeafstemninger blev begrundet med bevarelsen af undtagelsestilstanden i landet, forårsaget af forværringen af det islamiske problem på grund af radikale organisationers aktiviteter.
Mubarak reviderede Sadats politik i forholdet til oppositionen. Flere hundrede medlemmer af oppositionsorganisationer blev løsladt fra fængslerne, vilkårene for oppositionspartiernes aktiviteter blev lempet, og de fik lov til at udgive deres egne aviser. Samtidig blev en række fundamentalistiske organisationer knust, nogle af deres medlemmer blev henrettet. Især deltagere i mordet på præsident Sadat blev henrettet .
Som svar dømte fundamentalisterne allerede i 1982 Mubarak til døden. Ifølge nogle rapporter overlevede han mindst seks forsøg på livet. Men kun to af dem er almindeligt kendte - i 1995, under et besøg i Etiopien i Addis Abeba, blev hans bil affyret fra automatvåben , og i 1999, ved en af Mubaraks taler, forsøgte de at stikke ham med en kniv. I begge tilfælde kom Mubarak ikke til skade. Kendt for den hårde undertrykkelse af forsøg på at udløse fundamentalistisk terror i landet.
I løbet af hans præsidentperiode blev Mubarak en af de største statsledere i Mellemøsten . Efter at være kommet til magten i et land isoleret fra den arabiske verden, Vesteuropa og den socialistiske lejr, som havde konflikter med alle nabostater, lykkedes det Mubarak at genoprette Egyptens position på den internationale arena. To gange (i 1989 og 1993) blev han valgt til formand for Organisationen for Afrikansk Enhed . Diplomatiske forbindelser blev genoprettet med alle arabiske lande.
I 1991 støttede han USA's beslutning om at gennemføre en militær operation for at befri det irakisk besatte Kuwait, opfordrede andre arabiske stater til at gøre det samme og sendte et betydeligt egyptisk militært kontingent for at deltage i Operation Desert Storm .
Den 26. september 1999 blev der afholdt en folkeafstemning i Egypten om forlængelse af Mubaraks præsidentielle beføjelser i seks år, som et resultat af, at han beholdt præsidentposten og fik støtte i 93,79 % af stemmerne [14] .
I 2005 blev ændringer til forfatningen vedtaget, takket være hvilke partier fik ret til at nominere deres egne kandidater til præsidentposten. De første valg under det nye system blev afholdt den 7. september 2005. Som forventet vandt Hosni Mubarak. Der sættes imidlertid spørgsmålstegn ved legitimiteten af disse valg, da der blev registreret mange overtrædelser [15] . Især på tærsklen til valget blev Ayman Nur , en kandidat fra oppositionspartiet El-Ghad , arresteret og idømt fem års fængsel [16] .
Egypten var det eneste land i Den Arabiske Liga (LAS) historie , der ikke var medlem. I 1979 blev han smidt ud af organisationen på grund af indgåelsen af en fredsaftale med Israel . Men i 1989 opnåede Mubarak genoprettelse af landets medlemskab i Den Arabiske Liga. I øjeblikket er Egypten den største med hensyn til befolkning og et af de mest respekterede medlemmer af ligaen.
I økonomien opnåede Mubarak en betydelig stigning i landets BNP , en stigning i mængden af udenlandsk turisme.
Egyptens samlede udlandsgæld i 2001-2007 [17]Indikator \ skatteår | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Udlandsgæld, mio. USD | 18 613 | 17 488 | 25 925 | 26 812 | 28 949 | 29 593 | 29 898 |
Udlandsgæld i % af BNP | 23,3 % | 20,8 % | 38,2 % | 33,9 % | 30,9 % | 27,4 % | 22,9 % |
I 2010 Human Development Index rangerede Egypten som nummer 101 ud af 169 lande [18] . En så lav position forklares med tilstedeværelsen af en række sociale problemer, såsom høj arbejdsløshed og korruption.
Men efter udnævnelsen af et nyt ministerkabinet ledet af Ahmed Nazif i juli 2004, blev der noteret positive ændringer i økonomien. Ifølge resultaterne for regnskabsåret 2004/2005 viste den egyptiske børs således den bedste procentvise vækst blandt udviklingslandenes markeder. Mubarak er dog blevet kritiseret for at favorisere storkapital og privatisering på bekostning af arbejdernes rettigheder. På den anden side var andelen af beboere, der levede i ekstrem fattigdom (mindre end $1 pr. person om dagen) en af de laveste i den tredje verden på tidspunktet for Mubaraks fald i Egypten [19] .
I slutningen af januar 2011 begyndte massedemonstrationer i Egypten mod det 30-årige Mubarak-regime. Ud over præsidentens tilbagetræden krævede demonstranterne ophør af undtagelsestilstanden, bekæmpelse af arbejdsløshed, en stigning i mindstelønnen, løsninger på boligmanglen, stigende fødevarepriser, ytringsfrihed og øget levevilkår standarder. Den 29. januar annoncerede præsidenten opløsningen af regeringen. Posten som vicepræsident, der blev afskaffet i 1981, genoprettes, hvortil den tidligere efterretningschef i Egypten, Omar Suleiman , udnævnes . Den 1. februar holdt præsidenten en tv-transmitteret tale til nationen, som blev udsendt på store monitorer på gaderne i egyptiske byer, og sagde, at han ikke ville deltage i det næste valg i efteråret 2011, men indtil da ville han beholde formandskab. Om aftenen den 10. februar 2011, som et resultat af folkelig uro, overførte Mubarak en del af præsidentens beføjelser til vicepræsident Suleiman [20] , hvilket han annoncerede i en tv-transmitteret tale til nationen.
Snart signalerede militæret, ledet af forsvarsminister Mohammed Hussein Tantawi , til Mubarak, at de ikke længere ville beskytte ham, og at det var tid for ham at tage af sted. Dagen efter, den 11. februar, trådte Mubarak tilbage og overdrog magten til militæret [21] .
Om aftenen den 11. februar 2011 rejste Hosni Mubarak til Sharm el-Sheikh og fratrådte endelig sine præsidentielle beføjelser og overførte magten til de væbnede styrkers øverste råd [22] . Livet i Egypten vendte ikke tilbage til det normale i lang tid. Den 19. marts blev der afholdt en folkeafstemning om at ændre forfatningen, som begrænsede præsidentens magt (to valgperioder på fire år i stedet for seks).
Efter Hosni Mubaraks tilbagetræden var og hans familie i husarrest i hans bolig i Sharm el-Sheikh ved Det Røde Hav [23] . Den 13. april 2011 blev Hosni Mubarak varetægtsfængslet.
Den 3. august 2011 var der planlagt en retssag mod Mubarak og hans sønner. Før retssagen begyndte, var ekspræsidenten på hospitalet i Sharm el-Sheikh, hvorefter han blev ført til Kairo . I retssalen på Kairos politiakademi ankom en alvorligt syg Mubarak i en speciel modulær hospitalsseng og blev fængslet i et bur. Han vidnede liggende. Hverken den tidligere præsident eller hans sønner indrømmede deres skyld i de forbrydelser, der blev anklaget af retten. Den 2. juni 2012 blev han idømt livsvarigt fængsel. Retten fandt ham skyldig i at fremprovokere vold under revolutionen den 25. januar og hundredvis af demonstranters død [24] .
Mohamed Morsi, daværende præsident, omstødte senere rettens afgørelse og beordrede en ny retssag. Den 21. august 2013 besluttede retten at løslade den tidligere præsident for Egypten Hosni Mubarak fra varetægtsfængslingen, anklagemyndigheden appellerede ikke denne afgørelse [25] . Rigsadvokaten ankede strafferettens afgørelse.
Den 21. maj 2014 blev Mubarak kendt skyldig i korruption og idømt 3 års fængsel i en streng regimekoloni, samt en bøde, men den 29. november blev han frikendt af retten på alle anklager [26] [27] . Ifølge den tyske tv-kanal N24 blev Hosni Mubaraks formue i 2011 anslået til 70 milliarder dollars [ 28 ] , hovedsageligt indlån i vestlige banker. Dette beløb var mere end det dobbelte af Egyptens udlandsgæld. USA 's præsident Barack Obama lovede at tilgive Egypten 1 milliard dollars [29] .
Den 9. maj 2015 blev Mubarak idømt tre års fængsel for at have underslæbt 125 millioner egyptiske pund (14 millioner USD) for renovering af præsidentpaladser og -boliger. Som det blev kendt, gik pengene til private villaer og kontorer i Kairo, Sharm el-Sheikh og El Alamein ved Middelhavskysten. På samme anklage modtog Alaa og Gamal Mubaraki hver fire års fængsel [30] . Advokater for Mubarak-familien indgav en klage.
I oktober 2015 beordrede Kairos straffedomstol ekspræsidentens sønner at blive løsladt, idet de tæller deres tid i fængsel siden deres anholdelse i 2011. Mubarak selv blev løsladt den 13. maj 2015 [31] . I november 2015 indledte Kassationsretten en fornyet behandling af sagen. Men på grund af kravene fra indenrigsministeriet, som insisterede på kun at transportere den tiltalte til retssalen med helikopter, tog det flere måneder at løse organisatoriske problemer, da retsbygningen i centrum af Kairo ikke var udstyret med en helikopterplads, og dommerne nægtede at sidde andre steder.
Den 9. januar 2016 stadfæstede Egyptens højesteret for appellen dommen mod den tidligere præsident. Dette var den anden og sidste appel fra Mubarak og hans sønner i korruptionssagen mod dem [32] [33] .
Den 2. marts 2017 frikendte den egyptiske kassationsdomstol alle anklager mod den tidligere statsoverhoved for involvering i demonstranters død i løbet af januar-revolutionen i 2011. Denne afgørelse er endelig og kan ikke længere appelleres. Mod Hosni Mubarak er alle strafferetlige retsforfølgninger således afsluttet. Resten af de tiltalte i denne sag, inklusive den tidligere chef for indenrigsministeriet og seks højtstående embedsmænd, er allerede blevet frifundet, og de kriminelle grupper, der støttes af Det Muslimske Broderskab og Hamas, er blevet fundet skyldige [34] . Den 24. marts forlod Mubarak militærhospitalet og vendte hjem efter seks års fængsel [35] .
Han gav sit første interview efter sin anholdelse i november 2014 [36] , det sidste i maj 2019 [37] [38] .
Den 12. april 2011, under forhør, fik Hosni Mubarak et hjerteanfald og blev indlagt på et hospital i Sharm el-Sheikh [39] .
Ifølge advokat Fred ad-Deeb blev Mubarak den 6. marts 2010 opereret på en klinik i den tyske by Heidelberg for at fjerne galdeblæren og en polyp på tolvfingertarmen, og i juni 2011 fik han konstateret mavekræft , ifm. hvormed en appel blev sendt til rigsadvokaten med en anmodning om at lade en kirurg fra Tyskland undersøge ekspræsidenten. Appellen blev videresendt til lederen af det øverste råd for de væbnede styrker, der regerer i Egypten, marskal Hussein Tantawi , men der er endnu ikke truffet nogen afgørelse [40] . Den 2. juni 2012, efter offentliggørelsen af dommen om anklager om involvering i fredelige demonstranters død i begyndelsen af sidste år, fik Egyptens ekspræsident Hosni Mubarak et hjerteanfald, som fandt sted i Tora-fængslet nær Kairo, hvor Mubarak ville have afsonet en livstidsdom [41] [42] .
Den 20. juni 2012 var der rapporter i medierne om, at læger havde registreret Mubaraks kliniske død [43] . Disse rapporter blev afvist af repræsentanter for militæret [44] og pårørende [45] .
Mubarak døde den 25. februar 2020 i en alder af 92 på et militærhospital i Kairo . Døden opstod som følge af komplikationer efter en operation i mave-tarmkanalen i begyndelsen af februar [46] .
I 1958 giftede Hosni Mubarak sig med Suzanne Sabet [47] , fra hvem han havde to sønner, Alaa og Gamal .
Hosni Mubaraks barnebarn fra hans søn Alaa, 12-årige Muhammad, døde i midten af maj 2009 [48] .
I september 2018 blev Alaa og Gamal Mubarak anholdt og sigtet for børssvindel under deres fars styre. De erkendte ikke deres skyld, hovedsagen var berammet til den 20. oktober 2018. Indtil da sad de i et arresthus i nærheden af Kairo [49] .
Siden 2000 er præsidentens yngste søn, Gamal, gentagne gange blevet udnævnt til stadig højere stillinger i det Nationaldemokratiske Parti. Han blev betragtet som en tilhænger af den nye generation af neoliberale . På grund af Gamals voksende popularitet og indflydelse spredte rygter sig om, at han ville blive den næste præsident. Dette er dog blevet offentligt afvist flere gange af både præsidenten og hans søn. Hvis der var sådanne planer, så ødelagde Hosni Mubaraks magtoverførsel til militærregeringen dem [50] [51] [52] [53] [54] [55] [56] .
Ægypten priser
Land | datoen | Belønning | Breve | |
---|---|---|---|---|
Egypten | 14. oktober 1981 - 11. februar 2011 | Stormester | Nilens orden | |
1974 - | kæde kavaler | |||
Egypten | 14. oktober 1981 - 11. februar 2011 | Stormester af Republikkens Orden | ||
Egypten | 14. oktober 1981 - 11. februar 2011 | Stormester af Uafhængighedsordenen | ||
Egypten | 14. oktober 1981 - 11. februar 2011 | Stormester i Fortjenstordenen | ||
Egypten | 14. oktober 1981 - 11. februar 2011 | Stormester i Dydsordenen | ||
Egypten | 14. oktober 1981 - 11. februar 2011 | Stormester | Sinai-stjerneordenen | |
1973 - | Cavalier | |||
Egypten | - | 25. april 1982 -medalje ( Sinai Liberation Medal ) | ||
Egypten | - | Medalje "For upåklagelig militærtjeneste" | ||
Egypten | - | Medalje for det gyldne jubilæum for 23. juli-revolutionen | ||
Egypten | - | Medalje "For lang og upåklagelig tjeneste" | ||
Egypten | - | Sølvjubilæumsmedalje fra Oktoberkrigen |
Udmærkelser fra fremmede lande
Foto, video og lyd | ||||
---|---|---|---|---|
Tematiske steder | ||||
Ordbøger og encyklopædier | ||||
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|
Ægyptens præsidenter | |||
---|---|---|---|
| |||
|