| Moske | ||
| Songjiang-moskeen | ||
|---|---|---|
| Kinesisk 松江清真寺 | ||
| Land | Kina | |
| By | Shanghai | |
| Areal | Songjiang | |
| Koordinater | 31°00′28″ s. sh. 121°13′21″ in. e. | |
| flow, skole | Sunni | |
| Konstruktion | 1364 - 1391 år | |
| samlet areal | 4900 m² | |
| Stat | nuværende | |
|
| ||
| Mediefiler på Wikimedia Commons | ||
Songjiang-moskeen ( kinesisk: 松江 清真寺, pinyin Sōngjiāng Qīngzhēnsì ) er den ældste moske i Shanghai , Kina . Beliggende i Songjiang -distriktet [1] .
Moskeen og det muslimske samfund i Songjiang blev grundlagt af efterkommerne af Gao Kegun [2] [3] . Opførelsen af moskeen begyndte i 1364-1367 i slutningen af Yuan-imperiet [4] . Det blev derefter genopbygget i 1391 under Ming-imperiet . Bygningen gennemgik adskillige renoveringer under Qing-dynastiet [1] .
Shanghai-regeringen opførte Songjiang-moskeen som et kulturelt monument under dens særlige beskyttelse den 26. august 1908. I 1985 blev moskeen omhyggeligt renoveret og optaget på listen over større kulturminder. I 1989 blev moskeen genåbnet for offentligheden [5] .
Moskeens område er 4900 m². Bygningernes arkitektur kombinerer traditionelle arabiske og kinesiske motiver. Moskeen vender mod nord og består af en hovedsal, en bederiche, en korridor, to sale til prædikener og et badeværelse. I den østlige del af moskeen er der et tårn, hvor muslimer kan bede, lavet i arabisk stil med tværgående kamme og hvælvede tage. Bedesalen er placeret over for tårnet i den vestlige del af moskeen. Det er opdelt i bagside og front, der repræsenterer henholdsvis Yuan- og Ming-imperiets arkitektur [1] .
| Moskeer i Kina | |
|---|---|