| Nadezhda Maltseva | |
|---|---|
| Navn ved fødslen | Nadezhda Elizarovna Pupko |
| Fødselsdato | 12. april 1945 (77 år) |
| Fødselssted | Moskva , USSR |
| Borgerskab | USSR, Rusland |
| Beskæftigelse | digter , oversætter |
| År med kreativitet | siden 1962 |
| Værkernes sprog | Russisk |
| Præmier | " Silver Age " ( 2011 ) |
Maltseva Nadezhda Elizarovna (rigtigt navn - Pupko, født 12. april 1945 , Moskva ) - russisk digterinde , oversætter . Vinder af Silver Age Poetry Prize for 2011 [1] [2] . Datter af forfatteren Elizar Maltsev , en indfødt af den transbakalske gamle troende familie.
Jeg begyndte at skrive meget tidligt. Lige så tidligt begyndte Maltseva at udgive: først i Moskvas årlige almanak " Dag for Poesi " (1962), hvor hendes digt blev taget af S. Kirsanov , og derefter - i tidsskriftet " Ungdom " optrådte hendes udvalg af fem digte (alle blev lemlæstet af redaktørerne og censuren). I samme nummer af tidsskriftet, på insisteren af E. Yevtushenko , på s. 68, 12 linjer af L. Gubanov blev trykt (et uddrag fra digtet "Polina" - "Lærred syvogtredive gange syvogtredive", under overskriften "Kunstner"). Udgivelserne af Gubanov og Maltseva fremkaldte en rasende artikel af A. Markov "Et åbent brev til debuterende digtere", genoptrykt af Krokodil og Literaturnaya Gazeta . Selvom "Yunost" i nummer 12 samme år udgav "Et åbent brev til humoristen-debutanten Alexei Markov" [3] underskrevet "Galka Galkina" (en karakter opfundet af Boris Polev til den humoristiske afdeling af "Ungdom"), for mange år var muligheden for at trykke egne digte til Maltseva lukket. "Nadya, lær sprog," ifølge Maltsevas erindringer, fortalte Akhmatova hende.
Maltseva lyttede til rådet og begyndte at studere litauisk og lettisk ; som andre digtere fra sovjettiden måtte hun oversætte fra interlineært. Blandt de baltiske digtere oversat af Maltseva er Justinas Marcinkevičius , Ramute Skuchayte , Jurgis Baltrušaitis , Tatyana Rostovaite , Alfonsas Maldonis , Eduardas Mezhelaitis og mange andre blevet udgivet (inklusive forfatterens bøger) .
Som digter-oversætter i 1977 blev hun optaget i Writers' Union of the USSR . Det skal bemærkes, at Maltsevas digte (især samlingen Bænken og Arbat, som kun findes i manuskript) cirkulerede i samizdat; på Taganka-teatret , i det berømte skuespil " Ti dage der rystede verden " (premieren fandt sted den 2. april 1965), blev første og anden akt åbnet med sange skrevet af Maltseva - for fuldstændig at fjerne digterinden fra litteraturen ( som det blev gjort med L. Gubanov) af myndighederne de beføjelser, der svigtes.
I nogen tid var Maltsevas mand forfatteren Caesar Mikhailovich Golodny (1927-1971), oversætter af tjetjensk og ingushisk litteratur, søn af digteren Mikhail Golodny , fra 1978 til 2002 var Maltseva gift med forfatteren E. Vitkovsky . Takket være sidstnævnte kom Maltsevas digte til emigrantdigterne fra den første og anden bølge, som Vitkovsky korresponderede med, uden at "postkanalerne".
Maltseva begyndte at udgive i USSR "ved slutningen af perestrojka " - omkring et år før sovjetmagtens sammenbrud: i 1990 dukkede hendes samlinger op i magasinet " Peoples Friendship ", i almanakkerne " Dag for poesi " og " Transfiguration" (kun ét nummer af denne "feministiske almanak"); Maltseva var imidlertid alvorligt syg på det tidspunkt, og nyheden om, at "der ikke er mere sovjetisk magt" kom bogstaveligt talt ud af koma på afdelingen for kæbekirurgi i Moskva i august 1991. Dette forklarer kløften i datoer mellem digtene i hendes udgivne bøger: den første er "1974-1985", den anden er "1990-2001" (Maltseva kunne ikke skrive poesi i intervallet).
Siden midten af 1990'erne begyndte Maltseva at udgive regelmæssigt både i Rusland og i USA. Begyndelsen blev lagt af Yevgeny Yevtushenkos antologi " Strophes of the Century " ( M. , 1995 ), hvor et stort udvalg af den blev postet, senere i Philadelphia -årbogen "Meetings" for 1995, 1999, 2000, 2001, 2003, hendes valg vises; i New York " New Journal " i 2001-2006 dukker fem samlinger af hende op efter hinanden; i bladene og almanakkerne " Volga ", "Kyst", " Ny Kyst " i det første årti af det 21. århundrede, bliver hun også en fast bidragyder.
Endelig udkommer Nadezhda Maltsevas første bog, "Smoke of the Fatherland" ( M. , 2005), som tiltrækker opmærksomhed fra berømte digtere og kritikere (inklusive negative), efter seks år dukker endnu en bog op - "Obsessive motive" ( M. . , 2011); for hvilket digterinden tildeles den prestigefyldte " Sølvealder "-pris. Siden slutningen af 2009 har Maltseva været medlem af PEN-klubben .
Maltsevas digte blev bemærket af mange samtidige, især Anna Akhmatova.
“Nadya Maltseva skrev som pige sørgelige digte på en voksen måde. Grigory Pozhenyan bragte hende til os. Han beundrede højrøstet opdagelsen af den "nye, seksten-årige Akhmatova."
Den tykke kvinde i briller legede begejstret med sin tolvårige søster og med alle Peredelkino-hundene og mindede mindst af alt om Akhmatova. Men vi kunne lide versene, ramt af uventet modenhed. Nadia begyndte at besøge os. Jeg fortalte Anna Andreevna om hende og bad om tilladelse til at introducere hende.
"Bring mig i morgen aften."
I spisestuen på Ardovs var der en generel samtale. Nadya var tavs, rynkede panden og så kun på Anna Andreevna, og hun talte lidt, nogle gange blev hun tavs i flere minutter og som om hun ikke så nogen omkring sig. Men pludselig, efter sådan en pause, spurgte Nadya:
"Måske læser du digte?" Vil du læse her eller bare mig?
- Kun dig.
Og Anna Andreevna tog hende med til sit lille værelse. Bag døren kom Nadyas noget monotone klap. Hun læste længe.
Så blev Anna Andreevnas stemme hørt. Hun læste poesi. Og også kun for én lytter. Og også i lang tid. Så meget, at jeg gik uden at vente på slutningen - det var allerede meget sent.
Anna Andreevna sagde senere:
"En meget dygtig pige. Masser af litteratur. Mange bøger, ikke deres egne digte. Men der er også en levende. Hun kan blive digter. Men det er det måske ikke. Og så er det en katastrofe.
Nadia sagde:
Nå, jeg læste for hende. Jeg læste næsten hele notesbogen. Jeg læser digtet og spørger: "Mere?" Hun nikker: "Mere." Og hun talte lidt. Jeg spurgte, hvem elsker jeg? Kender jeg Blok, Pasternak, Mandelstam? Hun sagde, at vi skulle læse flere gode digte. Nej, hun roste hende ikke, men hun skældte hende heller ikke ud. Men hun talte om mine digte på den måde, at nu vil jeg skrive. Og så spurgte hun selv: ”Vil du have, at jeg læser for dig?” Jeg var bange for, at hun ville blive træt. Hun læste ved midnat. Og jeg er den eneste. Og hun bad mig komme. Nå, det er af høflighed.
Anden gang gik Nadia ikke. Hun sagde, at hun var genert, genert. Og mange år senere indrømmede hun - hun gik ikke, fordi hun var bange for at blive påvirket, for at blive en "novice" - til det punkt at miste sin egen stemme " [4] .
Akademiker M. L. Gasparov stiftede bekendtskab med manuskripterne til bøgerne "Smoke of the Fatherland" og "Obsessive Motive" længe før de blev udgivet i bogform. Han udtrykte sin mening om dem i et brev til N. Maltseva, offentliggjort i stedet for et efterord i bogen "Obsessive motive" (s. 159):
.... endnu en gang undskylder jeg over for den lange tavshed. Jeg er ude af vanen med poesi, og det tog mig uventet lang tid at komme ind i det. Jeg har længe kun beskæftiget mig med gamle, haarde, allerede udkrystalliserede Vers; det forekom mig, at jeg havde glemt, hvordan jeg skulle opfatte det nye, at jeg havde mistet erhvervet som læser. Dine to bøger har været som en genoplivning for mig. For første gang i jeg ved ikke, hvor mange år jeg igen følte mig i poesi, som i luft og vand. Vi kender alle denne følelse af lykke, vi ved alle, at ord ikke kan beskrive den, lad mig heller ikke beskrive den. Bare tro mig, dette er ikke et kompliment: komplimenter er ikke længere vores alder. Jeg glemte ikke mit speciale, for hvert rim, der umærkeligt kryber ind i en kejser eller trukket ud i en strofe, takkede jeg dig separat. Vores smag består af ophobning af tilfældige vaner, jeg elsker jambiske trimetre med daktyliske haler og har genlæst dem oftere end andre digte. Jeg er døv for musik i ordets bogstavelige forstand, så alle de nødvendige associationer af titlerne på den anden bog forsvandt for mig, men jeg læste selve titlerne i indholdsfortegnelsen med henrykkelse ...
Lav, lav bøj for dig. Venligst overleve.
Alle dine M.G.
6.8.02
Velvillige anmeldelser af Maltsevas poesi blev efterladt af Valery Pereleshin , Olga Anstey , Ivan Elagin , Nikolay Morshen og en række andre fremtrædende emigrantdigtere.
Kan lide eller ikke lide - det er alle mine kriterier. Nadezhda Elizarovnas digte, tror jeg, er ægte. Jeg kunne virkelig godt lide Kupina. Generelt er en person tæt på mig på baggrund af modernitet. Jeg burde, efter at have læst digtene, mærke æraen, da de blev skrevet. Tid for mig er et nødvendigt signal om talent. Hvis en person forsøger at skrive "uden for tid", så er han for mig "ude af evigheden".
— Ivan Yelagin [5]