Lykoshin, Alexander I.

Alexander Ivanovich Lykoshin
medindenrigsminister _
1907  - 27. februar 1914
Senator
19. februar 1911  - 22. oktober 1917
Medlem af Statsrådet
27. februar 1914  - 1. maj 1917
Fødsel 17. September (29), 1861( 29-09-1861 )
Død 11. november 1918 (57 år) Kiev , ukrainske stat( 11-11-1918 )
Slægt Lykoshins
Forsendelsen Russisk samling
Uddannelse Imperial School of Law
Priser
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Alexander Ivanovich Lykoshin ( 29. september 1861 - 11. november 1918 , Kiev ) - russisk statsmand, senator, medlem af statsrådet . Ledsager af Stolypin i udførelsen af ​​landbrugsreformen .

Biografi

Han kom fra arvelige adelige i Nizhny Novgorod-provinsen. Godsejer af provinserne Nizhny Novgorod, Simbirsk og Smolensk (2000 acres ).

I 1882 dimitterede han fra Imperial School of Law med den første guldmedalje og trådte i tjeneste i Justitsministeriet .

Han beklædte stillingerne som overskriver (1888-1891), redaktør af 1. afdeling (1891-1893), embedsmand for særlige opgaver (1893-1895), der var ved overanklagerens skrivebord i 4. afdeling (1895-1899). , embedsmand i afdelingen heraldik (1899-1901). I 1900 blev han forfremmet til aktiv etatsråd . I 1901 blev han udnævnt til vicechefanklager i Senatets civile kassationsafdeling og i 1904 - medlem af konsultationen i Justitsministeriet.

En væsentlig del af tjenesten i justitsministeriet var afsat til udarbejdelse af nye civile love: i 1897-1898 deltog Lykoshin i udviklingen af ​​"udkastet til borgerlig lov" under ledelse af den velkendte civilist A. A. Knirim , og var derefter medlem af redaktionskommissionen for udarbejdelsen af ​​den civile lovbog. Han skrev flere værker om civilret, studerede spørgsmål om bøndernes sædvaneret og statsret i forhold til landskabet. Bidrag til Tidsskrift for Justitsministeriet . I 1905 sluttede han sig til den russiske forsamling .

Han deltog aktivt i udarbejdelsen af ​​arvegodset, ophavsretsbestemmelserne og afdelingen for bøndernes jordbesiddelse. Han deltog i udviklingen af ​​sølovens bestemmelser og deltog desuden som repræsentant for Justitsministeriet i Udvalget for Landforvaltningsanliggender og i tværministerielle møder i Indenrigsministeriet i udviklingen af ​​jordforvaltningslove og en dekret den 9. november 1906 om at forlade samfundet.

I begyndelsen af ​​1907 blev han, mens han forblev medlem af samrådet i justitsministeriet, også udnævnt til medlem af indenrigsministerens råd, og senere samme år blev han forflyttet til indenrigsministeriet. og udnævnt til viceindenrigsminister. Mens han beholdt stillingen som viceminister, ledede han i forskellige år Zemsky-afdelingen og det tekniske og konstruktionsudvalg . Desuden var han i 1908-1913 medlem af Ministerrådet . I 1908 blev han forfremmet til rådmand .

Han blev en af ​​Stolypins nærmeste samarbejdspartnere i forberedelsen og gennemførelsen af ​​landbrugsreformer : han deltog aktivt i arbejdet i mange kommissioner og interdepartementale møder, der var involveret i reformer (om revision af lovgivningen om landlige forhold, om bøndernes jordforvaltning, om arealforvaltningskredit, afvikling af Fjernøsten osv.) . Han var medlem af landbrugsrådet i hoveddirektoratet for jordforvaltning og landbrug .

I 1908-1911 repræsenterede han reformistiske lovforslag i Statsdumaen og Statsrådet . Han hævdede, at dekretet af 9. november 1906 fortsatte forløbet af bondereformen af ​​1861 om udviklingen af ​​små privatejendomsejendomme på landet, at landbosamfundet blev til en administrativ institution med en uklar juridisk status, og bondefamiliens ejendom var et arkaisk levn. Den 19. februar 1911 blev han i anledning af 50-året for bondereformen udnævnt til senator , der ikke var til stede i afdelingerne.

I februar 1914 blev han udnævnt til medlem af Statsrådet, hvor han sluttede sig til højrefløjen. Siden 1915 var han medlem af den særlige tilstedeværelse i sager om ekspropriation af fast ejendom. Derudover var han engageret i at strømline det faste ejerskab af kosak- og Kalmyk-befolkningen samt indkomstbeskatning.

Han var medlem af Romanov-komiteen for pleje af forældreløse børn i en landstat, oprettet for at fejre 300-året for Romanov-dynastiet , og under Første Verdenskrig  medlem af Rådet for det russiske selskab for pleje af ortodokse Flygtninge og den allrussiske specialkonference om ordning af flygtninge.

Under borgerkrigen tog han til Ukraine. Han døde i Kiev den 11. november 1918.

Familie

Han var gift med Melania Grigorievna Dolivo-Dobrovolskaya . Deres børn: Ivan (f. 1894), Grigory (f. 1900), Elena (f. 1896), Marina (f. 1898).

Priser

Udenlandsk:

Kompositioner

Kilder