William Latimer | |
---|---|
engelsk William Latimer | |
4. Baron Latimer af Corby | |
før 2. november 1335 - 28. maj 1381 | |
Forgænger | William Latimer |
Efterfølger | Elizabeth Latimer |
Fødsel |
24. marts 1329/1330 Scrampston, Yorkshire , England |
Død |
28. maj 1381 Gisborough Priory, Yorkshire , England |
Slægt | Latimers |
Far | William Latimer, 3. baron Latimer af Corby |
Mor | Elizabeth Botetur |
Ægtefælle | Elizabeth Fitzalan |
Børn | Elizabeth Latimer, 5. baronesse Latimer af Corby |
Priser | |
kampe |
William Latimer ( eng. William Latimer ; 24. marts 1329/1330, Scrampston, Yorkshire , England - 28. maj 1381) - engelsk aristokrat, 4. baron Latimer af Corby fra 1335, Ridder af strømpebåndet . Deltog i Hundredårskrigen (kæmpet ved Crécy og i Bretagne ). Han blev en af de facto herskere i England i de sidste år af Edward III 's regeringstid , i 1376 blev han fordømt af det gode parlament , og denne begivenhed betragtes som den første rigsretssag i historien .
William Latimer tilhørte en ridderfamilie, hvis repræsentanter slog sig ned i Yorkshire , Lincolnshire og andre grevskaber i England, og fra slutningen af det 13. århundrede bar titlen baron [1] . William var oldebarn af den 1. baron Latimer af Corby og den eneste søn af den 3. baron ved sit ægteskab med Elisabeth Botetour. Han blev født den 24. marts 1329 [2] eller 1330 [3] [4] i Scrampston-familiens ejendom og mistede allerede i 1335 sin far, men han aflagde vasal-eden for Latimer-landene først i 1351, da han kom af alder [5] . På det tidspunkt havde Latimer opnået militær erfaring (især kæmpede han ved Crecy i 1346 [2] ) og blev slået til ridder [6] . Måske skyldes en så tidlig aktivitet, at baronens mor, som overlevede ham, beholdt en betydelig del af familiens ejendom [4] .
I 1354 modtog Sir William en pension på 500 mark fra kongen i hele sin mors liv. I 1356 var han til stede ved Edward Balliols abdikation fra rettighederne til den skotske krone til fordel for Edward III af England , i 1359 tjente han i Gascogne . I 1360 overførte kongen Latimer til Bretagne , hvor han forsvarede slottet Becharel. Sir William holdt denne højborg indtil 1370'erne; formelt beskyttede hans folk den lokale befolkning mod truslen fra den franske konge, men faktisk plyndrede de hele regionen. Latimer formåede at rejse store midler, som han senere brugte i England [4] . I 1361 blev baronen gjort til en af ridderne af strømpebåndsordenen . Han kæmpede ved Auray , hvor den engelske allierede Jean V besejrede den franske allierede Charles de Blois (1364); efter denne sejr rejste Latimer til England for at søge Edward III om godkendelse af en fredsaftale, der afsluttede den bretonske arvefølgekrig . Fra kongen modtog han posterne som skovfoged nord for Trent (1368), hofforvalter (1369), vagtmester for de vestlige skotske mærker og kommandant for fæstningen Saint-Sauveur-le-Vicomte (1370), konstabel i Dover Castle, Lord Governor of the Five Ports (1372), sherif i Somerset og Devonshire (1374). For tusind mark købte Sir William Edward Courtenays (1372) værgemål, for 1.500 pund var Henry Beaumonts (1373) værgemål. I 1373 deltog han tilsyneladende i John of Gaunts felttog til Frankrig [4] og rejste til Portugal som ambassadør [5] [7] . I 1375 forhandlede han med franskmændene i Brugge [4] .
I disse år blev Latimer, som nød kongens gunst, en af de facto herskere i England sammen med John of Gaunt og den kongelige elskerinde Alice Perrers . Et godt parlament , som mødtes i 1376, fremsatte en række anklager mod ham - undertrykkelse af bretonerne, urimelig skattefritagelse for nogle uldeksportører, lån til kongen på 20 tusind mark til høje renter [4] , afpresning, forsinkelse indbetalinger til statskassen. Sir William blev fjernet fra alle stillinger og sendt i fængsel; disse begivenheder anses for at være de tidligste rigsretssager , der er registreret i kilderne. Men takket være Gaunts hjælp modtog baronen en måned senere sin frihed og begyndte at genoprette politisk indflydelse. Han blev hjulpet til dette af den sorte prinss død , hvorefter Gaunt viste sig at være den ældste af de kongelige sønner. Under den nye monark, Richard II , blev Latimer medlem af det kongelige råd (17. juli 1377), men efter tre måneder fratog Underhuset ham igen hans beføjelser. Samme år kæmpede baronen med castilianerne ved Sluys og modtog posten som guvernør i Calais , i 1380 deltog han i Thomas Woodstocks franske felttog og tog til Bretagne for at forhandle med hertugen om fornyelsen af alliancen . 5] , i 1381 deltog han i belejringen af Nantes [8 ] .
Sir William døde af lammelse den 28. maj 1381 [5] . Han blev begravet i Gisborough Priory i Yorkshire [8] .
William Latimer var gift med Elizabeth Fitzalan, datter af Edmund Fitzalan, 9. jarl af Arundel , og Alice Warenne. I dette ægteskab blev en datter født - Elizabeth , hustru til John Neville, 3. baron Neville af Raby , og Robert Willoughby, 4. baron Willoughby de Erzby [9] . Elizabeths søn fra hendes første ægteskab, John de Neville (1382 - 10. december 1430) efterfulgte titlen Baron Latimer. Da han ikke havde nogen sønner, testamenterede han titlen som Baron Latimer til sin halvbror, Ralph Neville, 1. jarl af Westmorland .
Latimer, William, 4. baron Latimer af Corby - forfædre | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
|
Slægtsforskning og nekropolis |