Vitaly Korotich | |||||
---|---|---|---|---|---|
ukrainsk Vitaliy Oleksiyovich Korotich | |||||
Collage fra avisen " New Look " nr. 144. I baggrunden - en tegning af USA's store segl | |||||
Navn ved fødslen | Vitaly Alekseevich Korotich | ||||
Fødselsdato | 26. maj 1936 (86 år) | ||||
Fødselssted |
|
||||
Borgerskab | USSR → Rusland [1] | ||||
Beskæftigelse | romanforfatter , digter , manuskriptforfatter , journalist , klummeskribent , klummeskribent, redaktør , social aktivist , mediechef | ||||
År med kreativitet | siden 1954 | ||||
Retning | socialistisk realisme | ||||
Genre | prosa , digt , journalistik | ||||
Værkernes sprog | russisk , ukrainsk | ||||
Præmier |
|
||||
Priser |
|
||||
Mediefiler på Wikimedia Commons | |||||
![]() |
Vitaly Alekseevich Korotich ( ukrainsk Vitaliy Oleksiyovich Korotich ; født 26. maj 1936 , Kiev , ukrainske SSR , USSR ) er en russisk og ukrainsk sovjetisk forfatter, digter og manuskriptforfatter, klummeskribent, journalist .
Offentlig person, mediechef og klummeskribent, redaktør. Skriver på ukrainsk og russisk . Folkets stedfortræder for USSR, stedfortræder for Verkhovna Rada i den ukrainske SSR af den 11. indkaldelse. Professor , medlem af US Academy of Arts and Letters . Han opnåede bred popularitet i Rusland og i udlandet som chefredaktør for magasinet " Spark " i perioden med " perestrojka "; han blev kaldt en af "perestrojkaens formænd", "i betragtning af hans rolle på dens ideologiske front" [1] [2] .
Han blev født den 26. maj 1936 i Kiev , hvor han dimitterede fra skole nr. 92 opkaldt efter Ivan Franko med en guldmedalje, hvor han underviste i en række fag på engelsk.
I 1953 gik Vitaliy Korotich ind i Kiev State Medical Institute opkaldt efter akademiker A. A. Bogomolets , hvorfra han dimitterede med udmærkelse i 1959 .
Efter at have afsluttet praktikopholdet arbejdede han som kardiolog på et landhospital (som er beskrevet i bogen " Their Kremlin ") og på N. D. Strazhesko Institute of Clinical Medicine , hvor han udførte videnskabeligt arbejde. Uddannet fra kandidatskolen.
I 1967 sluttede han sig til SUKP .
Uddannet fra Kiev Institute of Foreign Languages . I 1966 blev Korotich valgt til bestyrelsen for Writers' Union of the USSR og sekretær for Writers' Union of Ukraine.
Han arbejdede som chefredaktør for ungdomsmagasinet " Ranok " ( svarende til det russiske magasin " Change " ) fra 1966 til 1967 .
Han dirigerede radioudsendelser, offentliggjort i den lokale og centrale presse , herunder i hele Unionens ugeblad Literaturnaya Gazeta . Digtet af V. Korotich "Den gamle lyrespillers sidste anmodning" ("Stop den gamle lyrespiller"), oversat fra ukrainsk af Yunna Moritz , blev Nikitin-ægtefællernes berømte sang " Tag mig over Maidan " [3 ] [4] , som blev fremført af mange sangere ( Galina Besedina , Alexander Malinin og andre).
I 1969 blev han ikke genvalgt til sekretær for SP i Ukraine, og blev også fjernet fra bestyrelsen for SP i USSR - ifølge Korotich, fordi han "sagde og skrev noget forkert" [5] .
I 1978 blev han redaktør af magasinet Vsesvit (ukrainsk analog til magasinet Foreign Literature ). Jeg lavede oversættelser.
I 1981 blev han igen valgt til sekretær for bestyrelsen for USSR Writers' Union, efter at have været i denne stilling indtil 1991 [6] .
I maj 1986, efter forslag fra Yegor Yakovlev , blev V. Korotich udnævnt til chefredaktør for det samlede magasin Ogonyok . I løbet af to år voksede magasinets oplag fra 1,5 millioner til 4,5 millioner eksemplarer. I stedet for partiets embedsmandskab udkom et blad til masselæseren. I bogen "Det røde dusin. USSR's sammenbrud: de var imod" beskrives som "en asket af perestrojka-modellen" [7] .
På Ogonyoks officielle hjemmeside vurderes V. Korotichs arbejde i tidsskriftet [8] som følger :
Med hans ankomst vendte magasinet 180 grader. Det er svært i verdenshistorien at huske en publikation, der ville have haft samme stærke indflydelse på det politiske liv i landet som "gnisten" fra perestrojka-æraen. Ogonyoks journalistik blev en skole for demokrati i et land, der sultede efter frihed. Afsløringer er blevet en kultgenre i hele journalistikken. Ogonyok-magasinet begyndte dette episke ... Tiden med " glasnost ", en ændring i politisk dannelse, sammenbruddet af sovjetmagten er forbundet med det - først i folks sind og derefter i det virkelige liv.
For dette redaktionelle arbejde tildelte det amerikanske magasin World Press Review [9] Korotich i 1989 titlen "Årets udenlandske redaktør" ( eng. International Editor of the Year ) [10] for 1988 - en titel, der årligt uddeles til redaktører, som ikke bor i USA, for mod til at fremme pressens frihed og ansvar, for at fremme menneskerettigheder og for fremragende og sandfærdig journalistik.
Som Korotich selv huskede år senere: "Jeg vidste altid, at jeg kunne blive fjernet når som helst ... Alexander Nikolayevich Yakovlev ringede til mig flere gange og sagde: Mikhail Sergeyevich og jeg skulle forlade Moskva på samme tid, forsvinde i en uge , og så vil Ligachev gennemføre en beslutning om din afskedigelse i sekretariatet for centralkomiteen, og intet kan gøres. Og jeg arrangerede en forretningsrejse, så jeg ikke kunne blive fanget og revet i stykker” [11] .
Delegeret fra CPSU's XIX-konference (1988). I 1989 blev han valgt til folkedeputeret i USSR og blev medlem af den interregionale gruppe . I 1990 besøgte han Lubavitcher Rebbe Menachem-Mendl Schneerson , som velsignede ham med en amerikansk dollar [12] .
Den 19. august 1991, mens han var i USA, afleverede han en flybillet til Moskva, af frygt for repressalier fra statens nødudvalg , og blev der for at bo i mange år. Den 26. august samme år blev han efter beslutning fra det journalistiske møde i Ogonyok frigjort fra pligterne som chefredaktør på grund af sin fejhed [13] .
Vurderingen af denne tvangsfratræden er tvetydig i det faglige miljø. Magasinets vurdering nåede ikke efterfølgende Korotichs rekorder.
Han gav et konceptuelt afskedsinterview til avisen " Moskovsky Komsomolets " ("Goonens time" [14] ), som blev bemærket af kolleger og offentligheden.
Fra 1991 til 1998 var Vitaly Korotich professor ved Boston University . Ifølge forfatterens egen definition var det en syv-årig periode med afsondrethed [15] :
Jeg havde en samtale med Gorbatjov ... nu kan jeg sende hvem som helst hvor som helst og læse. Han kiggede så bange på mig og sagde: Det kan jeg ikke . Jeg talte meget om dette emne med vores fælles ven Iosif Kobzon. Jeg sagde: hvorfor har du brug for denne forretning, denne evige deltagelse i alle parter. " Du forstår ikke: du dukker ikke op i en uge, du vil blive glemt ." Fuck dem, hvis de glemmer det, hvis jeg er sådan om en uge ... Kort sagt, otte års arbejde på Boston University trænede mig til ensomhed.
Foruden USA holdt han foredrag i Australien, Mexico og Canada [2] .
Inden for russiske medier forblev han nyhedsmager i 1992-1995 , idet han var en Boston-klummeskribent for Moskva-avisen Novy Vzglyad [16] [ 17] [18] . Efter afslutningen af perioden med "amerikansk afsondrethed" vendte han ikke tilbage til det redaktionelle arbejde i Moskva.
Fra et brev fra Vitaly Korotich til Evgeny Dodolev , offentliggjort i Marina Leskos avis "New Look" [17] :
Da vi var et hads land, forbliver vi. Du kan ikke trække vejret i denne luft. Landet har været vant til uhøflighed i årtier.
Han kaldes mester i moderne ukrainsk journalistik [19] . Fra 1999 til 2014 administrerer Korotich Kiev-udgaven på russisk (leder redaktionen for den helt ukrainske avis " Gordon's Boulevard ") [20] ), mens han er registreret i Moskva. Alt dette postulerer et særligt syn på forholdet mellem de to lande, som han selv bemærkede i en samtale med Svetlana Sorokina den 29. april 2006 [15] :
Ukraine er bundet til Rusland helt uadskilleligt... Men søgen efter en slags dominerende nationalisme i dens vestukrainske version har selvfølgelig kompromitteret sig selv. At stræbe efter Europa... alle forstår udmærket, at det ville være godt, men ingen behøver at tage Ukraine til vedligeholdelse i Europa. Sådan et Frankrig med hensyn til indbyggertal, i størrelse, ja, hvem skal tage sig af det? ... Et venligt land, der ikke skal skubbes væk fra sig selv. Desuden stræber hun slet ikke efter dette. Og selv det faktum, at Janukovitj og Jusjtjenko nu indgår en form for forretningsforbindelse ... og generelt, når vi erklærer den semi-armenske Timoshenko for den største ukrainske nationalist ... Ingen grund til at provokere fjendtlighed, ingen grund til at komme til Krim for at sige, hvornår vi tager det fra dig.
Vitaly Korotich har gentagne gange udgivet værker af sociopolitisk karakter både om USSR og om fremmede lande ("Åh, Canada!", "Lenin, bind 54", "Skyd ikke pianisten!", "Cubature of an egg" , "Bridge", "The Face of Hate" osv.).
Før perestrojka svarede deres ideologiske indhold og orientering fuldt ud til den sovjetiske kommunists verdenssyn, som Korotich var dengang: de glorificerede socialismens resultater i USSR og Østeuropa, malede "kapitalismens rædsler" i USA og andre vestlige lande , fordømte "borgerlig moral" osv. P.
Hans digt "Lenin, bind 54" er gennemsyret af entusiastisk patos mod lederen af Oktoberrevolutionen , V. I. Lenin , og det kommunistiske parti, han leder [21] .
Lignende motiver er også til stede i digtet "Historie" ( 1980 ) og mange andre poetiske værker af forfatteren.
Den journalistiske prosa af V. Korotich på den tid adskilte sig også lidt i sit politiske indhold fra værker af andre fremtrædende sovjetiske kommunistiske publicister - Yu. Zhukov , V. Zorin , G. Borovik og andre, så dens hovedidé kunne udtrykkes i Koroticas ord:
I en af hans mest berømte bøger fra den periode - "The Face of Hatred", som forfatteren blev tildelt USSR State Prize for i 1985 , fordømte V. Korotich alvorligt USA's "kapitalistiske skikke" og sammenlignede dem med " sociale fremskridt" i Sovjetunionen. V. Korotich stemplede enhver kritik af USSR i denne og sine andre bøger som "ondsindet bagvaskelse" og "antisovjetisme": "Uforskammet antisovjetisme på forskellige niveauer snurrer, mætter luften som en flok taiga-myg. Det burde det ikke være, det kan det ikke være; og sådan har det foregået praktisk talt uden afbrydelse siden slutningen af 1917 .
"Her til morgen truede præsident Reagan igen vores land med sin udtryksfulde Hollywood-finger og bagtalte os på alle mulige måder. <...> efter præsidenten forbindes som regel forskellige små blander ... " [24]
Efter at SUKP's centralkomité udnævnte V. Korotich til chefredaktør for magasinet Ogonyok i 1986 , ændrede indholdet og tonen i hans udtalelser og værker, såvel som materialerne i det magasin, han redigerede, sig radikalt: nu livet i USSR blev hårdt kritiseret - som et moderne, og i alle 70 års kommunistisk styre begyndte USA og andre "borgerlige" (i terminologien i Korotichs præ-perestrojka-bøger) lande hovedsageligt at blive præsenteret på den positive side og blev endda sat som et eksempel til efterfølgelse.
Faktisk skrev V. Korotich ofte det stik modsatte af, hvad han havde sagt et par år før, og publicerede i tidsskriftet netop de materialer, som han tidligere havde stemplet som "antisovjetiske" og "bagvaskende", og ofte vendte deres forfattere sig ud på at være emigranter fra USSR, som tidligere havde været Korotich kaldte ham ikke andet end "forrædere", "desertører" osv. (f.eks. A. Solsjenitsyn , som V. Korotich kaldte "sovjetisk desertør" i bogen "Hadets ansigt" [24] på trods af, at Solsjenitsyn ikke forlod sit hjemland frivilligt, men blev tvangsfordrevet). Samtidig forblev V. Korotich medlem af CPSU indtil dets forbud i 1991.
Efter undertrykkelsen af august-puschen i 1991 (og det efterfølgende forbud mod Sovjetunionens kommunistiske parti), blev V. Korotichs udtalelser åbenlyst antikommunistiske :
" Petrograd-kuppet i 1917 var frem for alt en moralsk katastrofe. Det er systemets umoral, der har ført til, at vi lever så dårligt” [17] .
"Jo, ingen, undtagen os, påtog sig at bygge et samfund, hvor "mand til mand er en ven, kammerat og bror." Men tilsyneladende er der ingen, der har bygget et samfund med en sådan succes, hvor mennesket er en ulv for mennesket ” [17] .
"Systemet var ondskabsfuldt, ulevedygtigt, gangster. Det var nødvendigt at fylde alt dette op til helvede ” [25] (om før-perestrojka-systemet i USSR).
En af de seneste vurderinger af V. Korotich fra kommunistpartiet, dets ideologi og det sovjetiske system er som følger:
" Stalin og hans parti ofrede folket for deres sludder og gav dem ikke noget lovet - ingen fred, ingen jord til bønderne, ingen fabrikker til arbejderne, ingen mad at fylde, ingen bolig, intet tøj " [26] .
Vitaliy Korotich underskrev et kollektivt brev til præsident Viktor Janukovitj fra repræsentanter for den ukrainske intelligentsia den 3. august 2011 . Brevet refererer især til præsidentens støtte i hans kamp mod korruption og støtte til de reformer, som Janukovitj har gennemført [27] :
Vi er på din side i dette, hr. præsident. Og vi er sikre på, at flertallet af ukrainere, der ønsker orden i landet, er på din side. Du har ret, demokrati er ikke kaos eller uorden. Embedsvæsenet er en civil hær i folkets tjeneste, der skal være orden i den. Og du gør det rigtige ved at gøre det hårdt.
I årenes løb var V. Korotich:
Nu er:
I august 2011 blev det såkaldte " brev på ti " offentliggjort - et brev fra den ukrainske intelligentsia til støtte for Ukraines præsident Viktor Janukovitjs politik. En af de ti underskrivere var Vitaly Korotich [31] [32] .
![]() | ||||
---|---|---|---|---|
|
Spark " | Chefredaktører af magasinet "|
---|---|
|