Kesten, Herman

tyske Kesten
Hermann Kesten
Fødselsdato 28. januar 1900( 28-01-1900 )
Fødselssted Podvolochisk , Østrig-Ungarn
Dødsdato 3. maj 1996 (96 år)( 1996-05-03 )
Et dødssted Basel , Schweiz
Statsborgerskab (borgerskab)
Beskæftigelse romanforfatter, essayist, dramatiker, digter, redaktør, oversætter
År med kreativitet 1926-1996
Genre roman
Værkernes sprog Deutsch
Debut Josef sucht die Freiheit (1928)
Præmier Georg Büchner -prisen , Nelly Sachs-prisen
Priser æresborger i Nürnberg
kesten.de
Virker på webstedet Lib.ru
 Mediefiler på Wikimedia Commons
Wikiquote logo Citater på Wikiquote

Tyske Kesten ( tysk :  Hermann Kesten ; 28. januar 1900 , Pidvolochisk , Østrig-Ungarn , - 3. maj 1996 , Basel , Schweiz ) er en forfatter , en af ​​hovedrepræsentanterne for den " nye materialitet " i tysk litteratur i 20'erne .

Biografi

I 1904 , et par år efter Kestens fødsel, flyttede familien til Nürnberg . I 1918 døde hans far på et militærhospital i Lublin ( Polen ). I 1919 dimitterede Kesten fra det klassiske kongelige gamle gymnasium i Nürnberg, hvorefter han studerede jura , økonomi , historie , tyske studier og filosofi i Erlangen og Frankfurt am Main . I 1923 droppede han ud og efterlod sin doktorafhandling om Heinrich Mann ufærdig. Fra 1923-1926 arbejdede han for sin mor i en genbrugsbutik og rejste senere gennem Europa og Nordafrika. I 1926 udgav han novellen Vergebliche Flucht i Frankfurter Zeitung . I 1927 flyttede han til Berlin og begyndte at arbejde som redaktør for forlaget Gustav-Kiepenheuer-Verlag . I 1928 blev hans debutroman Josef sucht die Freiheit også udgivet der, som blev den første del af Das Ende eines großen Mannes tetralogien udtænkt af Kesten (den blev afsluttet i 1932 , og den omfattede også romanerne Ein ausschweifender Mensch (Das Leben) eines Tölpels) , Glückliche Menschen og Der Scharlatan ). Samme år blev Josef sucht die Freiheit smigret ved Kleist-prisuddelingen, men prisen gik til Anna Segers [1] . Indtil 1933 skrev Kesten foruden romaner noveller, adskillige dramatiske værker og mange artikler i Weimarrepublikkens indflydelsesrige tidsskrifter ( Frankfurter Zeitung , Berliner Tageblatt , Die literarische Welt , Die Weltbühne ). Gennem sine skrive- og redigeringsaktiviteter kom han i kontakt med berømte forfattere som Bertolt Brecht , Erich Kästner , Josef Roth , Anna Segers, Heinrich, Thomas og Klaus Mann .

Som redaktionschef på en række antologier og forfatter til tidstypiske romaner betragtes Kesten stadig som en fremtrædende repræsentant for den "nye materialitet" - selvom poetisk denne kategorisering af Kestens værk kun er delvist korrekt.

I 1933, efter at nazisterne kom til magten i Tyskland, blev alle Kestens bøger optaget på listen over bøger, der skulle brændes , hvorefter han flygtede til Frankrig ; senere boede han i Paris , Sanary-sur-Mer nær Toulon (som blev centrum for tysk emigration), London , Bruxelles , Oostende og Amsterdam (hvor han sammen med Walter Landauer ledede den tyske afdeling af Allert de Lange -forlaget , som udgav bøger af tyske emigranter). I 1934 boede han kortvarigt i Nice sammen med Joseph Roth og Heinrich Mann. Samtidig udkom Kestens roman Der Gerechte , efterfulgt af de historiske romaner Ferdinand und Isabella ( 1936 ), König Philipp der Zweite ( 1938 ) og Die Kinder von Gernika ( 1939 ). I 1939 blev Kesten interneret som statsborger i en fjendtlig stat i Colomb og Nièvres lejre, men nåede at rejse året efter på besøgsvisum til USA . Han boede primært i New York og tjente fra 1940 til 1942 som æresrådgiver for nødredningskomitéen , hvis hovedaktivitet var at redde tysktalende forfattere og kulturpersonligheder fra forfølgelse fra det nazistiske regime.

I 1949 fik Kesten amerikansk statsborgerskab . Samme år deltog han i PEN International Congress i Venedig og rejste rundt i Europa, efter en længere pause kom han også til Tyskland (især besøgte Nürnberg, hvor Kesten mødte gamle venner). I 1950 blev Kesten medlem af Akademiet for Videnskaber og Bogstaver i Mainz . På dette tidspunkt blev Schweiz hans faste opholdssted sammen med New York . Han blev hurtigt valgt til et tilsvarende medlem af det tyske akademi for sprog og poesi i Darmstadt . I 1953 flyttede han til Rom . I 1954 blev han en af ​​tre modtagere af Nürnbergs kunst- og videnskabspris. I 1972-1976 stod han i spidsen for FRG PEN Center, udmærket ved ekstrem militans i denne stilling. I 1974 modtog Kesten Georg Büchner-prisen og i 1977 Nelly Sachs-prisen . Samme år døde hans kone Toni Kesten, hvorefter Kesten flyttede fra Rom til Basel . Han tilbragte de sidste år af sit liv på La Charmille , et jødisk plejehjem i Riehen .

I 1978 blev han æresdoktor ved universitetet i Erlangen-Nürnberg , i 1980 - æresborger i Nürnberg, i 1982 - æresdoktor ved det frie universitet i Berlin . I 1985 , i anledning af Kestens 85-års fødselsdag, valgte det tyske PEN-center ham til sin ærespræsident og oprettede Hermann Kesten-medaljen (siden 2008  Hermann Kesten-prisen) for forfattere, der blev forfulgt for deres loyalitet over for PEN-klubbens charter; blandt dets ejere er Johannes Mario Simmel ( 1993 ), Günther Grass ( 1995 ), Harold Pinter ( 2001 ) og Anna Politkovskaya ( 2003 ). I 1995 donerede Kesten 25.000 mark til den internationale Nürnberg-pris for menneskerettigheder, der blev oprettet samme år.

Kompositioner

Romaner

Historiebøger

Biografier, essays

Spiller

Poesi

Essay

Redaktionelt arbejde

Oversættelser

Bogstaver

Værker om Hermann Kesten

Monografier og samlinger
  • Besson, Viviane. La tradition de l'ironie littéraire Hermann Kesten. - 2 bind. — Bordeaux: Univ. III, UFR d'études germaniques et scandinaves, TER, 1989.
  • Fahnders, Walter; Weber Hendrik (Hg.). Dichter-Literat-Emigrant. Uber Hermann Kesten. - Bielefeld: Aisthesis, 2005. - ISBN 3-89528-401-7 .
  • Winkler, Andreas. Hermann Kesten im Exil (1933-1940). Sein politisches und künstlerisches Selbstverständnis und seine Tätigkeit als Lektor in der deutschen Abteilung des Allert de Lange Verlages. Mit einem Anhang unveröffentlichter Verlagskorrespondenz von und an Hermann Kesten. — Hamborg: Ludke, 1977.
Universitetsværker (ikke selvudgivet)
  • Herrmann, Anja. Hermann Kesten som journalist. - Erlangen-Nürnberg, Univ., Magisterarb., 1994.
  • Ilmer, Christine. Das Menschenbild Hermann Kestens am Beispiel seines Frühwerks. - FU Berlin, Staatsexamensarb., 1985.
  • Keudel, Brigitte DC Das pazifistische Gedankengut im Werk af Hermann Kesten. - Los Angeles, Univ. i det sydlige Californien, Diss., 1978.
  • Kurzer, Barbara. Der Moralist Hermann Kesten. - Erlangen-Nürnberg, Univ., Magisterarb., 1994.
  • Weber, Hendrik. Zeitdiagnostik i Hermann Kestens Roman "Der Scharlatan". — Osnabrück, Univ., Staatsexamensarb., 2001.
Artikler
  • Altenhein, Hans. Vierundzwanzig deutsche Erzahler. Kestens Anthologie von 1929. // Aus dem Antiquariat (Frankfurt/M.). - 1998. - Nr. 5. - S. a341-a347.
  • Bell, Robert F. Af terror, skyld og arv. Hermann Kestens familieroman "Die Kinder von Gernika". // Tyske og internationale perspektiver på den spanske borgerkrig. Partisanskabets æstetik. - Columbia / SC: Camden House, 1992. - S. 79-95.
  • Buhl, Wolfgang; Dewitz, Ulf von (Hg.). "Ich hatte Gluck mit Menschen". Zum 100. Geburtstag des Dichters Hermann Kesten. Tekst af ihm und über ihn. - Nürnberg: Stadtbibliothek Nürnberg, 2000.
  • Braese, Stephan (Hrsg.): "...nicht uns zugehörig" - Hermann Kesten und die Gruppe 47. // Bestandsaufnahme. Studien zur Gruppe 47. - Berlin: Erich Schmidt, 1999. - S. 175-207. — ISBN 3-503-04936-3 .
  • Schlawin, Silke. Die Anthologie Heart of Europe. Ein Exilprojekt af Hermann Kesten og Klaus Mann für den LB Fischer Verlag (New York). // Archiv für Geschichte des Buchwesens 54 (2001). - S. 1-108.
  • Schlosser, Jan T. Gedanken zur Erzählprosa Hermann Kestens. // Nordlit. Arbeidstidsskrift i litteratur og kultur (Tromsø). - 2006. - Nr. 19. - S. 65-74.
  • Schnauber, Cornelius. Hermann Kesten. Zuerst der Mensch, dann die Gesellschaft. // Zeitkritische Romane des 20. Jahrhunderts. Die Gesellschaft in der Kritik der deutschen Literatur. - Stuttgart: Reclam, 1975. - S. 146-166.
  • Schulze, Frank. Hermann Kesten: Die Kinder von Gernika (1939). // Erinnern und Erzählen. Der Spanische Bürgerkrieg in der deutschen und spanischen Literatur und in den Bildmedien. - Tübingen: Narr, 2005. - S. 253-264.
  • Seifert, Walter. Exil als politischer Akt. Der Romancier Hermann Kesten. // Die deutsche Exilliteratur 1933-1945. - Stuttgart: Reclam, 1973. - S. 464-472.
  • Wagener, Hans. Mit Vernunft und Humanitat. Hermann Kestens sachliche Denkspiele i seinen "Josef"-Romanen. // Neue Sachlichkeit im Roman. Neue Interpretationen zum Roman der Weimarer Republik. - Stuttgart ua: Metzler, 1995. - S. 49-68.
  • Weidermann, Volker. Das Buch der verbrannten Bücher. — Köln: Verlag Kiepenheuer & Witsch, 2008. — ISBN 978-3-462-03962-7 . - S. 129-130.

Links

Noter

  1. Sembdner, Helmut (Hg.). Der Kleistpreis 1912-1932. Ene Dokumentation. — Berlin: Erich Schmidt, 1968.