Josef og hans brødre

Joseph and His Brothers  er en tetralogiroman af Thomas Mann [1] , skrevet i 1926-1943 og genfortæller i detaljer den bibelske historie om Josef den Smukke . Efter forfatterens vilje er det Gamle Testamentes plot placeret i den historiske kontekst af det XVIII antikke egyptiske dynasti, og historien om Josef i romanen udvikler sig under Amenhotep III og hans søn Amenhotep IV, kendt som Akhenaten . Mann anså romanen for at være hans bedste værk.

Kort beskrivelse

Handlingen er baseret på velkendte bibelske historier beskrevet i den første bog i Det Gamle Testamente , Første Mosebog [2] . Romanen består af fire dele [3] , skabt i forskellige år:

• Jacobs fortid / Die Geschichten Jaakobs, 1926-1930
• "Ung Joseph" / "Der junge Joseph", 1931-1932
• "Joseph i Egypten" / "Joseph i Ägypten", 1932-1936
• "Joseph the Breadwinner" / "Joseph der Ernährer", 1940-1943

Oprettelseshistorie

Ifølge Mann opstod idéen til romanen i München i 1926. Efter at have genlæst bibelhistorien fik han lyst til at fortælle historien mere detaljeret. Goethes erindringer spillede også en vigtig rolle her og fortæller, hvordan han, utilfreds med den bibelske histories korthed, uden held forsøgte at udvikle denne historie til en længere historie som barn, efter at have afsluttet detaljerne. Selvfølgelig var der dybere grunde, der fik forfatteren til at præsentere denne spændende, men reportagebesparende historie i en firedelt roman. De er beskrevet af Mann selv i Report: Joseph and His Brethren.

De to første dele af romanen blev skrevet i München. I 1933 blev Mann, uventet for sig selv, tvunget til at emigrere fra Tyskland. Manuskriptet forblev i München og vendte tilbage til forfatteren takket være forfatterens ældste datter , som risikerede at tage til Nazityskland og komme ind i det allerede konfiskerede hus. Efter at have boet et stykke tid i Sydfrankrig bosatte Mann sig til sidst i Zürich, hvor han afsluttede arbejdet med den tredje del, som er en dyb fordybelse i det gamle Egyptens hverdag, som interesserede forfatteren siden barndommen. Den fjerde del af romanen blev skrevet i Californien , nær Los Angeles.

Plot

Forud for romanen følger en længere prolog, der fungerer som en ouverture til operaen. Det giver en idé om dybden af ​​fordybelse, der ligger foran os i romanen - fordybelse i fortiden, i evige spørgsmål om verdens og menneskets oprindelse, i den menneskelige sjæls forhold til Gud. Men den anden side af bundløsheden af ​​disse spørgsmål er erkendelsen af, at Josefs verden næsten ikke er anderledes end vores egen.

"Jakobs fortid"

Den første del af tetralogien begynder med en scene ved brønden, hvis deltagere er Jakob , Yitzhaks søn , og hans ellevte og mest elskede søn, Joseph, som er nået en alder af sytten. Samtalen mellem far og søn, fuld af skjult ømhed, flyder ind i en detaljeret genfortælling af hele Jakobs tidligere liv ( kapitel 27-36 i 1. Mosebog), og påvirker for klarheden af ​​præsentationen de vigtigste begivenheder i hans forfædres liv - Isaac og hans far, den gudsøgende Abraham ( kapitel 12-26 i Første Mosebog). Den beskriver også historien om Jakobs "stjæling af velsignelsen" fra sin tvillingebror Esau , og flugten fra broderlig vrede til Haran , og Jakobs berømte drøm med en stige , der fører til himlen , som fulgte efter en ydmygende samtale med Jakobs søn Esau, som havde fanget op med Jakob.

Centrum for den første del af romanen var historien om Jakobs kærlighed til Rachel , den yngste datter af hans onkel Laban . Af hensyn til at gifte sig med hende gik Jakob med på de besværlige tjenestevilkår med Laban og led en frygtelig fornærmelse, da han efter bryllupsnatten opdagede, at Laban i stedet for sin yngste datter smuttede sin ældste svigersøn, Lea . Snart blev Rakel ikke desto mindre Jakobs hustru, men for dette måtte Jakob tjene Laban i yderligere syv år. I årenes løb skaffede han sig rigdom, elleve sønner - den yngste af dem var søn af Rachel Joseph - og til sidst flygtede han med hele sin familie til sit hjemland og mistede på vejen Rachel, som fødte sin sidste søn Benjamin .

"Ung Joseph"

Denne del genfortæller begivenhederne i 1. Mosebog 37 og beskriver Josefs forhold til sine brødre: de ældstes had, ikke mindst på grund af Jakobs enorme kærlighed til Rakels søn, og ømme venskab med den yngre. Alle disse psykologisk afslørede relationer er bygget på baggrund af billeder af pastoralisters liv, Josephs lære, datidens religiøse højtider og andre detaljer, der mangler i Bibelen, tegnet af Manns lærdom og fantasi. De sidste scener i anden del af bogen omfatter tæsk af Joseph, efterfulgt af et tre-dages ophold i en tør brønd og at blive solgt til omrejsende købmænd, der bragte den unge mand til Egypten.

"Joseph i Egypten"

Den tredje roman fortæller historien om Josefs opståen fra en ubetydelig slave til den øverste hersker i sin herre Potifars hus og ender med fængsling forårsaget af den falske anklage om at have voldtaget Potifars kone , den smukke Mut-Enem. Denne historie er opsummeret i det 39. kapitel i Første Mosebog, flere vers af 12 suraer i Koranen er viet til den , og i romanen får den mange detaljer om det egyptiske liv, for ikke at nævne den fulde intensitet af Muts lidenskaber -Enems kærlighedshistorie til Joseph den Smukke . Mann lånte nogle af nuancerne i denne historie fra de orientalske tilpasninger af myten kendt som Yusuf og Zuleikha .

I denne del gav forfatteren ikke kun navne til nogle navnløse bibelske karakterer, men introducerede også flere yderligere karakterer. Især de klodsede forældre til Potifar, Guia og Thuy, optræder i romanen og leder en samtale i nærværelse af den tavse Joseph om, hvordan de ødelagde deres søns liv og fratog ham den fødedygtige evne i deres religiøse navn. ideer. Et par dværgtjenere tjener ifølge forfatteren selv som en humoristisk illustration af den seksuelle sfæres forbindelse med den oprindelige ondskab og optræder i romanen for at forklare Josefs modstand mod sin elskerindes ønsker.

"Joseph the Breadwinner"

Den fjerde roman, baseret på kapitel 40-50 i Første Mosebog, begynder med en historie om Josefs liv i fængslet, hvor det lykkedes ham at vinde kommandanten Mai-Sahmes gunst, hvilket gjorde livet i fængslet ganske tåleligt. Den vellykkede fortolkning af drømmene fra to fanger, tidligere tjenere for faraoen, åbnede vejen for Josef til den unge farao, som gik over i historien under navnet Akhenaten . Efter at have forklaret faraoen drømmene om de kommende frugtbare år og hungersnød og tilbudt en måde at klare den kommende ulykke på, steg Josef øjeblikkeligt op til stillingen som landets hersker. Ikke den sidste rolle i denne pludselige stigning blev spillet af den unge faraos religiøse søgen, som mirakuløst faldt sammen med søgen efter Jakob.

Den alvorlige hungersnød, der opslugte hele Mellemøsten i direkte overensstemmelse med faraos profetiske drømme, førte til sidst til, at Josef mødtes med de brødre, der havde solgt ham. I fortolkningen af ​​Mann gjorde den forsigtige Joseph alt for, at brødrene kom til ham "ved receptionen", hvilket gjorde det muligt for ham ikke kun at redde dem fra sult, men også til sidst at transportere hele familien til Egypten, inklusive den ældre far .

Han vender sig igen til Jakobs familie og gør en lang digression og fortæller historien om Judas svigerdatter Tamar , som kom ind i familien efter Josefs forsvinden. Denne kvinde, der er nævnt i Bibelen i forbifarten, får majestætiske træk i romanen og sejrer med hendes naturs lidenskab og ambition. Alle denne kvindes forhåbninger er rettet mod at blive forfader til Messias, om den kommende fødsel, som hun først lærte af Jakob.

Og endnu en lang sytten år levede Jakob i "det tåbelige land Egypten", før tiden kom til den sidste velsignelse, der er beskrevet i Bibelen, hvor hver af hans sønner - forfædrene til Israels tolv stammer  - blev forudsagt sin egen. Romanen slutter med en beskrivelse af Jakobs kongeligt indrettede begravelse og det storladne optog, der begav sig ud på den lange rejse til den hulegrav, som Abraham engang havde købt i Kanaans land. Og dér, ved denne hule, finder den sidste forsonende dialog mellem Joseph og hans brødre, der afslutter romanen, sted.

Oversættelser

I 1968 blev romanen oversat til russisk af S. K. Apt .

Der er udgaver fra 1991 og 2008.

Noter

1. ↑ Jan Assmann. Thomas Mann und Ägypten: Mythos und Monotheismus in den Josephsromanen . - CHBeck, 2006. - 268 s. — ISBN 9783406549779 . Arkiveret 27. september 2018 på Wayback Machine
2. ↑ Joseph og hans brødre af Thomas Mann | PenguinRandomHouse.com  . _ PenguinRandomhouse.com. Hentet 27. september 2018. Arkiveret fra originalen 27. september 2018.
3. ↑ Joseph og hans brødre af Thomas Mann | Anmeldelse |  Gennemgang af historiske romaner . historicalnovelsociety.org. Hentet 27. september 2018. Arkiveret fra originalen 18. september 2020.

Links

Tematiske steder	LibraryThing
Ordbøger og encyklopædier	Britannica (online)
I bibliografiske kataloger	BNF : 11936810f GND : 4099301-2 VIAF : 174144629 WorldCat VIAF : 174144629