John Tsets

John Tsets (Tsetsa, Tsetses) ( græsk Ἰωάννης Τζέτζης ; omkring 1110, Konstantinopel  - omkring 1180, ibid.) var en byzantinsk filolog, en produktiv kommentator om antikke forfattere.

Biografi og arbejde

Ifølge Tsets selv var hans farfar (også kaldet John Tsets) en analfabet, men rig mand, indfødt i hovedstaden, og hans far Mikhail lærte selv sin søn at læse og skrive. Tsetsas oldemor på hendes mors side, en slægtning til kejserinde Maria af Alana , giftede sig med Konstantin, nevøen til patriarken Michael Cerularius [5] .

Tsets var medlem af kredsen af ​​Sevastocratoriss Irina [6] , nogle af hans skrifter er en populær præsentation af antikkens litteratur til repræsentanter for den byzantinske adel.

I fortolkningerne af Iliaden kombinerer han de pragmatisk-historiske, psykologiske og fysiske fortolkningsmetoder kendt i antikken [7] . Han erklærer Homer for bæreren af ​​universel visdom og benægter, at han faktisk troede på "dæmoner". I den euhemeristiske opfattelse af Zetz er Zeus  det sædvanlige navn for konger, Hades  er molossernes konge, og Dionysos  er ingen ringere end Noa .

Tsets er en lysende repræsentant for den helleniserende tendens i den byzantinske kultur fra Komnenos -æraen , i hans breve er der gentagne angreb mod munke og korrupte repræsentanter for kirken [8] . I et kort essay, The Life of St. Luke af Syracuse "erklærer den kristne martyr for en efterkommer af Arkimedes og lægger i hendes mund en sammenligning med en forfader [9] .

Zetz sagde, at Gud ikke skabte noget som hans hukommelse, og hans bibliotek er i hans hoved [10] . Men i virkeligheden svigtede hans hukommelse ham ofte: han forvekslede navne på forfattere og titler på værker.

I Brev 42 klager Tzetz over, at andre forfattere stjæler tekster fra ham, og faktisk har hans samtidige Eustathius af Thessaloniki nogle lån fra Tsetz' kommentarer [11] .

To linjer fra "Tsets Teogoni" er stadig det eneste monument af det alanske sprog , hvor den alanske tekst er ledsaget af en oversættelse og en indikation af, at dette er det alanske sprog [12] [13] .

En række af hans skrifter forbliver upublicerede [14] .

Kompositioner

Prosa skrifter:

• "Breve" (107 bogstaver for 1138-1165) [15] .
• Prosa "Exegesus to Homer's Iliaden" [16] .
• Detaljeret scholia (kommentar) til "Alexandra" af Lycophron [17] . Tidligere tilskrevet sin bror Isaac Tzetz . Først udgivet i Basel i 1546.
• Scholia til Aristofanes [18] . Detaljerede kommentarer til Skyer, Frøer og Plutos (den såkaldte byzantinske skuespiltriade), små noter om Fuglene og et forord til Ryttere har overlevet [19] . Muligvis kommenterede Tsets også andre skuespil.
• Scholia til "Works and Days" af Hesiod [20] .
• Scholia til Nicander [21] . Bevaret som en del af senere scholia og udgives ikke separat [22] .
• Scholia til Oppians "Galievtika" [23] .
• Forord til dramatikerne og muligvis til Theocritus [24] .
• Scholia til Theocritus er blevet bevaret i fragmenter som en del af senere byzantinske scholia [25] .
• Der er en antagelse om, at Zetz også var forfatteren af ​​scholia til Pindar , Aeschylus og Euripides [26] , såvel som Thukydides [27] , essayet "Om gudernes oprindelse" og indbegreberne af det "mytologiske bibliotek" af Apollodorus [28] .

Sammensætninger i vers:

• The Book of Stories (kendt som Chiliaderne) er en verskommentar til hans egne breve, der indeholder 600 kapitler og 12.674 linjer [29] . Den beskriver især det nutidige studieforløb for forfatteren [30] . Først udgivet i 1546 .
• "Alleori til Homers Iliaden og Odysseen" i vers [31] . Omkring 10.000 linjer.
• Heksametrisk digt "Begivenheder fra før-homerisk, homerisk og post-homerisk tid" [32] . 1675 linjer ("Dogomerika" - 406 linjer, "Homerika" - 489 linjer, "Postgomerika" - 780 linjer).
• Digtet "Teogoni" [33] .
• World Chronicle har ikke overlevet i sin helhed.
• En verskommentar til Porfirys introduktion til Aristoteles' "Kategorier". Omkring 1700 trimeter [34] .
• Et jambisk drama om en videnskabsmands liv. Vismanden, bonden, muserne og koret agerer.
• Yamba ved kejser Manuels død (1180) [35] . I linjen er hvert næste ord en stavelse længere end det foregående.
• "Om komedie" i vers.
• "Om tragisk poesi".
• "Om poesi".
• "Om forskellene mellem digtere".
• poetisk transskription af "Retorik" af Hermogenes [36] .
• poetisk transskription af Hephaestions metrik [37] .
• den jambiske omskrivning af Ptolemæus ' Geografi er gået tabt [38] .

Svigagtige og tvivlsomme skrifter [39] :

• scholia til "Herakles skjold" af Pseudo-Hesiod.
• Kommentar til Aristoteles ' "Om dele af dyr" [40] .
• "Livet i St. Luki."
• scholia til "Billederne" af Philostratus, epigrammer, leksikon, 14 bogstaver.

Noter

1. ↑ Johannes Tzetzes // CONOR.Sl
2. ↑ German National Library , Berlin Statsbibliotek , Bayerske Statsbibliotek , Austrian National Library Record #118712608 // General Regulatory Control (GND) - 2012-2016.
3. ↑ Bibliothèque nationale de France identifikator BNF  (fr.) : Open Data Platform - 2011.
4. ↑ Johannes Tzetzes // LIBRIS
5. ↑ Tsets rapporterer sin genealogi i brev 6 og en poetisk kommentar til den (Kaldellis 2007, s. 302-303)
6. ↑ Byzans kultur. Anden halvdel af det 7.-12. århundrede M., 1989. S. 185, 374
7. ↑ Byzans kultur. Anden halvdel af det 7.-12. århundrede M., 1989. S. 211
8. ↑ Kaldellis 2007, s.306
9. ↑ Kaldellis 2007, s.305
10. ↑ Allegorier til Iliaden 15.87-88; Kaldellis 2007, s.304
11. ↑ The Cambridge History of Literary Criticism. Vol. 2. Middelalderen. Cambridge UP, 2005. S. 684
12. ↑ Foredrag af prof. T. T. Kambolova. Skrevne monumenter af det alanske sprog. Del 2. . ALANIAinformer . Hentet 27. december 2021. Arkiveret fra originalen 27. december 2021. (Russisk)
13. ↑ Tuallagov Alan Akhsarovich. "Alan epigrafi": nogle spørgsmål om historieskrivning og afslutningen på "kontroversen"  // Izvestiya SOIGSI. - 2014. - Udgave. 11 (50) . — s. 3–38 . — ISSN 2223-165X . Arkiveret fra originalen den 27. december 2021.
14. ↑ Kaldellis 2007, s.301, se artikel af Konstantinopoulos i bibliografien
15. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1992-1993
16. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1966-1967
17. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1978-1982
18. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1972-1978
19. ↑ Dickey 2007, s.30
20. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1969-1971; Dickey 2007, s.41
21. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1982
22. ↑ Dickey 2007, s.66
23. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1982; Dickey, s.70 (scholia A); dog nævner T. V. Popova et andet digt af Oppian - "Hound Hunting" (Monumenter af byzantinsk litteratur fra det 9.-14. århundrede. M., 1969. S. 251)
24. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1987-1989
25. ↑ Dickey 2007, s.64
26. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1971-1972
27. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1982-1983
28. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1987
29. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1993-1999
30. ↑ Byzans kultur. Anden halvdel af det 7.-12. århundrede M., 1989. S. 384
31. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1967-1969
32. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1983-1985
33. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1985-1987
34. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1983
35. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 2001-2002
36. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1989-1990
37. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 1991-1992; Dickey 2007, s.105
38. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 2003-2004
39. ↑ Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie. S. 2004-2007
40. ↑ Byzans kultur. Anden halvdel af det 7.-12. århundrede M., 1989. S. 319

Udgaver og litteratur

Udgaver af tekster:

• epistler. Ed. PAM Leone. Leipzig, 1972.
• historiee. Ed. PAM Leone. Napoli, 1968.

Fragmenter af tekster i russisk oversættelse:

• Monumenter af byzantinsk litteratur fra IX-XIV århundreder. M., 1969. S. 252-259.

Referencelitteratur:

• Lyubker F. Real Dictionary of Classical Antiquities. M., 2001. V.3. s. 448-449.
• Kort litterær encyklopædi . T. 3. M., 1966. Stb. 158.
• Wendel C. Tzetzes. // Pauli-Wissow Encyclopedia . R. 2. Bd. 7B, 1948, S. 1959-2011.
• Oxford Dictionary of Byzantium. Oxford UP, 1991. S. 2136.
• Eleanor Dickey . oldgræsk stipendium. Oxford UP, 2007. (i noter: Dickey 2007 )

Litteratur:

• Carl Wendel: Tzetzes, Johannes. I: Paulys Realencyclopädie der classischen Altertumswissenschaft (RE). Band VII A,2, Stuttgart 1948, Sp. 1959-2010.
• Monumenter af byzantinsk litteratur fra IX-XIV århundreder. M.: Videnskab. 1969. S. 34-35, 251-252.
• Byzantinsk kultur. Anden halvdel af det 7.-12. århundrede M.: Videnskab. 1989, s. 210-212.
• Hunger H. Allegorisch-Mythendeutung in der Antike und bei Johannes Tzetzes. // JÖBG. 1954. Bd. 3.
• Gautier, Paul . La curieuse ascendance af Jean Tzetzes. Revue des Études Byzantines, 1970, 28:207-20.
• Konstantinopoulos B. Inedita Tzeziana. // Hellenika 33 (1981), s. 178-184
• Anthony Kaldellis . Hellenisme i Byzans. Cambridge UP, 2007. S. 301-307 (Kapitel "Ioannes Tzetzes: Professional Classicism") (i noter: Kaldellis 2007 )

Links

• Alexandra af Lycophron (1697-udgave)
• Homeriske digte (baseret på 1793-udgaven)
• The Chiliads (baseret på 1826-udgaven)
• Letters (1851 udgave)
• "Allegories of the Iliaden" (baseret på 1851-udgaven)

Ordbøger og encyklopædier

Fantastisk catalansk Stor russer italiensk ortodokse Ægte Ordbog over klassiske Oldsager kroatisk Britannica (online) Brockhaus Treccani

I bibliografiske kataloger BIBSYS: 95005149 BNE : XX1463414 BNF : 12000589d CiNii : DA01462056 CONOR : 193369443 GND : 118712608 ICCU : VEAV023452 ISNI : 0000 0001 0918 6583 J9U : 987007456584705171 LCCN : n82070470 NKC : ola2016926919 NLA : 35600963 NLG : 30360 NTA : 069125945 NUKAT : n2009097315 PTBNP : 650975 LIBRIS : b8nrx15v368fr4k SUDOC : 028105095 VcBA : 495/78252 VIAF : 79040075 , 79040099 WorldCat VIAF : 79040075 , 79040099