Ikt ( lat. ictus "blæse", "skubbe"), rytmisk betoning i vers , der fikserer dens unikke struktur.
I metrisk og syllabisk versifikation danner ikt en meter - en eller en gruppe på to fødder , hvis rækkefølge fikserer verset. For eksempel. i daktylisk kataletisk hexameter —́UU | —́UU | —́UU | —́UU | —́UU | —́U der er seks ikts, som hver danner en meter fra én daktyl ; i det jambiske trimeter U—́ ¦ U— | U— ¦ U— | U—́ ¦ U— tre iqt'er, som hver danner en meter fra to iambs osv.
Overholdelsen af ikts i metrisk (og delvist pensummetrisk) vers er meget vigtig, da ikt er den eneste rytmesættende mekanisme i vers. For eksempel det heroiske hexameter, som kan have 32 former, fra egentlig daktylisk (—́UU | —́UU | —́UU | —́UU | —́UU | —́U) til spondeisk (—́— | —́— | —́— | —́ — | —́— | —́—) , er forpligtet til at holde ikty på hver fods første stavelse; ellers vil versets rytme gå tabt. Samtidig kan ords egne betoninger med ikt måske ikke falde sammen, for eksempel:
—́UU | —́UU | — ́ || — | —́— | —́UU | -X Áurea príma satá [e]st || aetás quae víndice núllo... ( Ovidius , Metam. I, 89 )hvor i ordene "sata" og "aetas" den rette betoning falder på den første stavelse, mens ikt falder på den anden.
I pensum-tonisk versifikation - rytmisk betoning i et vers, uanset dets egen (verbale) betoning af de ord, der udgør verset. For eksempel. "Gå, hytte, gå, ovn - ejeren har ingen steder at ligge ned."
for metrik og syllabiske metrik | Begreber|
---|---|
Acatalectic Anacrusa Ankeps Arsa Bimeter Hyperkatalektik Dipodia Ict katalektik Klausul Logaed Måler mora Vers Fod Strofe tesa Cæsura |