| Khamdam Musaevich Zakirov | |
|---|---|
| Fødselsdato | 16. september 1966 (56 år) |
| Fødselssted |
|
| Borgerskab | USSR → Rusland → Finland |
| Beskæftigelse | digter |
| Retning | prosa, poesi |
| Værkernes sprog | Russisk |
Hamdam Musaevich (Musozhonovich) Zakirov ( fin. Hamdam Zakirov ; født 16. september 1966 , Rishtan , Usbekisk SSR ) er en russisktalende usbekisk digter .
Siden 2001 har han boet og arbejdet i Helsinki , Finland .
Født i byen Rishtan , Fergana-regionen , Usbekisk SSR , i en tadsjikisk-uzbekisk familie .
Tipoldefar, Mirzahidbaev, Shokirkhon Kalandarovich , var i slutningen af det 19. - begyndelsen af det 20. århundrede Mingbashi , Rishtans leder.
Khamdam Zakirov sagde om sit hjemland [1] :
… Jeg blev født i den lille by Rishtan i den del af Ferghana-dalen, som territorialt tilhørte den usbekiske SSR, men størstedelen af befolkningen talte tadsjikisk. Som barn begyndte jeg at tale tadsjik, som var familiens sprog. Så flyttede min mor til Fergana, et regionalt center med en befolkning på 200.000 mennesker, hvor man i børnehaven og overalt i nabolaget mest hørte russisk, hvor mærkeligt det end kan virke for en udefrakommende iagttager. Det skyldes, at vi boede i et fælles område, der hovedsageligt var befolket af at besøge russisktalende internationaler (russere, hviderussere, ukrainere, tatarer, tyskere, grækere, koreanere, litauere, armeniere osv.), mens usbekere for det meste boede i forstæderne eller i traditionelle mahallas... Så fra en bevidst alder, siden jeg kan huske mig selv, taler og tænker jeg på russisk...
Han studerede på skole nummer 18 på Frunze-massivet.
Fra 1983 til 1987 studerede han ved Leningrad Higher Naval Engineering School .
I 1988-1989. studerede ved det journalistiske fakultet ved Tashkent University og fra 1990 til 1993 - på det filologiske fakultet ved Ferghana Pedagogical Institute , men tog ikke eksamen fra dem.
Arbejdede i avisen "Ferganskaya Pravda" (1988-89), redaktør af avisen "Informservis. Theatrical Bulletin ", leder af den litterære del af Ferghana Regional Russian Drama Theatre (1989-91), juniorforsker ved Fergana Regional Museum of Local Lore (1992-93).
Siden 1994 i Moskva. Han arbejdede som sportsernæringskonsulent, derefter som redaktør i avisen First of September og i magasinet Film Scripts.
Han giftede sig med en pige med finske rødder, som han flyttede til Finland med i 2001 . Siden 2006 bor i Helsinki . To børn.
En af forfatterne og aktive deltagere i den poetiske "Fergana-skole" (Daniil Kislov, Olga Grebennikova, Grigory Koelet, etc.), hvis anerkendte leder er Shamshad Abdullayev .
Skriver på russisk .
Udgivet i magasinerne " Star of the East " (Tashkent), " Mitin Zhurnal " (St. Petersborg), " Znamya " (Moskva), almanakker "Tak Kak" (Tashkent), "24 digtere og 2 kommissærer" (St. Petersborg), "Solid Sign" (Moskva), " Draft " (New York), "Orbit" (Riga), " Translit " (St. Petersburg) og mange andre.
I 1996 i St. Petersborg , i biblioteket i "Mitinoy Zhurnal " blev en bog med digte "Fergana" udgivet.
Oversættelser til italiensk, engelsk, fransk, finsk, lettisk, ungarsk, tysk, estisk, spansk, arabisk.
Deltager i festivaler, konferencer og andre litterære begivenheder i Usbekistan, Rusland, Finland, Italien, Letland, Estland.
Kurator for internetprojekterne " Fergana Library " og " Russian Kavafiana ".
Sergei Tashevsky, Moskva digter og litterær redaktør: [3]
Venner! Der er mange nyheder, og der er gode nyheder. Først og fremmest: Den skæbnesvangre og engang kritiserede af mig onlinekonkurrence "Catch" er afsluttet, men en af de fangede fisk er virkelig gylden - dette er den velkendte for dig Khamdam Zakirov, en digter og en af lederne af Periferi-nyhedsspalten. Han tog andenpladsen i poesikategorien med sine Sketches for Cavafy (først udgivet i Periphery), og i dag lykønsker jeg Ham af hele hjertet med sådan en vidunderlig begivenhed! Hurra!
Sergey Timofeev, lettisk russisk digter og litterær figur: [4]
Jeg kan uendeligt opsamle citater fra denne bog, som om jeg blandede billeder fra et eller andet album, hvor de blev indsat for at vidne om nogle ture, rejser, bevægelser, søgninger. Ændringer i synspunkter, der på én gang er ubetydelige, private og vigtige, er universelle. Jeg læser Khamdam og gentager for mig selv det gamle tegn, nærmest en hieroglyf, som Shamshad Abdullayev betegnede som essensen af "Ferghana-poetikken": "En slags kosmopolitisk rod af de samme imaginære, badet i solen." Selvom selve indfaldsvinklen for sollys for Khamdam Zakirov nu har ændret sig, tilsyneladende, såvel som dens intensitet. Forfatteren er trods alt flyttet til regioner, hvor de er bedre i stand til at klare et gys af kulde end med sved af varme. Og hvor ordene holder varmen i endnu et år eller to, efter de er blevet sagt. Selv om taleren udtaler dem "uden dog håb om at rette noget, / bare for ikke at tie."