| Små ting i hverdagen | |
|---|---|
| Genre | drama |
| Baseret på |
historier , breve , drama _ |
| Forfatter | Anton Pavlovich Tjekhov |
| Producent | Gennady Egorov [1] |
| Koreograf | Viktor Panferov |
| skuespillere |
Natalia Antonova Nina Katrasova Viktor Zyabkin Tatyana Karataeva Ludmila Glebova Nikolai Sedov Galina Belova Anatoly Ustinov |
| Selskab |
Chelyabinsk Statsteater for unge tilskuere |
| Land | USSR |
| Sprog | russisk sprog |
| År | 1979 |
| Priser | Seks diplomer og to priser fra RSFSR og WTO [2] |
"Everyday Little Things" er et skuespil i genren drama , opført i 1979 af Gennady Egorov på scenen i Chelyabinsk State Theatre for Young Spectators [3] baseret på historier , breve og dramatiske værker af den russiske forfatter Anton Pavlovich Chekhov [ 3] 4] .
"Hverdags små ting" blev den tredje forestilling af Gennady Yegorov i Chelyabinsk Youth Theatre , efter åbningen af den lille scene i 1977 med stykket "Forhør" [3] [5] , og derefter forestillingen på den store scene i afspil "Den gode mand fra Sezuan " [4] [ 6] [7] (diplom fra RSFSR's kulturministerium [8] ).
Af Anton Tjekhovs mange historier om børn, valgte Gennady Egorov syv, der mest akut rejser de moralske og pædagogiske problemer for børn og forældre [9] . Med henvisning til titlen på en af Tjekhovs historier, "Hverdagsbagateller", kaldte instruktøren ironisk nok hele forestillingen "Hverdagsbagateller". Barndom, ungdom, ungdom - sådan kan du definere hoveddelene af forestillingen, der symboliserer processen med at vokse op som et barn. Instruktøren viste publikum de første kollisioner af børn med omverdenen, ofte smertefulde, hvilket efterlod mentale traumer. Barnet lærer for første gang, hvad løgn og forræderi er [10] . For at hjælpe seeren med at forstå barndomsoplevelser introducerede Gennady Yegorov en ekstra hovedperson til forestillingen, dukken Sonya [11] . Hun er til stede i alle historierne, som et tavst vidne til, hvad der sker, og bliver nogle gange det krænkede og ydmygede barns eneste trøster [9] . Gennem hele forestillingen er Sonya-dukken en trofast allieret med børnene. Den personificerer en ung mands sjæl, hjælper med at forstå barnets handlinger og kombinerer samtidig alle syv historier om A. Tjekhov til en enkelt forestilling [10] .
Premieren på stykket "Hverdags små ting" baseret på historierne om A.P. Chekhov fandt sted på scenen i Chelyabinsk Statsteater for Unge Tilskuere [4] [6] den 1. marts 1979 [7] [12] .
Det skal bemærkes, at grundlaget for forestillingen - en komposition lavet af instruktør G. Egorov - er en sjælden succes. Hver af dens dele bærer en enhed af emnet, som afslører det på en ny måde. Forestillingen er i fremmarch og får en stadig dybere psykologisk og social betydning [10] .M. Litavrina
BØRN
FAMILIEFAR
LIVSTING
VOLODYA
HJEMME
TUNGE MENNESKER
FAR
Indholdet af G. Egorovs iscenesættelse ligger først og fremmest i dens dramatiske struktur, i selve sammensætningen af Tjekhovs materiale. I centrum af de udvalgte historier er børn i forskellige aldre, fra seks til seksten år, som også kan betragtes som voksne, selvom disse "voksne børn" i historierne er beskrevet af Tjekhov i situationer med deres forældre. Forestillingen appellerer til begge på samme tid - til gårsdagens børn og morgendagens forældre [15] .G. Kholodova
Epigraf [14] :
Børn er hellige og rene. Selv røverne og krokodillerne - de står i rang af engle. Vi kan selv kravle ned i et hvilket som helst hul, vi vil, men de skal være indhyllet i en atmosfære, der er deres rang værdig. Du kan ikke gøre dem til et legetøj for dit humør: enten kys forsigtigt eller trampe vanvittigt dine fødder på dem. Det er bedre slet ikke at elske dem end at elske dem med despotisk kærlighed.A. Tjekhov [16]
TRIN ET
"Børn"
I mangel af voksne tilbringer børn aftenen hjemme. De spiller et hasardspil i lotto og bliver indbyrdes enige om, at indsatsen vil være en øre. Børn forsøger at kopiere voksnes adfærd, men glemmer det med jævne mellemrum og begynder at ordne tingene og skændes som et barn. Som et resultat falder alle i søvn på gulvet under spillebordet blandt spredte lottokort og kopek [17] .
"Familiens far"
En drukkenbolt og en gambler, Stepan Stepanovich Zhilin (I. Kamyshev), efter at have mistet et stort beløb dagen før, stod op om morgenen i dårligt humør og begyndte at lede efter en grund til at lave en familieskandale. Af de voksne er der ingen, der giver ham en grund til at lave en skandale. Så begynder Stepan Stepanovich offentligt at opdrage sin unge søn Fedya (L. Glebova). Ved morgenmaden krævede han sin søn ære og respekt, som han manglede af de tilstedeværende. Han, familiefaderen, arbejder jo dagen lang, forsørger sin familie. Ude af stand til at bære moraliseringen forlader hustruen (O. Mayanova), gæsten (N. Sergeeva) og guvernøren (I. Mrezhenova) spisestuen. Stepan Stepanovich fortsætter med at uddanne Fedya og afslutter sin morgenmad og går allerede i godt humør. Fedya bliver ved bordet. Hans psykologiske traume vil ikke forsvinde snart [18] .
"Livets bagatel"
Nikolai Ilyich Belyaev (A. Nizovtsev) gik efter endnu et stormfuldt løb til fru Olga Ivanovna Irnina, med hvem han længe havde tegnet en lang og kedelig romantik. Da Belyaev ikke fandt hende derhjemme, lagde han sig på sofaen og begyndte at vente. Belyaev bemærker en lille dreng og beslutter sig for at kærtegne ham og finder pludselig ud af, at Alyosha (N. Katrasova) mødes med sin far under gåture. Efter at have givet sit æresord om, at han ikke vil fortælle Olga Ivanovna om disse møder, lærer Belyaev mange interessante detaljer. Det viser sig, at Alyoshas far fortsætter med at have ondt af Olga Ivanovna og giver Belyaev skylden for alt. Efter at have ventet på tilbagevenden af Olga Ivanovna (N. Kamyshev), arrangerer Belyaev en scene med en fornærmet elsker og kræver et øjeblikkeligt ophør af Alyoshas hemmelige møder med sin far. Olga Ivanovna tager af sted for at ordne tingene med tjenerne. Alyosha, stammende og grædende, forsøger at finde ud af Belyaev, hvorfor han brød sit æresord og fortalte sin mor alt?! [19] .
"Volodya"
Volodya (V. Zyabkin), en sytten-årig ungdom, der er på generalens dacha, ser herrernes spil "kysse". Spillet blev komponeret for at distrahere den benløse elskerinde Shumikhina (E. Lebedeva) fra frygtelige tanker om hendes forestående død. Det forekommer Volodya, at han er forelsket i sin kusine Nyuta, en humoristisk dame, omkring tredive år gammel. Herrerne kom op med et nyt spil med blind mands blinde mand, loddet faldt på Nyuta, de gav hende bind for øjnene, og alle flygtede. Nyuta (T. Karataeva), greb øjeblikket, greb og begyndte at klemme Volodya. Han tog klodset fat i hende om livet med begge hænder. Uden megen indsats frigjorde Nyuta hendes talje og nynnede noget og gik ud. Volodya kunne ikke finde et sted for sig selv. Da han hørte de herrer, der var på vej tilbage med Nyuta, gemte han sig. Nyuta fortalte højlydt, at Volodya erklærede sin kærlighed til hende og endda, forestil dig, tog hende i taljen. Volodyas mor (N. Sergeeva) lo. Volodya dukkede op fra krisecentret: "Skyld. Maman, toget kører om fyrre minutter. Det er tid for mig at gå. I morgen er det matematikeksamen. Volodyas mor begyndte at bøvle: "Gå, min ven, og jeg bliver natten over. Hvor ligner han Lermontov! På vej til stationen tænkte Volodya: ”Det er en skam, at jeg ikke havde nok mod. Hvis sagen blev gentaget, så ville jeg være dristigere og se på tingene mere enkelt. Jeg vender tilbage. Hvad der vil være, vil være." Alle i huset blev overraskede, da Volodya vendte tilbage til dachaen, men Madame Shumikhina beroligede alle: "Kom nu, Volodya står tidligt op, han vil være i tide til toget og til eksamen." Snart gik alle i seng. Efter nogen tid hviskede Nyuta uden for den unge mands dør: "Volodya, min kære, se efter morfin i skabet. Straf med denne Lily. Hun har altid ondt." Volodya blev ophidset: "Nu, nu. Det ligner morfin. Vær venlig." Han krammede uventet Nyuta: "Hvad er du ... jeg elsker dig." Nyuta stoppede Volodya: "Vent, det ser ud til, at nogen kommer. Nej, ingen er i sigte." Så forekom det for Volodya, at rummet, Nyuta, daggryet og han selv - alle smeltede sammen til en følelse af skarp, usædvanlig, hidtil uset lykke, for hvilken man kunne give hele sit liv og gå til evig pine, men et halvt minut gik, og alt dette forsvandt pludselig. "Men det er på tide, at jeg tager afsted," sagde Nyuta og gik. Klokken fra uret mindede hende om, at morgenen var kommet. Volodyas mor løb ind i værelset: “Du sov over dig. Du bliver bortvist fra gymnasiet." Volodya eksploderede: "Hvorfor pudder du? Dette er ikke passende for din alder! Du lægger skønhed på dig selv, betaler ikke et tab, ryger andres tobak, ulækkert! Du har spoleret alt. Jeg skammer mig ikke over min fattigdom, men jeg skammer mig over, at jeg har sådan en mor. Volodyas mor begyndte at komme med undskyldninger, men han stoppede hende: "Hvorfor taler du om generaler og baronesse? Alt dette er løgn! Ligge! I lyver alle sammen. Hvorfor?". Volodyas mor, hulkende, forlod rummet. Efterladt alene tog Volodya en pistol fra væggen og puttede mundingen i munden. Noget ramte ham hårdt i baghovedet. Alt blandede sig og forsvandt [20] .
2. AKT
"Huse"
Evgeny Petrovich Bykovsky (V. Simonov), anklager ved byretten, vendte hjem fra mødet og fik at vide af guvernøren (O. Mayanov), at hans syvårige søn Seryozha (G. Belova) ryger. Samtidig tager han tobak fra ham på bordet. Bykovsky bad guvernanten om at invitere Seryozha til en samtale. Han begyndte at forklare sin søn, at han blev dømt for tre dårlige gerninger på én gang: rygning, brug af en andens tobak og uvilje til at tilstå, hvad han havde gjort. Tre fejl. Men Seryozha lyttede ikke til Yevgeny Petrovichs strenge tone og fortsatte med at lege med hans legetøj. Pludselig foreslog Seryozha, at hans far dristigt brugte hans legetøj. Bykovsky indså, at hans søn ikke hørte ham: "Nå, okay, gå i seng." Seryozha spurgte: "Far, fortæl en historie." Bykovsky sukkede og begyndte at fortælle et eventyr om en ældre tsar, der havde en eneste søn og arving - en dreng, ligesom Seryozha. Han havde kun én ulempe - han røg. Af rygning blev prinsen syg af forbrug og døde. Der var ingen til at beskytte den gamle konge. Fjender kom, dræbte den gamle mand og ødelagde paladset. Pludselig begyndte Seryozha at græde: "Jeg vil ikke ryge mere!" og løb væk [21] .
"Tunge mennesker"
Shiryaev Evgraf Ivanovich (A. Gurevich), en lille godsejer fra popovicherne, vaskede sine hænder i lang tid før middagen, og hans familie: hustru Fedosya Semyonovna (N. Dvoretskaya), ældste søn Peter (S. Belov) og datter Varvara (T. Skvortsova) - sad ved bordet og ventede. Efter at have bedt satte Shiryaev sig ved bordet. Den ældste søn Peter udvekslede blikke med sin mor, rømmede sig og begyndte at forklare, at forelæsningerne allerede var begyndt, og at han skulle til Moskva. Han har brug for penge til vejen, og ved ankomsten finder han sandsynligvis ikke hurtigt et arbejde, så han har også brug for penge til en lejlighed og til mad, samt til tøj og sko.
Pludselig smed Shiryaev sin tegnebog på bordet og råbte: "Tag alt! Kvæle! Klem den sidste! Peter rejste sig fra bordet: ”Hør, far. Jeg plejede at kunne udholde sådanne scener, men nu er jeg ude af vanen. Du ved, jeg er ude af vanen." Shiryaev brød ud i gråd af vrede: "Stilhed! Du skal lytte til, hvad jeg siger! Da jeg var på din alder, tjente jeg penge, og din slyngel, ved du, hvor meget du koster mig?” Peter kunne næsten ikke beherske sig selv: "Selvom du er en far, har ingen, hverken Gud eller naturen, givet dig ret til at fornærme, ydmyge og tage din dårlige indstilling ud over de svage så hårdt." Shiryaev skreg: "Tavshed! Jeg siger til dig at være stille! Peter begyndte langsomt at samle sine ting: ”Kan du ikke lide at lytte til sandheden? Godt! Jeg vil ikke bo i dette hus længere! Jeg vil ikke bo hos dig! - han tog sin kuffert og gik [22] .
"Far"
Ivan Gerasimovich Musatov (A. Dedyukhin) gik til sin søn Borenkas (A. Ustinov) lejlighed for at låne ti rubler indtil tirsdag. Han fandt sin søn fordybet i studiet af menneskets anatomiske struktur. Efter at have modtaget pengene tog Musatov sin flaske frem og drak. "Gud sendte mig til dig for en bedrift. Vær tålmodig, børn, indtil det sidste. Ær din far, og du vil leve længe." Borenka indså selv: "Jeg vil ledsage dig. Jeg skal selv til byen i dag.” De kørte i en taxa til et gammelt vakkelvornt hus og begyndte at bane vej gennem den beskidte gård til deres fars lejlighed. Musatov tog et ekstremt flovt blik på: "Nå, her er mit hul, Borenka. Du tror, jeg er nedtrykt, patetisk, men faktisk er dette simple liv meget mere normalt end dit liv, unge mand. Jeg kan ikke holde det ud, hvis en dreng ser på mig med fortrydelse. Farvel. Atande!" [23] .
Tjeljabinsk-beboernes præstationer kræver ihærdigt: stop, se dig omkring, hvorfor holdt du op med vulgaritet, uhøflighed, snavs? Se verden gennem et barns øjne! Forestillingen har en klar nutidens superopgave at gribe ind i vores liv og forhindre åndelig mæthed, selvtilfredshed [15] .G. Kholodova
Organisationsudvalget for afholdelse af den all-russiske gennemgang af forestillinger af drama og børneteatre i RSFSR til fejring af 120-året for fødslen af A.P. Chekhov AFSLUTTER [2] :
- at uddele et erindringsdiplom til Chelyabinsk Statsteater for unge tilskuere for at iscenesætte stykket "Life's Little Things",
- at uddele et erindringsdiplom og en pengepræmie til instruktør Gennady Semyonovich Yegorov for at opføre stykket "Everyday Little Things" [9] på Chelyabinsk Theatre for Young Spectators ,
- tildele et erindringsdiplom og en pengepræmie til skuespilleren Sedov Nikolai Ivanovich for at spille rollen som Musatov i opførelsen af Chelyabinsk Theatre of the Young Spectator "Everyday little things",
- tildele et erindringsdiplom til skuespillerinden Belova Galina Mikhailovna for hendes præstation som Seryozha i opførelsen af Chelyabinsk Theatre for Young Spectators "Everyday small things",
- at tildele et erindringsdiplom til skuespilleren Zyabkin Viktor Nikolaevich for at spille rollen som Volodya i opførelsen af Chelyabinsk Theatre of the Young Spectator "Hverdags små ting" [6] ,
- at tildele Marina Konstantinovna Perchikhina et erindringsdiplom for udformningen af forestillingen om Chelyabinsk Teater for unge tilskuere "Hverdags småting".
| Hovedforestillinger af Gennady Yegorov | |
|---|---|
| |