Røgelsesalteret ( Hebr. מזבח הקטורת , mizbah ha-ktoret ) er et alter (alter), hvorpå røgelse blev brændt . En af de centrale tjenestepunkter i Tabernaklet og senere i templet . Det blev også kaldt "det gyldne alter " ( heb. מזבח הזהב ), i modsætning til kobberet " brændofferalteret ".
og lav et Alter til at brænde Røgelse; fra shitim træ gør det. En alen er dens længde, og en alen er dens bredde; lad den være firkantet og to alen høj; hans horn fra ham. Og du skal overtrække det med rent Guld, dets Top og dets Vægge rundt om og dets Horn; og lav en krone af guld omkring ham. Og du skal lave to ringe af guld til ham under hans krone på begge sider; gør det på begge sider; og de skal være beholdere til stænger til at bære ham ved hjælp af dem. Og du skal lave stænger af akaciettræ og beklæde dem med guld. Og læg ham foran forhænget, som er foran åbenbaringens ark, mod låget, som er over åbenbaringen, hvor jeg vil vise dig for dig.
— Eks. 30:1-6Røgelsesalteret var lavet af akacietræ og dækket med bladguld (2 Mos. 30:1-10 ). Dens øverste plan havde lige sider, 1 x 1 alen (52 x 52 cm), og dens højde var 2 alen (105 cm). Hvert af dets hjørner havde også hornlignende fremspring, ligesom Brændofferalteret . Guldringe på siderne gjorde det muligt at bære det ved hjælp af forgyldte akaciestænger.
I Tabernaklet var røgelsesalteret placeret midt i helligdommen, i en afstand af 10 alen fra masach (indgangsgardin) og parochet (gardin, der dækker indgangen til det Allerhelligste ) og 5 alen fra hver af vægge
I Salomons tempel blev røgelsesalteret placeret foran forhænget, der hang ved indgangen til det Allerhelligste , det var lavet af cedertræ, også beklædt med guld ( 1 Kong 7:48 [1]) .
Og Aron skal ryge på den med duftende Røgelse; hver morgen når han laver lamper, ryger han dem. Og når Aron tænder lamperne i skumringen, ryger han med dem. Det er en konstant røgelse for Herren i jeres generationer. ofrer ikke anden Røgelse derpå, hverken et Brændoffer eller et Afgrødeoffer; og udgyd ingen Drikkeoffer over ham. Og Aron skal skaffe Soning over sine Horn én gang om Aaret; ved forsoningsofferets blod skal han én gang om året skaffe ham soning fra slægt til slægt. Han er hellig for Herren.
— Eks. 30:7-10Hver dag skulle ypperstepræsten brænde duftende røgelse på den morgen og aften.
Ofre i jødedommen | |||||
---|---|---|---|---|---|
Typer af ofre |
| ||||
Steder |
| ||||
Beslægtede begreber |