Divkovic, Matia
| Matija Divkovic | |
|---|---|
| Fødselsdato | 21. august 1563 [1] eller 1563 |
| Fødselssted | |
| Dødsdato | 21. august 1631 eller 1631 |
| Et dødssted | |
| Land | |
| Beskæftigelse | forfatter |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Matija Divkovic ( Bosn. Matija Divković ; 1563 , s. Elashke , Bosnian Eyalet , Osmannerriget - 21. august 1631 , Tin , Bosnian Eyalet , Osmannerriget ) - Bosnisk spirituel forfatter , oversætter , munkeorden af den franciskanske munkeorden . Betragtes som grundlæggeren af Bosnien-Hercegovinas litteratur . [3] [4]
Biografi
Født i en kroatisk familie nær Vares . Han studerede på franciskanerskolen i byen Tin . Senere fortsatte han sine studier i Italien. I 1609 bosatte han sig i Sarajevo , hvor han tjente som præstepræst . Derefter begyndte han at studere slavernes kultur i Bosnien-Hercegovina , religiøse studier af katolsk teologi i den bosniske franciskanske provins.
Han skrev sit første værk "Bøndervidenskab for det slaviske folk" og begyndte at oversætte "Hundrede mirakler eller tegn på den salige og glorværdige jomfru". I 1611 flyttede han til den venetianske republik , hvor han trykte sine værker.
Hans værker var ikke kun oversættelser og samlinger af middelalderlig teologisk litteratur fra perioden efter koncilet i Trent , men også de forskelligartede poetiske og dramatiske bidrag, som han ydede til den middelalderlige dalmatisk - Dubrovnik litterære tradition, hvilket var en af årsagerne til den store populariteten af hans samlinger, især Nauk krstjanski za narod slovinski" (1611, 27 udgaver). M. Divković var den første til at danne den bosnisk kyrilliske skrift .
I 1612 vendte han tilbage til Bosnien og slog sig ned i et kloster i Kreševo . Senere var han i byen Tin, hvor han døde i 1631.
Kreativitet
Hovedværkerne er religiøse pædagogiske tekster på folkesproget (som han kalder slavisk, illyrisk eller bosanchitsa ), på bosnisk - ("Samtale", 1616, "Korsfarernes lære", 1616), på den shtokaviske dialekt , ved hjælp af den kyrilliske alfabet.
I samlingen "Christian Science" gengav han gamle kroatiske religiøse sange. M. Divkovic forsøgte at tilpasse R. Bellarminas og I. Gerolts prædikener til det kroatiske sprog.
Ruslands Nationalbibliotek i Skt. Petersborg har en kopi af Matiy Divkovichs udgivelse "Lament of Blessed Virgin Mary. Venedig, 1616”, overrakt til biblioteket af den tjekkiske slavist, æresmedlem af det kejserlige offentlige bibliotek V. Ganka i 1859 [5]
Udvalgte skrifter
- Nauk krstjanski za narod slovinski. Venedig 1611.
- Sto čudesa aliti znamenja blažene i slavne Bogorodice. Venedig 1611.
- Ved siden af Divkovića vrhu evandelja nedjeljnieh priko svega godišta. Venedig 1616.
- Nauk krstjanski s mnoziemi stvari duhovniemi. Venedig 1616.
Noter
- ↑ Bibliothèque nationale de France identifikator BNF (fr.) : Open Data Platform - 2011.
- ↑ Tjekkiske nationale myndigheders database
- ↑ Ivan Lovrenovic. Divkovic: otac bosanske književnosti, prvi bosanski tipograf (Cro.) (utilgængeligt link) . ivanlovrenovic.com (30. januar 2012). Hentet 30. august 2012. Arkiveret fra originalen 12. juli 2012.
- ↑ Matija Divković - otac bosanskohercegovačke i hrvatske književnosti u BiH (kroatisk) (utilgængeligt link) . Hrvatska Riječ (17. april 2011). Hentet 30. august 2012. Arkiveret fra originalen 17. januar 2012.
- ↑ Matia Divkovich, Jomfru Marias klagesang. Venedig, 1616 Hentet 6. februar 2018. Arkiveret fra originalen 14. april 2021.
Litteratur
Links
- Divković (Bosn.)
 Ordbøger og encyklopædier |
| |||
|---|---|---|---|---|
| ||||