Walter, 1. jarl af Essex Devereux | |
---|---|
Fødselsdato | 16 september 1541 |
Fødselssted |
|
Dødsdato | 22. september 1576 (35 år) |
Et dødssted | |
Land | |
Beskæftigelse | servicemand |
Far | Richard Devereux [1] |
Mor | Dorothea Hastings [d] [2][1] |
Ægtefælle | Letitia Knollis [1] |
Børn | Robert Devereux, 2. jarl af Essex [1] , Dorothy Devereux [d] [1] , Rich, Penelope [1] og Walter Devereux [2] |
Priser og præmier | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Walter Devereux ( 16. september 1541 - 22. september 1576) var en engelsk aristokrat og militærleder, 1. jarl af Essex . Han ledede undertrykkelsen af oprøret i Ulster i 1570'erne. Far til Robert Devereux, 2. jarl af Essex , favorit af dronning Elizabeth I.
Walter Devereux tilhørte en gammel adelsfamilie, der havde ejet jord i Herefordshire siden mindst det 13. århundrede. En af Devereux blev først kaldt til parlamentet som herre i 1299. Senere udvidede denne familie sin indflydelse til Kent og Berkshire , og fra 1384 sad baronerne Devereux konstant i House of Lords. Walters tipoldefar , som bar det samme navn, modtog landene og titlen Barons Ferrers of Chartley ved ægteskab , og hans bedstefar , også Walter, blev 1. Viscount Hereford . Gennem kvindelige linjer var Walter Jr. en efterkommer af den uddøde familie Bourchiers ( jarlerne fra Essex ), Staffords , Hastings og andre familier, der tilhørte det højeste aristokrati i England. Hans oldefar var Thomas Grey, 1. markis af Dorset , halvbror til dronning Elizabeth af York (hustru til Henrik VII ). Derfor var Devereux ret nært beslægtet med Tudorerne .
Walter var den ældste søn af Sir Richard Devereux og Dorothea Hastings, datter af den 1. jarl af Huntingdon . I denne familie blev Elizabeth, George og Ann født efter ham.
Den fremtidige 1. jarl af Essex blev født i 1541 (ifølge en kilde skete dette i Wales ). Hans far døde seks år senere, så Walter blev opdraget af sin bedstefar. Efter sidstnævntes død i 1558 blev den 17-årige Devereux den 2. Viscount Hereford og den 10. Baron Ferrers af Chartley, ejeren af store landområder i en række grevskaber i England og Wales. Efter at have modtaget en god uddannelse i hjemmet, ankom han til det kongelige hof kort efter besættelsen af Elizabeth I 's trone. Omkring 1561 giftede Walter sig med Letitia Knollys , barnebarn af Mary Boleyn og i forlængelse heraf dronningens oldebror; dog var der rygter om, at Letitias mor, Katherine Knollis (født Carey) faktisk var den uægte datter af Henrik VIII , i hvilket tilfælde Devereux' kone var Elizabeth I's egen niece.
Syv år efter dette ægteskab tilbragte Viscount Hereford på sin ejendom Chartley i Staffordshire. Først i 1568 begyndte han at tage del i rigets politiske liv. Elizabeth beordrede ham til at holde en bereden afdeling klar til at bekæmpe mulige forsøg på at befri Mary Stuart , som derefter blev holdt under overvågning på Tutbury Castle
[vis] Forfædre til Walter Devereux | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | ||||
---|---|---|---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
| |||
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|