Walter Devereux | |
---|---|
engelsk Walter Devereux | |
9. Baron Ferrers af Chartley | |
maj 1501 - 17. september 1558 | |
Forgænger | John Devereux |
Efterfølger | Walter Devereux |
1. Viscount Hereford | |
2. februar 1550 - 17. september 1558 | |
Forgænger | titel oprettet |
Efterfølger | Walter Devereux |
Fødsel | ifølge forskellige kilder omkring 1489, før 1490 eller omkring 1491 |
Død | 17. september 1558 |
Slægt | Devereux |
Far | John Devereux, 8. Baron Ferrers af Chartley |
Mor | Cecily Bourchier |
Ægtefælle | Mary Grey, Margaret Garneys |
Børn | Richard, William, Henry, Edward, Katherine |
Priser |
Walter Devereux ( født Walter Devereux ; omkring 1489, før 1490 eller omkring 1491 - 17. september 1558) - engelsk aristokrat, 9. Baron Ferrers af Chartley (siden 1501), 1. Viscount Hereford (siden 1550). Ridder af strømpebåndsordenen . Deltog aktivt i krigene med Frankrig, han havde en række civile poster under Henry VIII . Sir Walters efterkommere havde titlen Earl of Essex .
Walter Devereux tilhørte en gammel ridderfamilie, hvis repræsentanter ejede jorder i Herefordshire , og fra 1461 bar titlen Baron Ferrers af Chartley . Walter var søn af John Devereux, 8. Baron Ferrers af Chartley , og Cecily Bourchier [1] [2] . Hans bedstemor var søster til Elizabeth Woodville , så Devereux var ret nært beslægtet med Tudorerne : Henry VIII var hans anden fætter [3] .
Walter blev ifølge forskellige kilder født omkring 1489 [2] , før 1490 [1] eller omkring 1491 [4] . Allerede i 1501 mistede han sin far, fra hvem han arvede alle slægtsgodset og titlen. 7. december 1509, selv før han blev myndig, kom Devereux officielt til sin ret [5] . I 1510 blev han udnævnt til steward for Tamworth og i februar 1511 til konstabel på Warwick Castle . Baronen ledsagede sin svoger , Thomas Grey, 1. markis af Dorset , på hans ekspedition til Gipuzkoa , hvis formål var den fælles invasion af Guienne (1512) med spanierne. I december samme år blev Devereux udnævnt til kaptajn for det kejserlige Carrick, og i 1513 befalede han Treenigheden. Under admiral Sir Edward Howard kæmpede baronen mod franskmændene ved Conquet den 25. april, hvor Howard døde. Den 1. august 1513 blev Devereux udnævnt til Council of Wales and the Mark. I 1523 blev han udnævnt til Ridder af strømpebåndet og deltog i Charles Brandons, 1. hertug af Suffolks mislykkede felttog ind i Frankrig. I 1525 blev Walter forvalter af hoffet for Mary, prinsesse af Wales , og Chief Justice of South Wales, og i 1526, Chamberlain of South Wales . Under Henrik VIII's invasion af Frankrig (1544) var Devereux bagerst i hæren under kommando af Lord Russell [1] .
Den 2. februar 1550 blev Sir Walter skabt til Viscount Hereford af kong Edward VI . Devereux døde den 27. september 1558 og blev begravet i sognekirken Stowe, nær Stafford , og gravstenen blev installeret i hans levetid [1] .
Walter Devereux var gift to gange. Hans første kone var Mary Grey, datter af Thomas Grey, 1. markis af Dorset , og Cecilia Bonville, 7. baronesse Harington , som havde tre sønner: Richard, William og Henry. Efter at have været enke giftede Devereux sig med Margaret Garneys, som fødte en søn, Edward, og en datter, Catherine, hustru til Sir Henry Baskerville. Visgreven overlevede den ældste søn, så hans barnebarn Walter , som senere fik titlen Earl of Essex , blev hans arving .
Devereux, Walter, 1. Viscount Hereford | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
|
Slægtsforskning og nekropolis |