Goksu (flod, løber ud i Bosporus)
| Göksu | |
|---|---|
| tur. Goksu Deresi | |
| vandløb | |
| Kilde | |
| • Koordinater | 41°04′28″ s. sh. 29°06′11″ in. e. |
| mund | |
| • Koordinater | 41°04′53″ s. sh. 29°03′57″ e. e. |
| Beliggenhed | |
| Land | |
| Område | Istanbul |
| Areal | Beykoz |
 kilde,  mund |
|
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Göksu [1] ( tur . Göksu Deresi ) er en flod i Tyrkiet. Det tager sin kilde fra Elmali reservoiret . Det flyder ind i Bosporus ved Anadoluhisary mahalla ( Anadoluhisar fæstning ) på territoriet af Beykoz -regionen i Istanbul - provinsen , nord for Küçüksu sommerpalads og mundingen af Küçüksu -floden [1] [2] .
I oldtiden var det kendt som Psillis ( gammelgræsk Ψίλλις ) [ 3 ] .
I begyndelsen af det 20. århundrede byggede Orkhan Pamuks bedstefar en stor hampefabrik på Göksu, som producerede en lang række varer - lige fra reb til tørring af tobak til skibsreb [4] .
Asiens ferskvand
Udmundingen af floderne Göksu og Küçüksu var kendt i byzantinsk tid som Potamion ( græsk : Ποτάμιον ) [5] , og senere blandt europæere som Asiens friske (søde) vand ( fransk : Les eaux douces d'Asie ). Det ferske vand i Asien, såvel som det søde (friske) vand i Europa ( fr. Les eaux douces d'Europe , Kyagytkhane- og Alibey -flodernes udmunding , samt den nordlige del af Guldhornsbugten ) var et yndet sted for festligheder i den osmanniske æra [2] .
Gerard de Nerval beskriver det søde vand i Asien som følger [6] :
Vores båd gik ind i Sweet Waters River. Høje græsser, hvorfra sumpfugle lejlighedsvis fløj ud, dækkede hele flodens munding, hvilket mindede mig om Nilens nederste del, hvor den løber ud i Pelusium-søen ( Manzala ), nær havet. Men naturen er roligere her; mere grønt, som om Nildeltaets pragt var blevet oversat til nordens sprog, mens det mistede glansen, som det nogle gange sker, når man oversætter fra græsk til latin.
Originaltekst (fr.)[ Visskjule] Notre barque entra dans la rivière des Eaux-Douces. De hautes herbes, d'où s'envolaient çà et là des chassiers, bordaient cette embouchure, qui me rappelait un peu les derniers courants du Nil se jetant près de la mer dans le lac de Péluse. Mais, ici, la nature, plus calme, plus verte, plus septentrionale, traduisait les magnificences du Delta d'Égypte, à peu près comme le latin traduit le grec… en l'affaiblissant.Noter
- ↑ 1 2 Kortblad K-35-107 Uskudar. Målestok: 1: 100.000. 1981 udgave.
- ↑ 1 2 Istanbul = Reiseführer Istanbul / Bergmann Jurgen, Becker Frank Stefan, Ferner Manfred; oversættelse fra tysk af Svetlana Ivanova. - Discus Media, 2010. - 96 s. — (Vejledning. Nelles Lomme). - ISBN 978-5-940591-13-9 .
- ↑ Strabo . Geografi. XII, 3, 7; Med. 510
- ↑ Pamuk, Orhan . Istanbul. Erindringernes by: roman = İstanbul: Hatıralar ve Şehir / trans. med rundvisning. T. Melikli, M. Sharova. - Moskva: Hummingbird, 2015. - 414 s. — ISBN 978-5-389-08969-3 .
- ↑ İstanbul semtleri isimlerini nereden alıyor?. (tur.) . Takvim (6. december 2016). Hentet 28. juli 2021. Arkiveret fra originalen 28. juli 2021.
- ↑ Nerval, Gerard de . Rejse mod øst = Voyage en Orient / Videnskabsakademiet i USSR, Institut for Orientalske Studier. - Moskva: Nauka, 1986. - S. 406. - 444 s. - (Historier om landene i Østen).