Hot, Veniamin Petrovich

Veniamin Hot
Fulde navn Hot Veniamin Petrovich
Fødselsdato 29. oktober 1916( 1916-10-29 )
Fødselssted Biysk , Altai Krai
Dødsdato 22. juli 1972 (55 år)( 1972-07-22 )
Et dødssted Frunze , Kirgisisk SSR
Borgerskab  USSR
Beskæftigelse oversætter , litteraturkritiker , redaktør
År med kreativitet 1934-1972
Værkernes sprog Russisk
Priser

Veniamin Petrovich Goryachikh (29. oktober 1916, Biysk , Altai-territoriet  - 22. juli 1972, Frunze , Kirghiz SSR , USSR ) - sovjetisk oversætter og litteraturkritiker , medlem af SSR's forfatterforening (siden 1963). Han var aktivt involveret i oversættelsen af ​​kirgisisk fiktion og dens redigering.

Biografi

Veniamin Petrovich Goryachikh blev født den 29. oktober 1916 i byen Biysk, Altai-territoriet. Han begyndte sin karriere som 13-årig - han arbejdede som låsesmedelev, assistent på en tegl- og kalkfabrik, læssemaskine, bygningsarbejder, låsesmed, høvler og journalist. Rejste meget rundt i landet. Boede i Sibirien , Krim , det fjerne nord , Sakhalin , Voronezh , Moskva og Kamchatka . Han kombinerede arbejde med studier - først i gymnasiet, siden på instituttet [1] [2] .

Han begyndte at skrive og udgive, mens han stadig gik i gymnasiet; i 1934 blev hans første essay, Weekday, offentliggjort i den regionale avis Sovetsky Sakhalin . Siden 1936 arbejdede Goryachikh som leder af afdelingen for avisen Sovetsky Sakhalin, som korrespondent for Pacific Star og som eksekutivsekretær for radioudsendelsesredaktionen (Moskva). I oktober 1940 flyttede Veniamin Petrovich til byen Frunze. Der arbejdede han i avisen " Sovjetiske Kirgisistan " som essayskribent, leder af afdelingen for litteratur og kunst og eksekutivsekretær. Den første kritiske artikel (om K. Eshmambetovs dramaturgi ) blev publiceret i 1940 i almanakken "Kirgisistan" [3] [2] .

I begyndelsen af ​​1942 meldte Goryachikh sig frivilligt til hæren. Efter at have afsluttet et accelereret kursus på den militær-politiske skole, var han i front. Fra november 1942 til februar 1946 tjente han i hæravisen " Courage " som litterær ansat, eksekutivsekretær. Blev såret to gange. Efter demobilisering vendte Veniamin Petrovich tilbage til Kirgisistan, arbejdede i avisen "Sovjetiske Kirgisistan" som leder af afdelingen for litteratur og kunst, var korrespondent for avisen " Sovjetkunst ", korrespondent for det sovjetiske informationsbureau for republikken, litterær konsulent for Forfatterforeningen, eksekutivsekretær for almanakken "Kirgisistan". Siden omorganiseringen af ​​almanakken til tidsskriftet " Literært Kirgisistan ", som skete i 1957, fortsatte Veniamin Petrovich med at arbejde i den i lang tid, først som leder af prosaafdelingen, derefter som eksekutivsekretær [2] .

I starten ledede V. Goryachikh den mest tidskrævende prosaafdeling i tidsskriftet <...> Han var nok ikke redaktionens første pen, men få, som det ser ud nu, kunne måle sig med ham i mod og vedholdenhed med som han skaffede det nødvendige til avismateriale [4] .Alexander Zhirkov , kritiker og litteraturkritiker

Veniamin Petrovich Goryachikh er forfatter til mere end 300 artikler om litteratur og kunst, publiceret i republikanske, centrale aviser og magasiner. Nogle af dem indgik i samlinger af litteraturkritiske artikler. Uafhængigt og i medforfatterskab skrev han adskillige manuskripter og skuespil, der blev opført på scenerne af teatre i Khabarovsk , Frunze og andre byer [3] [2] .

En særlig plads i Veniamin Petrovichs arbejde er optaget af oversættelser af kirgisisk fiktion. Hans oversættelse af T. Akmatovs historie "Enrico" fik en hæderlig omtale ved en konkurrence til ære for 50-året for Oktoberrevolutionen . I 1963 blev han medlem af Writers' Union of the USSR. Historien om D. Mavlyanov oversat af ham "Pieshka" modtog prisen for magasinet " Ogonyok " for 1967. Ud over oversættelse brugte Veniamin Petrovich meget tid og kræfter på at redigere fiktion. Forlagene "Kirgisistan" og " Mektep " udgav under hans redaktion omkring 20 romaner, noveller og novellesamlinger [5] [2] . I 1984 blev hans oversættelser fra de kirgisiske historier "Signaler" af Sooronbai Dzhusuev , "Folkets søn" af Satkyn Sasykbaev inkluderet i samlingen "Heroes of Harsh Years". Samlingen omfattede også historierne om Chingiz Aitmatov "Date med sin søn", Fjodor Samokhin "Partisaner" og andre [6] .

Veniamin Petrovich døde i 1972 i Frunze [2] .

Priser

Noter

  1. ↑ Samaganov, 1969 , s. 200.
  2. ↑ 1 2 3 4 5 6 Botoyarov, 1989 , s. 196.
  3. ↑ 1 2 Samaganov, 1969 , s. 200, 201.
  4. ↑ Zhirkov A. Vinger af kreativitet - enhed og mangfoldighed . - Frunze: Kirgisistan, 1982. - 206 s.
  5. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Samaganov, 1969 , s. 201.
  6. ↑ Helte fra barske år / red. Pavlenko L., komp. Ledenev P. G., kunstner. Abdurakhmanov A. - Frunze: Mektep, 1984. - 128 s. — 12.000 eksemplarer. Arkiveret 16. april 2021 på Wayback Machine

Litteratur