| Alle på sin egen måde | |
|---|---|
| engelsk Hver mand i hans humor | |
| Charles Dickens som kaptajn Bobadil | |
| Genre | komedie |
| Forfatter | Ben Johnson |
| Originalsprog | engelsk |
| skrivedato | 1598 |
| Dato for første udgivelse | 1601 |
Every Man in His Humor [ 1] er en manerkomedie af den engelske dramatiker Ben Jonson .
I russisksproget litteratur er det også kendt under navnene "Alle på sin egen måde" [2] [3] , "Alle i sit eget humør" [4] , "Alle har sine egne særheder" [5] , " Enhver på sin måde" [6] . Den bogstavelige oversættelse af titlen er "Enhver i sin egen humor", hvor ordet "humor" (" humor ") bruges i den gamle betydning af "karakter, temperament , vane"; den samme betydning er i titlen på John Fletchers skuespil The Humorous Lieutenant .
Stykket har overlevet i to oplag. I den første foregår handlingen i Firenze , selvom Londons liv i det væsentlige er satirisk skildret ; i den anden fjernes forklædningen, og handlingen overføres direkte til London - i overensstemmelse hermed, og navnene på de fleste af karaktererne ændres fra italiensk til engelsk. Anden udgave blev udgivet og iscenesat oftere; der gives yderligere navne ifølge den.
Unge mennesker samles i den velhavende købmand Kitleys hus: Kitleys søster, Bridget; svoger Kightley, Wellbrad; den hærdede væbner George Downwright; Stefan, en rustik dupe, der gør sit bedste for at efterligne det sekulære samfunds mode; middelmådig digter Matthew; praler af tapperhed i ord, men fej i gerninger, kaptajn Bobadil; uddannede unge mand Edward Nowell.
Edwards far, Nowell Sr., er utilfreds med, at hans søn spilder sin tid i selskab med unge ledige. Han forsøger at spore og påvirke Edward ved at hverve sin tjener, Brainworm. Imidlertid hjælper Hjerneorm, der foregiver at tjene den gamle herre, den unge, mens den gamle - og samtidig andre helte - dummer ved hjælp af bedrag og forklædninger. I treenigheden "en streng gammel mand-far - en fræk søn - en snedig tjener", er Johnson mærkbart påvirket af lignende karakterer i den antikke romerske komedie Plautus , velkendt for ham, såvel som i den traditionelle skikkelse af den "pralfulde kriger” Bobadil.
Et parallelt plot er jalousiskvalerne fra Kightley, der urimelig har mistanke om, at hans kone er ham utro med en af de oprørte stamgæster i hans hus.
Skrevet komedie en blanding af poesi og prosa. Handlingen er sat til klokken 12 fra morgen til aften den ene dag [7] , det vil sige, den iagttager tidens enhed - endnu en manifestation af forfatterens klassicisme .
Stykket blev første gang opført af Lord Chamberlain's Servants- kompagniet på Curtina teatret i 1598. William Shakespeare spillede en af hovedrollerne [3] - formentlig den gamle far, hvilket stemmer overens med de roller, der tillægges ham af ældre, seriøse helte: Adam i As You Like It og Ghost in Hamlet [8 ] . Richard Burbage , Augustine Phillips , William Kemp , William Sly , Thomas Pope fremtidige udgivere af Shakespeares første folio John Heming Henry Condell deltog også
Ifølge en teatralsk tradition registreret i 1709 af Nicholas Roe , var det Shakespeare, der overtalte selskabet til at acceptere novicens komedie til produktion, mens de andre aktionærer var tilbøjelige til at afvise den.
Forestillingen var en stor succes [4] og forherligede forfatteren til stykket, som for det elisabethanske London blev omtrent det samme, som Ve fra Wit var det for Moskva i sin tid . Publikum, der var mere vant til romantiske dramaers konventionelle figurer, så levende typer af deres samtid på scenen - som Johnson selv siger i prologen til anden udgave.
Den 2. februar 1605 spillede Shakespeares trup, allerede på det tidspunkt kaldet "Kongens tjenere", "Alle på sin egen måde" ved James I 's hof.
I 1751 iscenesatte David Garrick en komedie i sin egen tilpasning, hvilket udvidede rollen som den jaloux Kightley, der var beregnet til ham, og reducerede i nogen grad resten af historielinjerne. Produktionen var populær, og Kightley blev en af Garricks mest berømte roller.
Efterfølgende blev Kitley på den engelske scene spillet af George Frederick Cooke , Edmund Keane , William Charles Macready .
Mellem 1845 og 1848 spillede Charles Dickens rollen som kaptajn Bobadil i adskillige amatørforestillinger . Den groft udhuggede vandbærer Coba var repræsenteret i produktionen af kunstneren George Cruikshank , med Robert Browning og Alfred Tennyson blandt publikum .
Den første "italienske" udgave af stykket udkom i pressen i quarto i 1601 med en latinsk epigraf fra Juvenal (Satire VII om forfatternes situation, vers 90 og 93):
Quod non dant proceres, dabit histrio.
Haud tamen invideas vati, quem pulpita pascunt.
Hvad den ædle ikke vil give, vil skuespilleren give ...
Men misund ikke digterne, som kun scenen fodrer. [ti]
Den næste udgave, allerede i den anden, væsentligt reviderede "engelsk" udgave, er i Johnsons første folio (1616), hvor "Alle på sin egen måde" åbner afsnittet om skuespil. Den nye publikation tilføjer en versprolog og en dedikation til Johnsons skolelærer, den berømte historiker og filolog William Camden .
På russisk blev komedien udgivet i oversættelsen af P. N. Sokolova (1933) [6] .