Tretyak, Vladislav Alexandrovich

Vladislav Tretiak
Fulde navn	Vladislav Alexandrovich Tretyak
Position	målmand
Vækst	185 cm
Vægten	91 kg
greb	venstre
Kaldenavn	russisk mur
Land	USSR
Fødselsdato	25. april 1952( 1952-04-25 ) [1] [2] (70 år)
Fødselssted	Orudyevo , Dmitrovsky District , Moskva oblast , russiske SFSR , USSR
NHL draft	i 1983 blev han udvalgt i 7. runde under det generelle nummer 138 af Montreal Canadiens - klubben
Hall of Fame siden 1989
Ungdomskarriere
1966-1969 CSKA (Moskva)
Klub karriere
1969-1984 CSKA (Moskva)
landshold
1968-1971 USSR (under 19) 1969-1984 USSR
Medaljer
olympiske Lege Guld Sapporo 1972 hockey Guld Innsbruck 1976 hockey Sølv Lake Placid 1980 hockey Guld Sarajevo 1984 hockey verdensmesterskaber Guld Stockholm 1970 Guld Schweiz 1971 Sølv Prag 1972 Guld Moskva 1973 Guld Helsinki 1974 Guld Tyskland 1975 Sølv Katowice 1976 Bronze Wien 1977 Guld Prag 1978 Guld Moskva 1979 Guld Sverige 1981 Guld Finland 1982 Guld Tyskland 1983 EM [3] Guld Stockholm 1970 Sølv Schweiz 1971 Sølv Prag 1972 Guld Moskva 1973 Guld Helsinki 1974 Guld Tyskland 1975 Bronze Katowice 1976 Bronze Wien 1977 Guld Prag 1978 Guld Moskva 1979 Guld Sverige 1981 Guld Finland 1982 Guld Tyskland 1983
Statspræmier
Statspræmier Udmærkelser fra fremmede lande Regionale priser Æres-idrætstitler Militær rang oberst
Mediefiler på Wikimedia Commons

Vladislav Aleksandrovich Tretyak (født 25. april 1952 [1] [2] , Orudyevo , Moskva-regionen ) - sovjetisk hockeyspiller , målmand , træner. russisk statsmand og politiker. Hædret Master of Sports i USSR . Medlem af statsdumaen IV-VII indkaldelser fra partiet Forenet Rusland (siden 2003). Siden 2006 - Præsident for det russiske ishockeyforbund . Pensioneret oberst .

I 1969-1984 forsvarede han portene til CSKA og USSR-landsholdet . Han spillede 482 kampe i USSR -mesterskabet  , 117 kampe ved verdensmesterskaberne og de olympiske lege . I Canada Cup- turneringer  - 11 kampe. Inkluderet i IIHF Symbolic Team of the Century .

Barndom og ungdom

Vladislav Tretyak voksede op som et atletisk barn. Efter sin ældre brors eksempel prøvede han at svømme (i Dynamo-bassinet), så blev han interesseret i at dykke (hoppe fra et fem meter tårn). Sammen med mine forældre tog jeg hver søndag til skøjtebanen i Gorky Central Park of Culture and Culture .

Han begyndte at spille hockey i en alder af 11 på CSKA Youth Sports School på Leningradsky Prospekt, hvor hans mor bragte ham. Trænere, der valgte kandidater, testede evnen til at køre i bakgear (Vladislav kendte allerede denne teknik ret godt). Han var blandt de fire optaget i Moskva- klubben. Først spillede Tretiak som angriber, men han var flov over manglen på en hockeyuniform, hvilket ikke var nok til alle. På det tidspunkt havde holdet ikke en målmand. Så henvendte han sig til træner Vitaly Erfilov og sagde, at hvis han fik en rigtig uniform, ville han være målmand.

Samtidig godkendte faren ikke sønnens valg – han sagde, at en hockeyspiller med en stok lignede en pedel med en kost. Han forsonede sig endelig med sin søns passion, da han var 15-16 år gammel. Så begyndte Vladislav at bringe de første penge hjem, som han fik til spil [4] .

I sommeren 1967 blev CSKA-træner Anatoly Tarasov interesseret i den unge målmand . Tretyak begyndte at træne med professionelle spillere. "Jeg var stolt af, at jeg bor i et CSKA-pensionat på Peschanaya Street, at jeg fik lov til at skifte tøj i omklædningsrummet ved siden af ​​de legendariske hockeyspillere," skrev Tretyak [5] . I midten af ​​juli rejste holdet mod syd , og Vladislav vendte tilbage til ungdomsholdet.

Sammen med sit hold blev Tretyak mester i Moskva og modtog prisen for den bedste målmand.

Fra 1966 til 1969 deltog han, som en del af CSKA, både i ungdomsmesterskaberne (under 17 år) og i ungdomsmesterskaberne (under 19 år) i USSR i hockey. I 1967 blev han sølvmedaljevinder i USSR-mesterskabet blandt ungdomshold og blev anerkendt som den bedste målmand i turneringen. I 1969 blev han mester i USSR blandt ungdomshold og blev også anerkendt som den bedste målmand [6] .

I 1968 tog cheftræneren for juniorlandsholdet, Nikolai Puchkov , den femtenårige Vladislav med til det første EM blandt juniorer (under 19 år) [7] . Holdet vandt sølvmedaljer.

I 1969 vandt han guldmedaljen i EM som en del af USSR juniorhold, som også omfattede fremtidige sovjetiske hockeystjerner Valery Vasiliev og Alexander Maltsev . Tretyak blev også europæisk juniormester i 1970 og 1971 . Historiens eneste tredobbelte europamester blandt juniorer. Spillet under nummeret "20" [8] .

I sæsonen 1968/69 fik han sin debut for CSKA i en kamp mod Spartak .

Han spillede sin første kamp som en del af Sovjetunionens landshold  den 3. december 1969 ved turneringen om prisen for avisen Izvestia med det finske landshold (5:1).

1970'erne

I 1970 blev han inviteret til USSR-landsholdet til VM , hvor han blev verdensmester for første gang. Siden 1971 - landsholdets hovedmålmand.

Verdensmesterskabet i 1971 i Schweiz blev husket for det ikke-standardmæssige træk af Anatoly Tarasov . I et forsøg på at støtte holdet efter den første periode af den sidste kamp i turneringen med svenskerne, med scoren 1:2 til fordel for sidstnævnte, sang han sangen " Black Raven ". Og dette fik til sidst indflydelse på spillernes humør - kampen blev vundet med en score på 6:3, og Tretyak blev verdensmester for 2. gang [9] .

I 1972 blev han olympisk mester for første gang efter at have spillet fire kampe ud af fem. På det tidspunkt var han den yngste olympiske mester i hockeyspiller [10] .

I foråret 1972 vandt han sølv ved verdensmesterskaberne .

I efteråret 1972 deltog han i Super Series 72 . Det første spil i serien, 2. september 1972, betragter Tretiak som et af de bedste i sin karriere [11] . I denne serie spillede Tretiak alle otte kampe uden udskiftninger.

I 1974 spillede han i Super Series mod WHA . Forsvarede landsholdet i syv ud af otte kampe.

I december 1975 tog de stærkeste hold i Sovjetunionen på det tidspunkt, CSKA og Krylya Sovetov , til Nordamerika for den første serie af spil med klubberne i National Hockey League (Super Series 75/76) . 31. december 1975 deltog i den legendariske "største kamp i hockeyens historie" " Montreal Canadiens " - CSKA (3:3) [12] . Som Guy Lefleur senere indrømmede , "hverken før eller efter det møde kunne jeg ikke se målmanden opføre sig så fantastisk" [13] .

Medlem af Komsomols centralkomité siden 1974. Medlem af CPSU siden 1976. Han dimitterede fra Det Militær-Politiske Akademi opkaldt efter V. I. Lenin .

I 1976 blev Tretyak betroet at bære Sovjetunionens flag ved åbningen af ​​De Olympiske Lege i Innsbruck, og efter selve legenes resultater blev han olympisk mester for 2. gang. Før turneringen gav eksperter sejren til USSR-landsholdet på forhånd, men legene var ikke en let gåtur for landsholdet. Selvom næsten alle seks kampe i turneringen blev vundet med en klar fordel, var der dog tale om arbejdssejre. Den mest intense kamp blev spillet den 14. februar 1976 mod det tjekkoslovakiske landshold . Allerede i den første periode missede USSR-landsholdet 2 mål, og så blev de tvunget til at spille tre af dem mod fem modstandere i 2 minutter. Ikke desto mindre overlevede landsholdet og vandt kampen med en score på 4:3 [9] . Alle andre kampe blev også vundet, hvilket gjorde det muligt for holdet at blive den ubestridte vinder af den olympiske turnering.

1980'erne

I 1980, ved OL i Lake Placid , snublede holdet sammen med Tretiak uventet - en runde før slutningen blev holdet besejret af det amerikanske studenterhold. Tretiak i den kamp, ​​få sekunder før slutningen af ​​1. periode efter et langskud fra Kristen (på grund af den røde linje), ramte pucken lige foran ham. Den bedste amerikanske angriber , Mark Johnson, gled mellem to sovjetiske forsvarsspillere , kredsede om Tretiak og scorede et mål med et sekund tilbage af perioden. USSR-landsholdet gik til omklædningsrummet, og trænerne forsøgte at bevise, at målet blev scoret efter periodens afslutning. Målet blev scoret, og holdene skulle spille det resterende 1 sekund af perioden. 3 markspillere og den anden målmand Vladimir Myshkin vendte tilbage fra USSR omklædningsrummet "til et indkast" .

Til alle de fremmødtes overraskelse var det ham, der blev ved porten i anden periode. Som træneren for USSR-landsholdet Viktor Tikhonov senere ville sige : "Desværre lyttede jeg til dem, der rådgav mig efter Vladislav Tretyaks fejl i sidste minut af den første periode for at erstatte ham med Vladimir Myshkin. Så undskyldte jeg til Vladislav” [14] . Efter det første missede mål bemærkede ABC - kommentatorer dog , at Tretyak ikke var i særlig god form ved turneringen. Ifølge resultaterne af konkurrencen havde han den laveste procentdel af reddede skud blandt målmændene på de 6 bedste hold i turneringen: 84% (42 ud af 50 skud) [15] .

Holdet formåede ikke at forbedre situationen i løbet af de næste 2 perioder - 1 puck blev scoret, og to mere blev misset. Kampen endte med en score på 3:4 og trådte ind i hockeyens historie som et " mirakel på is ".

I 1981 - sejr ved Canada Cup .

I februar 1984 blev han olympisk mester for 3. gang og vandt guldet i hockeyturneringen i Sarajevo . Spillede 6 kampe i turneringen og lukkede 5 mål ind. Igen var vores holds vigtigste rival holdet fra Tjekkoslovakiet, som de sovjetiske hockeyspillere mødtes med i den afgørende kamp i turneringen. Spillet var anspændt, men i det hele taget gik det i henhold til scenariet for USSR-landsholdet - en sejr blev opnået med en score på 2: 0, og Tretyak spillede spillet til nul. Samtidig blev der sat rekord - for første gang blev en hockeymålmand tre gange olympisk mester.

Dave King, Canadas træner i 1980'erne, kommenterede Tretyaks spil: "Jeg så gode målmænd. Jeg så store. Men jeg så ikke målmanden, undtagen din Tretiak, som altid ville være i form. Enhver anden, med et så pålideligt forsvar, som russerne havde, ville "flyde" ... Vladislav var altid klar til et modangreb. Selvom det skete, lavede de ikke skud på din port i 7-8 minutter. Herefter afspejlede Tretiak tre kast i træk med et rebound. Det virkede utroligt. Der er ingen anden sådan målmand” [16] .

Den 22. december 1984 tog Tretiak til isen for sidste gang. Tretiak forlod hockey kun som 32-årig, fordi han ønskede at afsætte mere tid til sin familie. Han bad Tikhonov om at tillade ham at dukke op på holdets placering dagen før kampen, men Tikhonov mente, at dette ville krænke disciplinen og nægtede Tretyak [17] .

I 1989 blev Vladislav Tretyak den første sovjetiske hockeyspiller, der blev inkluderet i Hockey Hall of Fame i Toronto.

Coaching

I 1984-1986 - en ansat i den internationale afdeling af CSKA. Siden 1986 var han stedfortrædende leder af afdelingen for sportsspil og arbejdede samtidig i den internationale afdeling af USSR's forsvarsministerium. I anden halvdel af 80'erne blev han først stedfortræder for Moskvas byråd.

I 1990'erne arbejdede han for det store canadiske firma Bombardier. I 1998 grundlagde han en non-profit sportsorganisation - Vladislav Tretyak International Sports Academy Foundation. Derudover grundlagde og vedligeholdt han en hockeymålmandsskole i Canada.

I begyndelsen af ​​1990'erne accepterede Tretyak et tilbud om at blive målmandstræner for Chicago Blackhawks i NHL . Efter at have arbejdet med Ed Belfort i lavsæsonen , hjalp Tretiak ham med at forbedre sit spil. I slutningen af ​​sæsonen 1990/91 modtog Belfort Vezina Trophy . I sæsonen 1992/1993 modtog Belfort sin andenpræmie.

I 2000, efter forslag fra Ruslands præsident, trådte han ind i præsidentrådet for fysisk kultur og sport.

I 1998 og 2002 var han medlem af trænerstaben for det russiske landshold, som vandt sølv (Nagano) og bronze (Salt Lake City) medaljer ved de olympiske vinterlege. Han var en del af trænerstaben på landsholdet ved verdensmesterskabet i 2004 [18] .

Den 17. marts 2021 blev det kendt, at Vladislav trak sig fra bestyrelsen for Det Internationale Ishockeyforbund [19] .

Sociale og politiske aktiviteter

I 1995 var han i top tre på valglisten "For Fædrelandet". I december 2003 [20] blev han valgt til statsdumaen for den 4. indkaldelse fra valgdistrikt nr. 158 (Saratov-distriktet, Saratov-regionen), ledet af statsdumaens udvalg for fysisk kultur, sport og ungdomsanliggender [21] . Genvalgt som stedfortræder for statsdumaen i den 5. indkaldelse fra partiet Forenet Rusland . Han var den første næstformand for statsdumaens udvalg for fysisk kultur, sport og ungdomsanliggender. I december 2011 blev han medlem af Statsdumaen for VI-indkaldelsen fra Forenet Rusland, var medlem af Statsdumaens udvalg for fysisk kultur, sport og ungdomsanliggender [22] . I henhold til beslutning nr. 56 / 541-7 fra Den Russiske Føderations Centrale Valgkommission af 23. september 2016 blev han valgt til stedfortræder for Statsdumaen for VII-indkaldelsen fra Radishevsky-enmandskredsen nr. 188 (Ulyanovsk) region) [23] , i denne indkaldelse blev han medlem af statsdumaens udvalg for sundhedsbeskyttelse [24] .

I 1999 blev han tildelt hæderstegnet "Offentlig anerkendelse", som tildeles borgere for deres høje samfundsnyttige aktivitet.

I 2005 underskrev han " Brevet til støtte for dommen til de tidligere ledere af Yukos" [ 25] . I 2011 underskrev han offentlighedens appel mod den informative underminering af tilliden til retssystemet i Den Russiske Føderation .

Siden 25. april 2006 - den femte præsident for det russiske ishockeyforbund [26] .

Siden 26. juli 2010 - Medlem af det patriarkalske råd for den russisk-ortodokse kulturkirke [27] .

Siden 2011 har han sammen med Boris Mikhailov , Vladimir Petrov , Georgy Poltavchenko , Sergey Egorov og Artur Chilingarov siddet i bestyrelsen for Arctic Cup International Ice Hockey Tournament .

Sammen med Irina Rodnina tændte han den olympiske ild ved åbningsceremonien til OL i Sochi den 7. februar 2014.

Medlem af bestyrelsen for Moscow English Club .

Æresdoktor i St. Petersburg State Unitary Enterprise (siden 2015) [28] .

Den 19. juli 2018 stemte han for at hæve pensionsalderen [29] .

Regelfremstilling

I 2003-2019 var han stedfortræder for statsdumaen for IV, V, VI og VII indkaldelser, medforfatter på 33 lovgivningsinitiativer og ændringer til udkast til føderale love [30] .

Fakta

Bor permanent i forstadslandsbyen Zagoryansky . I 2007 blev han valgt til statsdumaen på partilisten for partiet Forenet Rusland fra Saratov-regionen . I 2011 blev han igen valgt til statsdumaen på listerne, men fra Ulyanovsk-regionen . I 2016 blev han valgt til statsdumaen fra Ulyanovsk-regionen i Radishevsky-enmandskredsen nr. 188 [31] .

I 2020 tjente Vladislav Tretyak 22,528 millioner rubler som stedfortræder for statsdumaen. Han ejer fire grunde, to beboelsesejendomme, to badehuse, en lejlighed med sin kone i Letland , fire lejligheder, to parkeringspladser, to garager. Samtidig har Vladislav Tretyak og hans kone ikke officielt en bil. I erklæringen fra 2010 var ejerskabet en Mercedes-Benz W222 (S-klasse 500) [32] [33] .

I 2021 udstedte Moskvas metro et trojkakort med hans portræt i anledning af 75-års jubilæet for russisk hockey [34] .

Familie

Far - Alexander Dmitrievich (1923-2004), en militærpilot, tjente i den særlige luftfartsdivision (Chkalovsky garnison i Moskva-regionen). Mor - Vera Petrovna (1921-2004), en idrætslærer, spillede bandy ved Moskva-mesterskabet som en del af Metallurg-kvindeholdet. Veteran fra den store patriotiske krig [35] .

Hustru (fra 23. august 1972) - Tatyana Evgenievna (født 1950). Søn Dmitry (født 1973), arbejder som tandlæge, barnebarn Maxim (født 1996), hockeyspiller. Datteren Irina (født 29. december 1976), arbejder som advokat [36] , børnebørnene Anna (født 2001) og Maria (født 2006).

Statistik i USSR Championship

Min = minutter; SHP = Skive sprunget over; PPS = Pucke indrømmet pr. spil.

Præstationer

Kommando

I klubber

• 13-dobbelt mester i USSR : (1970-1973, 1975, 1977-1984)
• Sølvmedaljevinder ved USSR-mesterskaberne: 1974, 1976
• Vinder af USSR Cup : 1969, 1973
• Finalist i USSR Cup: 1976

I landsholdet

• Olympisk mester (3) : 1972 , 1976 , 1984
• Olympisk sølvvinder: 1980
• Verdensmester (10) : 1970 , 1971 , 1973 , 1974 , 1975 , 1978 , 1979 , 1981 , 1982 , 1983
• Sølvmedaljevinder ved verdensmesterskabet (2) : 1972 , 1976
• Bronzevinder 1977
• Europamester (9) : (1970, 1973, 1974, 1975, 1978, 1979, 1981, 1982, 1983)
• Sølvmedaljevinder ved EM (3) : 1971, 1972, 1976
• Bronzevinder ved EM: 1977
• Europæisk juniormester (3) : 1969, 1970, 1971
• Sølvvinder i EM blandt juniorer: 1968
• Vinder af Canada Cup : 1981
• Vinder af Challenge Cup 1979

Personlig

• Den bedste hockeyspiller i det XX århundrede ifølge International Ice Hockey Federation
• Medlem af Hockey Hall of Fame i Toronto (inkluderet i 1989, den første europæiske hockeyspiller)
• I 1997 var han blandt de første, der blev optaget i IIHF Hall of Fame.
• I 2008 blev han udnævnt til IIHF Symbolic Team of the Century.
• Hædret Master of Sports of the USSR (1971)
• 5 gange anerkendt som den bedste hockeyspiller i USSR, tre gange den bedste hockeyspiller i Europa, fire gange den bedste målmand ved verdensmesterskaberne
• IIHF Golden Stick Vinder ( Bedste Hockeyspiller i Europa ) (1981, 1982, 1983) [37]

Statspriser

• Order of Merit for the Fatherland, II grad (5. april 2017) - for hans store bidrag til udviklingen af ​​russisk parlamentarisme og aktiv lovgivende aktivitet [38]
• Order of Merit for the Fatherland, III grad (25. april 2012) - for gode tjenester inden for lovgivning og mange års samvittighedsfuldt arbejde [39]
• Ordre "For Merit to the Fatherland" IV grad (8. april 2002) - for meritter i udviklingen af ​​fysisk kultur og sport, et stort bidrag til at styrke venskab og samarbejde mellem folk [40]
• Alexander Nevsky-ordenen (6. juni 2022) [41]
• Æresordenen (4. august 2010) - for meritter i udviklingen af ​​fysisk kultur og sport og mange års samvittighedsfuldt arbejde [42]
• Leninordenen ( 7. juli 1978 ) - for høje sportslige præstationer ved verdens- og europamesterskaberne i ishockey i 1978 [43]
• Order of the Red Banner of Labor (22. maj 1984) - for høje sportspræstationer ved de XIV vinter-OL [44]
• Order of Friendship of Peoples (22. maj 1981) - for hans store bidrag til udviklingen af ​​sovjetisk hockey og succesfulde præstationer ved ishockey-verdens- og europamesterskaberne i 1981 [45]
• Hædersordenen (7. maj 1975) - for høje sportslige præstationer ved verdens- og europamesterskaberne 1975 og succesfulde præstationer ved internationale konkurrencer [46]
• Medalje "For Labor Valor" (3. marts 1972) - for høje sportspræstationer i konkurrencerne ved de XI vinter-OL [47]
• Medalje "For tappert arbejde. Til minde om 100-året for Vladimir Iljitsj Lenins fødsel" (1970)
• Medalje "60 år af USSR's væbnede styrker" (1978)
• Medalje "70 år af USSR's væbnede styrker" (1988)
• Medalje "Til minde om 850-årsdagen for Moskva" (1997)
• Medalje af P. A. Stolypin, II grad (2016) [48]
• Medaljer "For upåklagelig tjeneste i USSRs væbnede styrker" I, II og III grader
• Hædret Master of Sports of the USSR (1970)
• Hædret arbejder for fysisk kultur i Den Russiske Føderation (20. april 2006) - for tjenester inden for fysisk kultur og sport [49]
• Order of Salavat Yulaev (2016) - for mange års samvittighedsfuldt arbejde inden for fysisk kultur og sport, samt et stort bidrag til udviklingen af ​​ishockey i Republikken Bashkortostan [50]

Opmuntring af præsidenten og regeringen i Den Russiske Føderation

• Taknemmelighed fra præsidenten for Den Russiske Føderation (23. november 2011) - for hans store bidrag til udviklingen af ​​fysisk kultur og sport og mange års samvittighedsfuldt arbejde [51]
• Taknemmelighed fra præsidenten for Den Russiske Føderation (6. august 2007) - for aktiv deltagelse i arbejdet for at sikre sejren for ansøgningen fra byen Sochi om retten til at være vært for de XXII olympiske vinter og XI paralympiske lege i 2014 [52 ]

Udenlandske priser

• Ordre "Danaker" (28. februar 2022, Kirgisistan ) [53]

Kirkens priser

• Ordenen af ​​den hellige ret-troende storhertug Dimitry Donskoy (2013, russisk-ortodokse kirke ) [54]

Film inkarnationer

• 2007  - " Valery Kharlamov. Ekstra tid "(Rusland), instruktør Yuri Korolev (Staal) , skuespiller Dmitry Arosyev .
• 2012  - " Hockey Games " (Rusland), instruktør Ksenia Kondrashina , skuespiller Andrey Voroshilov .
• 2013  - " Legend nr. 17 " (Rusland), instruktør Nikolai Lebedev , skuespiller Alexander Pakhomov .

Noter

1. ↑ 1 2 Tretyak Vladislav Alexandrovich // Great Soviet Encyclopedia : [i 30 bind] / red. A. M. Prokhorov - 3. udg. — M .: Soviet Encyclopedia , 1969.
2. ↑ 1 2 Vladislav Tretiak // Encyclopædia Britannica  (engelsk)
3. ↑ Mesterskaber blev afholdt som en del af verdensmesterskaberne.
4. ↑ Den store og enkle Vladislav Tretiak (utilgængeligt link) . Hentet 10. marts 2011. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. (ubestemt) 
5. ↑ Vladislav Tretyak, Fidelity (utilgængeligt link) . Hentet 25. april 2012. Arkiveret fra originalen 3. september 2014. (ubestemt) 
6. ↑ Indenlandsk hockey. Første, andet, tredje og fjerde lag 1965/66 - 1969/70. Ungdoms- og ungdomsmesterskaber i USSR 1955/56 - 1969/70 / Redigeret af A. Serebrennikov. - Moskva: Global Sport Consulting LLC, 2012. - s.173, 176, 182 - 252s. — ISBN 978-5-9903477-3-9
7. ↑ Ugentlig "Fodbold-hockey" nr. 52 1967
8. ↑ Vladislav Tretyak (utilgængeligt link) . Hentet 29. september 2007. Arkiveret fra originalen 29. august 2014. (ubestemt) 
9. ↑ 1 2 Vi fangede pucken med tænderne . Hentet 10. marts 2011. Arkiveret fra originalen 6. november 2011. (ubestemt)
10. ↑ Vores yngste spillere ved OL . Hentet 10. marts 2011. Arkiveret fra originalen 6. januar 2012. (ubestemt)
11. ↑ Vladislav Tretyak: “DEN AFTEN DRIKKEDE JEG ET GLAS VODKA. FOR FØRSTE OG SIDSTE GANG I LIVET" . Hentet 10. marts 2011. Arkiveret fra originalen 6. januar 2012. (ubestemt)
12. ↑ Alle tiders kamp . Hentet 14. februar 2022. Arkiveret fra originalen 13. januar 2022. (ubestemt)
13. ↑ Guy Lefleur: Ærgerligt, at Tretiak ikke flyttede til Montreal . Dato for adgang: 10. marts 2011. Arkiveret fra originalen den 7. januar 2012. (ubestemt)
14. ↑ Rustning, Alexey. Mirakel på is eller Tikhonovs fejltagelse  // Avis Kommersant . - 22/02/2000. - nr. 29 (1914) .
15. ↑ En kopi af "Officielle resultater af de XIII olympiske lege i vintersport - Lake Placid 1980"  (engelsk) (PDF). Amateur Athletic Foundation i Los Angeles (2005). Hentet 6. juni 2009. Arkiveret fra originalen 9. februar 2012.
16. ↑ Dave King: Rusland har en fantastisk liga! . Hentet 10. marts 2011. Arkiveret fra originalen 6. januar 2012. (ubestemt)
17. ↑ Vladislav Tretyak: "De holdt mig i USSR ved svig" . Dato for adgang: 10. marts 2011. Arkiveret fra originalen den 9. december 2011. (ubestemt)
18. ↑ Tretiak i hovedkvarteret for landsholdet . Hentet 10. marts 2011. Arkiveret fra originalen 6. januar 2012. (ubestemt)
19. ↑ Tretiak forlod bestyrelsen for Det Internationale Ishockeyforbund . Kommersant (17. marts 2021). Hentet 17. marts 2021. Arkiveret fra originalen 17. marts 2021. (Russisk)
20. ↑ Vladislav Tretiak arkivkopi af 2. maj 2007 på Wayback Machine i Lentapedia
21. ↑ Tretyak valgt til formand for statsdumaens udvalg . Hentet 10. marts 2011. Arkiveret fra originalen 6. januar 2012. (ubestemt)
22. ↑ Tretiak Vladislav Alexandrovich . Statsdumaen for Den Russiske Føderations Føderale Forsamling. - Sammensætning af statsdumaen for den sjette indkaldelse. Hentet 6. april 2017. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2017. (ubestemt)
23. ↑ Liste over deputerede valgt til statsdumaen for den syvende indkaldelse - Centrale valgkommission . mossovetinfo.ru. Dato for adgang: 8. januar 2017. Arkiveret fra originalen 24. januar 2017. (ubestemt)
24. ↑ Tretiak Vladislav Alexandrovich . Statsdumaen for Den Russiske Føderations Føderale Forsamling. - Sammensætning af statsdumaen for den syvende indkaldelse. Hentet 6. april 2017. Arkiveret fra originalen 4. november 2017. (ubestemt)
25. ↑ Appel af kulturelle personer, videnskabsmænd, medlemmer af offentligheden i forbindelse med dommen afsagt over de tidligere ledere af Yukos Oil Company . Hentet 6. juli 2009. Arkiveret fra originalen 17. juni 2009. (ubestemt)
26. ↑ Præsidentens fødselsdag . Hentet 10. marts 2011. Arkiveret fra originalen 6. januar 2012. (ubestemt)
27. ↑ Sammensætning af Det Patriarkalske Råd for Kultur . Hentet 25. august 2010. Arkiveret fra originalen 1. august 2010. (ubestemt)
28. ↑ Æresdoktorer og professorer ved St. Petersburg Humanitarian University of Trade Unions . St. Petersburg Humanitarian University of Trade Unions. - Om universitetet. Hentet 31. marts 2016. Arkiveret fra originalen 24. marts 2016. (ubestemt)
29. ↑ Gazzaev stemte imod at hæve pensionsalderen . Hentet 21. juli 2018. Arkiveret fra originalen 21. juli 2018. (ubestemt)
30. ↑ Officiel hjemmeside for Statsdumaen for Den Russiske Føderations Føderale Forsamling . old.duma.gov.ru. Dato for adgang: 6. august 2019. (ubestemt)
31. ↑ Encyklopædiskandidat / Tretiak Vladislav Alexandrovich . Hentet 27. juni 2021. Arkiveret fra originalen 27. juni 2021. (ubestemt)
32. ↑ Deklarator / Tretiak Vladislav Alexandrovich . Hentet 27. juni 2021. Arkiveret fra originalen 14. april 2021. (ubestemt)
33. ↑ Information om indkomst - Tretyak Vladislav Alexandrovich . Hentet 27. juni 2021. Arkiveret fra originalen 27. juni 2021. (ubestemt)
34. ↑ Georgy Gornostaev. Trojkakort blev udstedt i Moskva med Ovechkin, Kovalchuk, Tretiak og Fetisov . www.championat.com . Hentet 15. december 2021. Arkiveret fra originalen 15. december 2021. (Russisk)
35. ↑ Field of Miracles (1997) 03/07/1997 på YouTube
36. ↑ Familie (utilgængeligt link) . Hentet 10. marts 2011. Arkiveret fra originalen 19. februar 2014. (ubestemt) 
37. ↑ Fødsel og død af "Golden Club" . www.sport-express.ru (24. december 2013). Hentet 7. marts 2019. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2016. (ubestemt)
38. ↑ Dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 5. april 2017 nr. 145 . Hentet 5. april 2017. Arkiveret fra originalen 6. april 2017. (ubestemt)
39. ↑ Dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 25. april 2012 nr. 506 (utilgængeligt link) . Hentet 28. april 2012. Arkiveret fra originalen 29. juli 2013. (ubestemt) 
40. ↑ Dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 8. april 2002 nr. 364 (utilgængeligt link) . Hentet 22. april 2010. Arkiveret fra originalen 5. januar 2012. (ubestemt) 
41. ↑ Vladislav Tretiak blev tildelt Alexander Nevskys orden . Hentet 6. juni 2022. Arkiveret fra originalen 6. juni 2022. (ubestemt)
42. ↑ Dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 4. august 2010 nr. 976 (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 19. marts 2012. Arkiveret fra originalen den 29. juli 2013. (ubestemt) 
43. ↑ Dekret fra Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet af 7. juli 1978 nr. 7781-IX "Om at tildele atleter, trænere, arbejdere inden for fysisk kultur og sport med ordener og medaljer fra USSR efter resultaterne af 1978 World and EM i hockey" . Dato for adgang: 16. februar 2018. Arkiveret fra originalen 17. februar 2018. (ubestemt)
44. ↑ Dekret fra Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet af 22. maj 1984 nr. 223-XI "Om at tildele atleter og trænere ordener og medaljer fra USSR efter resultaterne af de XIV vinter-OL" . Dato for adgang: 16. februar 2018. Arkiveret fra originalen 17. februar 2018. (ubestemt)
45. ↑ Dekret fra Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet af 22. maj 1981 nr. 4920-X "Om at tildele atleter, trænere, arbejdere inden for fysisk kultur og sport med ordener og medaljer fra USSR" . Dato for adgang: 16. februar 2018. Arkiveret fra originalen 17. februar 2018. (ubestemt)
46. ↑ Dekret fra Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet dateret 7. maj 1975 nr. 1563-IX "Om tildeling af atleter og trænere med ordener og medaljer fra USSR" . Dato for adgang: 16. februar 2018. Arkiveret fra originalen 17. februar 2018. (ubestemt)
47. ↑ Dekret fra Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet af 3. marts 1972 nr. 2677-VIII "Om at tildele atleter og trænere ordener og medaljer fra USSR i forbindelse med resultaterne af de XI vinter-OL" . Dato for adgang: 16. februar 2018. Arkiveret fra originalen 17. februar 2018. (ubestemt)
48. ↑ Dekret fra Den Russiske Føderations regering af 17. december 2016 nr. 2698-r "På opmuntring fra Den Russiske Føderations regering" . Dato for adgang: 7. november 2017. II degreeb/20170926042441/http://publication.pravo.gov.ru/Document/View/0001201612200072 (ubestemt)
49. ↑ Dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 20. april 2006 N 403 "Om tildeling af ærestitlen" Æret arbejder af fysisk kultur i Den Russiske Føderation "Til Tretyak V.A." (utilgængeligt link) . Hentet 30. april 2012. Arkiveret fra originalen 29. juli 2013. (ubestemt) 
50. ↑ Præsident for det russiske hockeyforbund Vladislav Tretiak blev tildelt Salavat Yulaev-ordenen . TASS (28. juli 2016). Hentet 28. juli 2016. Arkiveret fra originalen 30. juli 2016. (ubestemt)
51. ↑ Dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 23. december 2011 N 815-rp (utilgængeligt link) . Hentet 30. april 2012. Arkiveret fra originalen 29. juli 2013. (ubestemt) 
52. ↑ Ordre fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 6. august 2007 N 436-rp "Om opmuntring"
53. ↑ Tretiak Vladislav Alexandrovich . Hentet 7. marts 2022. Arkiveret fra originalen 7. marts 2022. (ubestemt)
54. ↑ Vladislav Tretyak modtog "Prince of the Don"

Litteratur

• Vladislav Tretiak / Komp. Snegirev V.N. - M . : Fysisk kultur og sport, 1978. - (De Olympiske Leges Helte). — 100.000 eksemplarer.
• Tretyak V. A. Troskab. - M . : Fysisk kultur og sport, 1986. - 176 s. - (Hjerter givet til sport). — 100.000 eksemplarer.
• Tretyak V.A. Både is og ild. - M . : Sovjetisk kriger, 1985. - 96 s. - (Bibliotek for magasinet "Sovjetkriger").
• Tretyak V. A. Når isen er varm .... - M . : Sovjetrusland, 1979. - 160 s. — 50.000 eksemplarer.
• Tretiak V.A. Beherskelse af målmanden. — M .: Mir, 2003. — 239 s. - 1000 eksemplarer.  — ISBN 5-03-003525-7 .
• Tretiak V.A. Tips til en ung målmand: En bog for studerende. - M . : Uddannelse, 1987. - 94 s. — 100.000 eksemplarer.
• Tretyak V.A. Hockey-epos. - M . : Leonardo Institute, 1993. - 208 s. - 2250 eksemplarer.  — ISBN 5-86627-001-3 .
• Hockey: Small Encyclopedia of Sports / Comp. Brusovansky A. M., Lukashin Yu. S., Ryzhkov D. L. - M . : Fysisk kultur og sport, 1990. - S.  345 . — 685 s. — 100.000 eksemplarer.  — ISBN 5-278-00153-4 .
• Tretyak Vladislav Alexandrovich // Olympic Encyclopedia / Pavlov S.P. . — M .: Soviet Encyclopedia , 1980. — 415 s.

Links

• Tretiak, Vladislav  - artikel i Lentapedia . år 2012.
• Tretiaks biografi på Hockey Legends hjemmeside  (eng.)
•  Statistik og biografi på 1972summitseries.com
• Interview med V. A. Tretyak
• Den legendariske Vladislav Tretiak. Fotobånd

Foto, video og lyd	TCDb
Tematiske steder	Deklarator Elite Prospects (spiller) Eurohockey.com Hockey-Reference.com hockeyDB OL Team CCCP IOC ČSFD Internet film database Kinopoisk
Ordbøger og encyklopædier	Stor russer Lentapedia Britannica (online) Munzinger Universalis
I bibliografiske kataloger GND : 118623842 ISNI : 0000 0000 7987 5854 LCCN : n77001857 LNB : 000205111 NDL : 00459072 NKC : ola2003196351 NLA : 35715999 VIAF : 25852130 WorldCat VIAF : 25852130

Sammensætninger af USSR-landsholdet

USSR landshold - VM 1970 - mester 1 Konovalenko (c) 2 Davydov 3 Lutchenko 4 Nikitin 5 Ragulin 6 Romishevsky 7 Paladiev 8 Underbetjente 9 Halve pander 10 Maltsev 11 Firsov 12 Mishakov 13 Mikhailov 14 Vasiliev 15 Yakushev 16 Petrov 17 Kharlamov 18 Vikulov 19 Shadrin 20 Tretiak (c) cheftræner: Arkady Chernyshev  USSR landshold - VM 1971 - mester 1 Konovalenko (c) 2 Davydov 3 Lutchenko 4 Kuzkin 5 Ragulin 6 Romishevsky 7 sigøjnere 8 Starshinov (k) 9 Zimin 10 Maltsev 11 Firsov 12 Mishakov 13 Mikhailov 14 Lyapkin 15 Martynyuk 16 Petrov 17 Kharlamov 18 Vikulov 19 Shadrin 20 Tretiak (c) cheftræner: Arkady Chernyshev  USSR landshold - Olympiske Lege 1972 - mester 1 Pashkov (c) 2 Davydov 3 Lutchenko 4 Kuzkin 5 Ragulin 6 Romishevsky 7 sigøjnere 8 Vasiliev 9 pandekager 10 Maltsev 11 Firsov 12 Mishakov 13 Mikhailov 14 Zimin 15 Yakushev 16 Petrov 17 Kharlamov 18 Vikulov 19 Shadrin 20 Tretiak (c) cheftræner: Arkady Chernyshev  USSR landshold - VM 1972 - sølvvinder 1 Shepovalov (c) 2 Gusev 3 Lutchenko 4 Kuzkin (c) 5 Ragulin 6 Romishevsky 7 sigøjnere 8 Vasiliev 9 pandekager 10 Maltsev 11 Solodukhin 12 Mishakov 13 Mikhailov 14 Anisin 15 Yakushev 16 Petrov 17 Kharlamov 18 Vikulov 19 Shadrin 20 Tretiak (c) cheftræner: Vsevolod Bobrov  USSR landshold - VM 1973 - mester 1 Sidelnikov (c) 2 Gusev 3 Lutchenko 4 Lyapkin 5 Ragulin 6 Vasiliev 7 sigøjnere 9 Volchkov 10 Maltsev 11 Martynyuk 13 Mikhailov (c) 15 Yakushev 16 Petrov 17 Kharlamov 19 Shadrin 20 Tretiak (c) 22 Anisin 23 Lebedev 24 Bodunov 26 Paladiev cheftræner: Vsevolod Bobrov  USSR landshold - VM 1974 - mester 1 Sidelnikov (c) 2 Gusev 3 Lutchenko 4 Lyapkin 5 Shatalov 6 Vasiliev 7 sigøjnere 8 Kapustin 10 Maltsev 11 Lebedev 12 Kuznetsov 13 Mikhailov 15 Yakushev 16 Petrov 17 Kharlamov 19 Shadrin 20 Tretiak (c) 22 Anisin 23 Repnev 24 Bodunov cheftræner: Vsevolod Bobrov  USSR landshold - VM 1975 - mester 1 Krivolapov (c) 3 Lutchenko 4 Fedorov 5 Lyapkin 6 Vasiliev 7 sigøjnere 8 Kapustin 9 Shalimov 10 Maltsev 11 Lebedev 13 Mikhailov 15 Yakushev 16 Petrov 17 Kharlamov 18 Vikulov 19 Shadrin 20 Tretiak (c) 21 Tyurin 22 Anisin 26 Filippov cheftræner: Boris Kulagin  USSR landshold - Olympiske Lege 1976 - mester 1 Sidelnikov (c) 2 Gusev 3 Lutchenko 4 Babins 5 Lyapkin 6 Vasiliev 7 sigøjnere 8 Kapustin 9 Shalimov 10 Maltsev 11 Alexandrov 13 Mikhailov 15 Yakushev 16 Petrov 17 Kharlamov 19 Shadrin 20 Tretiak (c) 22 Zhluktov cheftræner: Boris Kulagin  USSR landshold - VM 1976 - sølvvinder 1 Sidelnikov (c) 2 Korotkov 3 Lutchenko 4 Babins 5 Lyapkin 7 sigøjnere 8 Kapustin 9 Shalimov 10 Maltsev 11 Balderis 12 Filippov 13 Mikhailov 15 Yakushev 17 Kharlamov 18 V. Golikov 19 Shadrin 20 Tretiak (c) 21 Vasiliev 22 Zhluktov 23 A. Golikov cheftræner: Boris Kulagin  USSR landshold - Canada Cup 1976 - 3. plads 1 sangerinde (in) 2 Gusev 3 Lutchenko 4 Babins 5 Bilyaletdinov 6 Vasiliev 8 Kapustin 9 Shalimov 10 Maltsev 11 Alexandrov 12 Kovin 13 Golikov 14 Kuznetsov 15 Kulikov 16 Skrigere 17 Stære 18 Vikulov 19 Balderis 20 Tretiak (c) 21 Lebedev 22 Zhluktov 23 Belousov 24 Repnev 25 Vasilyonok (c) cheftræner: Viktor Tikhonov  USSR landshold - VM 1977 - bronzevinder 1 Sidelnikov (c) 2 Gusev 3 Lutchenko 4 Babins 6 Vasiliev 7 sigøjnere 8 Kapustin 9 Shalimov 10 Maltsev 12 Pervukhin 13 Mikhailov 15 Yakushev 16 Petrov 17 Kharlamov 19 Shadrin 20 Tretiak (c) 22 Zhluktov 23 Golikov 24 Fetisov 26 Balderis cheftræner: Boris Kulagin  USSR landshold - VM 1978 - mester 1 Pashkov (c) 2 Fetisov 3 Lutchenko 5 Pervukhin 6 Vasiliev 7 sigøjnere 8 Kapustin 10 Maltsev 11 Lebedev 13 Mikhailov (c) 14 Bilyaletdinov 15 Fedorov 16 Petrov 17 Kharlamov 19 Balderis 20 Tretiak (c) 22 Zhluktov 23 A. Golikov 24 Makarov 25 V. Golikov cheftræner: Viktor Tikhonov  USSR landshold - VM 1979 - mester 1 Myshkin (c) 3 Lutchenko 4 Babins 5 Pervukhin 6 Vasiliev 7 sigøjnere 8 Kapustin 10 Lebedev 11 Stære 12 gamle mennesker 13 Mikhailov (c) 14 Bilyaletdinov 15 Yakushev 16 Petrov 17 Kharlamov 18 Gimaev 19 Balderis 20 Tretiak (c) 22 Zhluktov 23 A. Golikov 24 Makarov 25 V. Golikov cheftræner: Viktor Tikhonov  USSR landshold - Olympiske Lege 1980 - sølvvinder 1 Myshkin (c) 2 Fetisov 5 Pervukhin 6 Vasiliev 7 Kasatonov 9 Krutov 10 Maltsev 11 Lebedev 12 gamle mennesker 13 Mikhailov (c) 14 Bilyaletdinov 16 Petrov 17 Kharlamov 19 Balderis 20 Tretiak (c) 22 Zhluktov 23 A. Golikov 24 Makarov 25 V. Golikov 26 Stære cheftræner: Viktor Tikhonov  USSR landshold - VM 1981 - mester 1 Myshkin (c) 2 Fetisov 3 N. Makarov 4 Babins 5 Pervukhin 6 Vasiliev (c) 7 Kasatonov 8 Kapustin 9 Krutov 10 Maltsev 11 Lebedev 13 klemmer 14 Bilyaletdinov 15 Drozdetsky 16 Petrov 19 Shalimov 20 Tretiak (c) 22 Zhluktov 23 Shepelev 24 S. Makarov 25 Golikov 26 Stære cheftræner: Viktor Tikhonov  USSR landshold - Canada Cup 1981 - vinder 1 Myshkin (c) 2 Fetisov 3 Zubkov 4 Babins 5 Pervukhin 6 Vasiliev 7 Kasatonov 8 Kapustin 9 Krutov 10 Maltsev 11 Larionov 13 Drozdetsky 14 Bilyaletdinov 15 klemmer 18 Gimaev 20 Tretiak (c) 21 Shepelev 22 Zhluktov 23 Shalimov 24 Makarov 25 Golikov 26 Stære cheftræner: Viktor Tikhonov  USSR landshold - VM 1982 - mester 1 Myshkin (c) 2 Fetisov 3 Zubkov 4 Babins 5 Pervukhin 6 Vasiliev (c) 7 Kasatonov 8 Kapustin 9 Krutov 11 Larionov 13 Drozdetsky 14 Bilyaletdinov 15 klemmer 16 Garvere 18 Gimaev 20 Tretiak (c) 21 Shepelev 22 Zhluktov 23 Shalimov 24 Makarov 25 Golikov 28 Tyumenev cheftræner: Viktor Tikhonov  USSR landshold - VM 1983 - mester 1 Myshkin (c) 2 Fetisov (c) 3 Zubkov 4 Babins 5 Pervukhin 6 Vasiliev 7 Kasatonov 8 Kapustin 9 Krutov 10 Maltsev 11 Larionov 12 gamle mennesker 13 klemmer 14 Bilyaletdinov 18 Gimaev 19 Balderis 20 Tretiak (c) 21 Shepelev 22 Zhluktov 24 Makarov 26 Stære 27 Tyre cheftræner: Viktor Tikhonov  USSR-hold - Olympiske Lege 1984 - mester 1 Myshkin (c) 2 Fetisov (c) 5 Pervukhin 6 M. Vasiliev 7 Kasatonov 9 Krutov 11 Larionov 12 gamle mennesker 13 Drozdetsky 14 Bilyaletdinov 15 klemmer 20 Tretiak (c) 21 Shepelev 22 Stelnov 23 Gerasimov 24 Makarov 26 Stære 28 Tyumenev 29 Kozhevnikov 31 Kovin cheftræner: Viktor Tikhonov

Fanebærere af Rusland og USSR ved åbnings- og afslutningsceremonierne for De Olympiske Lege
russiske imperium	sommer 1908 : Nr 1912 : M. E. Raevsky
USSR	sommer 1952 : Yakov Kutsenko og Trofim Lomakin 1956 : Alexei Medvedev og Vladimir Kuts 1960 : Yuri Vlasov 1964 : Yuri Vlasov og Leonid Zhabotinsky 1968 : Leonid Zhabotinsky 1972 : Alexander Medved og Valery Borzov 1976 : Nikolai Balboshin og Ivan Yarygin 1980 : Nikolai Balboshin 1988 : Alexander Karelin vinter 1956 : Oleg Goncharenko 1960 : Nikolai Sologubov 1964 : Evgeny Grishin 1968 : Viktor Mamatov 1972 : Vyacheslav Vedenin 1976 : Vladislav Tretyak 1980 : Alexander Tikhonov 1984 : Vladislav Tretyak 1988 : Andrey Bukin
United hold	sommer 1992 : Alexander Karelin vinter 1992 : Valery Medvedtsev
Rusland	sommer 1996 : Alexander Karelin 2000 : Andrey Lavrov 2004 : Alexander Popov 2008 : Andrey Kirilenko 2012 : Maria Sharapova 2016 : Sergey Tetyukhin / Natalya Ishchenko og Svetlana Romashina vinter 1994 : Sergei Chepikov 1998 : Alexey Prokurorov 2002 : Alexey Prokurorov 2006 : Dmitry Dorofeev / Evgeni Plushenko 2010 : Alexey Morozov 2014 : Alexander Zubkov
Olympiske atleter fra Rusland	vinter 2018 : nej
Den russiske olympiske komité	sommer 2020 : Maxim Mikhailov og Sophia Velikaya / Abdulrashid Sadulaev vinter 2022 : Vadim Shipachyov og Olga Fatkulina / Alexander Bolshunov

Repræsentanter for Saratov-regionen i Den Russiske Føderations føderale forsamling
Stedfortrædere for statsdumaen	I indkaldelse (1993-1995) A. N. Sergeenkov A. M. Dorovskikh A.N. Gordeev N. N. Lysenko II indkaldelse (1995-1999) A. I. Maksakov / N. A. Sukhoi Z. N. Oikina B.V. Gromov O. O. Mironov / V. A. Desyatnikov III indkaldelse (1999-2003) N.A. Sukhoi O. N. Korgunov V. F. Rashkin S. N. Afanasiev IV indkaldelse (2003-2007) V. V. Volodin P. P. Kamshilov V. A. Tretyak N.A. Sukhoi A. G. Chernyshov V indkaldelse (2007-2011) V. F. Rashkin K. A. Lukyanova V. V. Volodin / O. E. Uvarova S. Yu. Zakharova Yu. B. Zelensky / I. V. Arkhipov S. A. Ovsyannikov N. V. Pankov V. A. Tretyak VI indkaldelse (2011-2016) M. A. Isaev S. V. Kancher / V. V. Omelchenko L. N. Bokova / A. G. Shishkin N. V. Pankov T.V. Prokopenko / V. Yu. Maksimov O. Yu. Batalina O. N. Alimova A. A. Ishchenko V. V. Parakhin VII indkaldelse (2016 - 2021) V. V. Volodin O. V. Grishchenko / O. N. Alimova M. A. Isaev / E. A. Primakov N. V. Pankov V. Yu. Maksimov E. S. Moskvichev O. Yu. Batalina / S. M. Sokol T.V. Kasaeva A. I. Petrov D. S. Pyanykh A. A. Nosov I. I. Firyulin T. I. Frolova G.Y. Khor N. A. Chernyaeva VIII indkaldelse (2021 - i dag ) O. N. Alimova V. V. Volodin A. V. Vorobyov V. B. Efimov V. B. Kidyaev B. R. Paykin N. V. Pankov A. M. Streyuhin G.Y. Khor
Medlemmer af Forbundsrådet	1994-1996 D. F. Ayatskov Yu. V. Belykh 1996-2001 A. P. Kharitonov Yu. V. Belykh D. F. Ayatskov 2001-2012 V. G. Zavadnikov M. A. Isaev R. G. Abdulatipov S. A. Shuvalov V. K. Gusev L. N. Bokova 2012 - i dag i. M. A. Isaev L. N. Bokova O. A. Alekseev V. V. Radaev S.P. Arenin A. I. Denisov