Brun farve - Lånt fra de tyrkiske sprog, betød oprindeligt "rødlig-rød" og en bred vifte af farver fra nuancer af brun (farven på en brun bjørn) til grå ( mørk ), fra hassel til "gnistrende sortlig".
Den moderne betydning af ordet er (bortset fra dyrefarve og pelsfarve) nuancer af gråbrun [1] [2] , " jordagtig " farve (for eksempel brunkul)
| Brun | |
|---|---|
| HEX | 6B5636 |
| sRGB ¹ ( r , g , b ) | (107, 86, 54) |
| CMYK ( c , m , y , k ) | (0, 20, 50, 58) |
| HSV² ( h , s , v ) _ | (36°, 50%, 42%) |
| |
brun , th. th; bore, -a, - åh. Grålig brunlig. Den brune fremrykkende overflade af floden åbnede sig foran ham, med brunt vådt sand på bredderne og lavvandet . L. Tolstoj, Kosakker. [Steppen] lå på begge sider af floden, enorm, brun, brændt af solen . M. Gorky, bedstefar Arkhip og Lenka. || Mørkebrun med en rødlig nuance (ca. hestens farve). Brun hest . ◊ Brun jernmalm er en jernmalm af stor teknisk betydning. Den brune bjørn er en bjørneart, der varierer i farve fra rød til sortbrun. Brunkul er den laveste kvalitet af stenkul og nærmer sig tørv i kvalitet.
brun adj.
1) Gråbrun.
2) Mørkebrun med en rødlig farvetone (om dyrets farve, pels).
BRUN , th, th; bor, bor og bor, brun.
1. Gråbrun eller grålig rød . Brun farve. B. kul (brændsel fossil - kul, i kvalitet tæt på tørv).
2. Om dragten, uld: sort med en brunlig nuance. B. bjørn (en af bjørnetyperne).
BRUN, brun, brun; bore, bore, bore.
Gråbrun.
|| Sort med en rødlig nuance (ca. hestens farve, ca. pelsens farve).
Brun bjørn. Brun ræv. Skulle du ikke bestille det brune hoppeføl til slæden? Pushkin. Brunkul (special) er den laveste kvalitet af stenkul, der svarer i egenskaber til tørv.
BRUN , kaffefarve , brun, hasselbrun, mørk; funklende sortlig ; samme hestedragt, mellem den røde og kragen. Brun jernmalm, en type jernmalm. Brunkul, en type stenkul. En brun ræv med en hvidlig markise langs den mørkebrune, blålige pels, spættet. Brun hvede, mørk, stor i korn, men i formaling giver mere klid. Hverken grå eller brun, hverken dette eller hint. Stormfuldt, om pels, esp. ræveagtig, rødbrun, uden sort og brændende rødme. Bliv brun, bliv brun, skift din farve til brun. -sya, set på afstand, virker brun. Noget bliver brunt midt på bjerget, ler er synligt. Burka vol. eller burko m. brun hest; nogle gange kaldenavnet på en brun hund. Det er godt at give kappen skylden: kappen vil bringe alt. Stejle bakker skjulte kappen. Sivka-burka, profetisk kaurka, i eventyr, en hest og grå, og brun og brun. Burena, -nka, -nushka, bureshka, bureh. brun ko. Har vores ko en kande på siden? ovn og kedel. Burishka vol. psk. almindeligt kaldenavn for smågrise. Burkosmy hest, brun, med en rig hale og manke. Burets, rødbede, rødbede m. tul. seryak, smuryak, brun eller grå bonde, sermyazhnik. Brunhåret, brunfjeret, dyr i uld, i brune fjer
Brun. Lån fra de tyrkiske sprog, hvor bur har betydningen "rød-rød" og går tilbage (gennem persisk) til det indoeuropæiske bher - "lysebrun".
Brown , se også Dan. Zat. (XII århundrede) 27, gram. 1579 (Duvernoix, gammelrussisk sl. 9), ukrainsk. Bury , polsk begrave "mørkegrå". || Konsonantord er også i Østen. og i app. Sprog. Fraværet af dette ord på tjekkisk, V.-Lud., N.-Lud., slovensk. taler til fordel for Østen. oprindelse, især da navnene på hestedragter (jf . hassel , bukkeskind osv.) som regel er lån. fra tyrkerne. Lån. gennem tur. bur "rød dragt" fra persisk. bōr "bugt, rød farve"; jfr. anden ind. babhrúṣ "rødbrun, bugt"; se mi. TEl. I, 269, Tilføj. 1, 18; 2, 90; EW 24; Korsh, AfslPh 9, 493 ff.; Konverter 1, 54. Meget mindre tilbøjelige til at låne. fra lat. burrus "crimson", i modsætning til Bernecker (1, 102 ff.), Matzenauer (LF 7, 17 ff.), Brückner (50). [Se ellers Mahek, Etym. slovn. 51. - T .]
For at angive en ubestemt, blandet farve bruges ofte udtrykket "grå-brun-crimson".
Etymologisk er følgende ord og sætninger tæt beslægtet med ordet brun: