Cisleithania

Cisleithania (fra lat.  Cisleithania  - "land til floden Laita ") - i 1867 - 1918 , navnet på en af ​​de konstituerende dele af monarkiet i Østrig-Ungarn , landet direkte kontrolleret af det østrigske imperium (og ikke det ungarske) kongelig) krone.

Historie

Det officielle navn på de østrigske lande var tysk.  Die im Reichsrat vertretenen Königreiche und Länder  - Riger og lande repræsenteret i Rigsrådet ( kejserrådet ).

Indtil aftalen i 1867 og den efterfølgende dannelse af Østrig-Ungarn , opdelt i cisleitanske og transleitanske halvdele (det vil sige "på den og den side" af Leyta-floden ), tjente udtrykket " Østrig " som et fællesnavn for alle de lande i det østrigske imperium , der blev oprettet i 1804 . I den østrig-ungarske periode betød "Østrig" den cisleithanske halvdel af staten i modsætning til Transleithan eller Ungarn i bredere forstand.

Geografisk omfattede den østrigske krones lande ikke kun det moderne Østrig , men også Tjekkiet og Slovenien , betydelige områder i det moderne Kroatien , Polen og Ukraine , samt nogle regioner i Italien ( Gorizia , Trieste , en del af Tyrol ).

Som en del af Østrig-Ungarn havde de cisleitanske (østrigske) lande et separat parlament fra det ungarske (det førnævnte rigsråd), en regering (ledet af en ministerpræsident ) og nogle andre styrende organer.

Administrativ-territorial inddeling

De "kongeriger og lande repræsenteret i Reichsrat" omfattede:

Bestille Navn på den administrative enhed Areal
(km²)
Befolkning
( 1902 )
Befolkningstæthed
(person/km²)
en Ærkehertugdømmet Nedre Østrig 19 823 3 204 793 161,6
2 Ærkehertugdømmet Øvre Østrig 11 984 819 623 68,4
3 Hertugdømmet Salzburg 7153 198 485 27.7
fire Hertugdømmet Steiermark 22 426 1 377 559 61,4
5 Hertugdømmet Kärnten 10 327 369 519 35,7
6 Hertugdømmet Carniola 9956 511 424 51,3
7 Østrigsk Littoral : a) Markgrevsvæsenet af Istrien 4955 352 987 71,2
otte b) det fyrstelige grevskab Gorica og Gradishka 2918 236 641 81,1
9 c) byen Trieste med regionen 95 184 568 1942.8
ti Amt Tyrol 26 682 867 438 32,5
elleve Vorarlberg -regionen 2602 132 989 51,1
12 Kongeriget Bøhmen ( Tjekkiet ) 51 948 6 429 755 123,8
13 Margraviatet af Mähren 22 222 2 479 269 111,6
fjorten Hertugdømmet Schlesien 5147 701 828 136,3
femten Kongeriget Galicien og Lodomeria (med Krakow ) 78 493 7 495 606 95,5
16 Hertugdømmet Bukovina 10 442 746 245 71,4
17 Kongeriget Dalmatien 12 835 603 425 47,0
i alt 300 008 26 712 154 89,6


Noter

Litteratur