Bagratuni, Yakov Gerasimovich

Den stabile version blev tjekket ud den 24. september 2022 . Der er ubekræftede ændringer i skabeloner eller .
Yakov Gerasimovich Bagratuni
arm.  Յակոբ Գերասիմի Բագրատունի
Kommissær for flådeanliggender i regeringen for det centrale kaspiske diktatur
august - 16. september 1918
medlem af det armenske nationalråd
november 1918  - 1920
Ambassadør for Republikken Armenien i England
1920
Præsidenten Formand for parlamentet Avetis Aharonyan
Fødsel 25. august 1879 Akhaltsikhe , Tiflis Governorate( 25-08-1879 )
Død 23. december 1943 (64 år) London( 1943-12-23 )
Gravsted
Slægt Bagratuni
Far Gerasim Bargatuni [d]
Uddannelse Kiev Military School ,
Nikolaev Academy of the General Staff
Priser Orden af ​​St. George IV grad St. Georges våben St. Vladimirs orden 3. klasse med sværd Sankt Annes orden 2. klasse med sværd Sankt Annes orden 3. klasse med sværd og bue St. Anne Orden 4. klasse med inskriptionen "For Tappery" Sankt Stanislaus orden 2. klasse med sværd Sankt Stanislaus orden 3. klasse med sværd og bue
Militærtjeneste
Års tjeneste 1900
tilknytning  Det russiske imperium , Armenien ( Republikken Armenien )
 
Type hær hær
Rang generalmajor , Armeniens hærgeneral
 
kommanderede kompagni, korps, militærdistrikt
kampe

Første Verdenskrig :

Arbejdsplads
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Prins Yakov Gerasimovich Bagratuni ( Arm.  Յակոբ Գերասիմի Բագրատունի ; 25. august 1879 , Akhaltsikhe , Tiflis Governorate  - 19. december Army of London - General Army of London - 19. december 43 , Generalmajor Army of London .

Biografi

Uddannelse

Født i en armensk adelsfamilie, fra familien af ​​prinser Bagratuni . Han dimitterede fra Tiflis Men's Gymnasium ( 1898 ; med en guldmedalje), Kiev Military School ( 1900 ; den første i nummeret med indtastning af navnet på en marmorplade), Nikolaev Academy of the General Staff ( 1907 ).

Russisk hærofficer

Siden 1900 - Løjtnant af Livgarden hos Kexholmskejseren af ​​det østrigske Regiment . Fuldførte en vigtig rekognosceringsmission i Persien . Fra 1904  - løjtnant. Samme år kom han ind på Generalstabens Akademi, men allerede i begyndelsen af ​​1905 afbrød han sine studier og gik til fronten af ​​den russisk-japanske krig. Han ledede et kompagni i det 19. østsibiriske regiment. Den 25. februar 1905, i kampene nær landsbyen Pukhe, blev han såret og granatchok, men fortsatte med at lede et kompagni. For militær fortjeneste blev han tildelt Order of St. Anna af 4. grad med inskriptionen "For Courage" og Order of St. Stanislav 3. grad med sværd og bue.

Siden 1907 var han stabskaptajn, kommanderede et kompagni af Keksholmsky-regimentets Livgarde. Fra 26. november 1908 - kaptajn, assistent for senioradjudanten i hovedkvarteret for det Turkestans militærdistrikt. Derefter ledede han den 4. (efterretnings)afdeling af distriktshovedkvarteret. Ifølge hans biograf, akademiker Grant Avetisyan, Bagratuni

udførte hemmelige militærvidenskabelige og praktiske opgaver i Mongoliet , Tibet , Korea , Afghanistan , Centralasien  - Bukhara , Kashgar , Kermish, Kushka , Merv , og afslørede en sammensværgelse af pan-tyrkiske udsendinge i Tashkent og andre byer i Turkestan . Denne bedrift blev tildelt Sankt Anne-ordenen, 3. grad. Han blev forfremmet til oberstløjtnant.

Inddragelse i Første Verdenskrig

Medlem af Første Verdenskrig , var stabsofficer til opgaver i hovedkvarteret for 1. Turkestan Army Corps. I september 1914 udmærkede han sig i kampe på Nordvestfronten i området Lyka, for udmærkelse blev han tildelt Order of St. Stanislav 2. grad med sværd og St. Vladimir 4. klasse med sværd og bue. I oktober 1914 - januar 1915 tjente han midlertidigt som stabschef for 1. Turkestan Army Corps. I januar 1915 - november 1916  - stabschef for 76. infanteridivision, 2. Turkestan Rifle Brigade, 2. Turkestan Rifle og Artillery Brigade. Siden 6. december 1915 - oberst. For udmærkelse i kampe blev han tildelt Order of St. George 4. grad, St. Vladimir 3. grad med sværd, St. Anna 2. klasse med sværd. Fra 22. november 1916 - chef for det 8. Turkestan Rifle Regiment.

Aktiviteter i 1917

Efter februarrevolutionen var han en af ​​tilhængerne af demokratiske reformer i hæren. Han blev valgt til delegeret til den all-russiske officerskongres i Petrograd , som fandt sted i maj 1917. Fra juni 1917 tjente han som krigsminister A.F. Kerensky . Fra 12. juli 1917 - Stabschef i Petrograd Militærdistrikt. Fra 30. august 1917 - Generalmajor. Han var modstander af general L. G. Kornilovs tale , sammen med Baranovsky komponerede han en radio "alle, alle, alle" om Kornilovs forræderi og hans afskedigelse fra stillingen som øverstkommanderende.

Han var en af ​​arrangørerne af oprettelsen af ​​armenske militærenheder som en del af den russiske hær. I august 1917, samtidig med fortsættelsen af ​​sin tjeneste som stabschef i militærdistriktet, blev han valgt til armensk militærkommissær og formand for det armenske militærråd. Aktivt engageret i dannelsen af ​​det armenske hærkorps .

På tærsklen til, at bolsjevikkerne kom til magten, tog han foranstaltninger til at koncentrere tropper, der var loyale over for den provisoriske regering , beordrede hovedkvarteret for Nordfronten til at sende en særlig militær afdeling til Petrograd (ordren blev ikke udført af frontkommandoen). Som et resultat formåede Bagratuni kun at samle ubetydelige militærstyrker. Den 25. oktober ( 7. november 1917 )  fjernede ministeren for den provisoriske regering N. M. Kishkin , som fik autoriteten til at genoprette orden i byen, oberst G. P. Polkovnikov , som viste ubeslutsomhed , og udnævnte den mere energiske general Bagratuni i hans sted. Men selv han kunne ikke vende den negative udvikling af situationen - efter overgivelsen af ​​distriktets hovedkvarter til bolsjevikkerne trak han sig tilbage og blev arresteret af bolsjevikkerne ved Vinterpaladset . Han blev fængslet i Peter og Paul-fæstningen , blev løsladt den 15. december 1917, og næste dag overtog han igen stillingen som den armenske militærkommissær.

Armensk general og diplomat

I slutningen af ​​1917 - begyndelsen af ​​1918 fortsatte han med at arbejde på dannelsen af ​​et hærkorps og sende armensk militærpersonel til Kaukasus . I marts 1918 ankom han til Baku , men allerede den 15. marts blev der gjort et forsøg på ham, hvilket førte til amputation af hans ben. På trods af at han var alvorligt såret, deltog han i fjendtlighederne under begivenhederne i marts og forsvaret af Baku fra de tyrkiske og aserbajdsjanske ("tatariske") kombinerede styrker i sommeren - det tidlige efterår 1918. Han blev udnævnt til krigsminister af regeringen i det centro- kaspiske diktatur . Efter den kaukasiske islamiske hærs sejr i slaget om Baku blev han den 16. september 1918 tvunget sammen med de armenske væbnede formationer og flygtninge til at forlade Baku og flytte til Anzali (det nordlige Persien ). Efter at tyrkerne forlod Baku og de britiske tropper trådte ind i byen i november 1918, vendte han tilbage og blev igen valgt til det armenske nationalråd .

I 1919 var han medlem af den armenske delegation ved fredskonferencen i Paris som rådgiver. Fra august 1919 - Formand for Armeniens militærmission, sendt til USA for forhandlinger om samarbejde på forsvarsområdet; i november 1919 ankom missionen til New York . Han mødtes med mange amerikanske politiske og offentlige personer, talte ved stævner, insisterede på at yde bistand til Armenien og den officielle anerkendelse af den armenske stat. På trods af at Bagratuni i december 1919 - januar 1920 blev modtaget af USA's krigsminister og udenrigsminister, nægtede de amerikanske myndigheder at yde militær bistand til et land, der ikke havde modtaget officiel anerkendelse.

Efter at have afsluttet missionens arbejde vendte han tilbage til Frankrig , i 1920 blev han udnævnt til ambassadør for Republikken Armenien i England, hvor han forblev for at leve i eksil.

Priser

  • Sankt Anne Orden 4. klasse (1905)
  • Sankt Stanislavs orden 3. klasse med sværd og bue (1907)
  • Sankt Annes orden 3. klasse (06.12.1912)
  • St. Stanislavs orden 2. klasse (VP 06.12.1914)
  • Ordenen af ​​Skt. Vladimir 4. klasse med sværd og bue (VP 13/03/1914)
  • St. Georges våben (VP 21/05/1915)
  • sværd til Sankt Stanislavs orden 2. klasse (VP 25/05/1915)
  • Ordenen af ​​Sankt Vladimir 3. klasse med sværd (1915)
  • Sankt Anne Orden 2. klasse med sværd (1916)
  • Georgs orden 4. klasse (PAF 23/06/1917).

Noter

Links