Arvanit dialekt

Arnaut sprog (Arvanitka)
selvnavn Arbërisht, Αρbε̰ρίσ̈τ
lande Grækenland
Regioner Attika , Boeotia , det sydlige Euboea , Athen
Samlet antal talere 30.000 - 140.000 mennesker
Status alvorlig trussel [1]
Klassifikation
Kategori Eurasiens sprog

Indoeuropæisk familie

Paleo-Balkan gren albansk Tosk dialekt
Skrivning latinsk , græsk skrift
Sprogkoder
ISO 639-1 —
ISO 639-2 —
ISO 639-3 aat
Atlas over verdens sprog i fare 1352
Etnolog aat
ELCat 3582
IETF aat
Glottolog arva1236

Den arvanitiske dialekt ( arvanitisk sprog ) er en af ​​dialekterne i det albanske sprog , som traditionelt tales af arvanitterne i Grækenland . Mens alle lingvister enstemmigt betragter arvanit som en dialekt af albansk, betragter arvanitterne sig ofte som grækere og anvender ikke udtrykket "albansk" på deres sprog, idet de mener, at dette sår tvivl om deres græske identitet [2] .

Karakteristika

Arvanit-dialekten deler mange træk med Tosk-dialekten , som tales i det sydlige Albanien . Han er dog blevet påvirket af det græske sprog inden for områderne ordforråd og fonologi . Samtidig beholdt den arvanitiske dialekt nogle af de konservative træk, som gik tabt af den toskanske dialekt. For eksempel beholdt han sammenløb i visse stavelser, der blev forenklet på moderne albansk (i Arnaut er gljuhë  sprog, og i standardalbansk gjuhë ). For nylig har lingvister bemærket tegn på accelereret strukturel konvergens med græsk og strukturel forenkling, som er blevet fortolket som "udmattelsen" af sproget, det vil sige konsekvenserne, der fører til sprogets udryddelse.

Prøver

Elementer af grammatik

Grammatikeksempler [3] :

Pronominer
  Personlige stedord ejestedord
1 Sg. û jeg imi min
2Sg. ti du iti din
3Sg.m. ai han atia hans
3Sg.f. ajo hun er asaja hende
1 Pl. ne vi ini vores
2 Pl. ju Du júai Din
3 Pl.m. ved en de (m.) påklædning dem (m.)
3 Pl.f. ato de (kvinder) påklædning dem (f.)
Verb paradigmer
  verbum at HAVE verbum at være
  Præs. Imperf. Subj.Impf. Subj.Perf. Præs. Imperf. Subj.Impf. Subj.Perf.
1 Sg. cam cache te kem të keshë marmelade jeshë ty jem të jeshë
2Sg. ke cache cachen du keshe je Jeshe të jesh të jeg
3Sg. ka kish ty ket te kish ishtы, ishtы ish ty jet tyish
1 Pl. kemi cachem te kemi te keshëm jemi jeshem të jeshem të jeshem
2 Pl. kine keshëte det kini te keshëte jini jeshëte të jeshëte të jeshëte
3 pl, kanë kishne det kender të kishne janë ishn të jenë det er
Sammenligning med andre former for albansk
" Vor Fader " i Arnaut

i sammenligning med standard Tosk- formen i syd. Albanien (anden række)
og Ghegs (tredje række).

Til ýny qы jé ndë qiejet, ushënjtëróft' emeri et.
Det er du qы je në qiel, u shënjtëroftë emri yt.
Det er du qы je në qiel, shejtnue kjoftë emni yt.
Vor far, der er i himlen Helliget blive dit navn
arthte mbëretëría jóte; ubefty dashurimi yt,
arthte mbreteria jote; u bëftë deshira jote,
ardhte mbretnia jote; du baftë vullnesa jote,
kom dit rige ske din vilje
si ndë qiel, edhe mbë dhet;
si në qiel, edhe mbi dhe.
si në qiell ashtu në dhe.
på jorden som i himlen
bukyne tone të përdítëshimen' ep-na neve sot;
buken tone të përditëshme jepna aldrig sot;
Buken tone të përditshme epna ne sot;
giv os i dag vort daglige brød
edhe falj-na fájete tone,
edhe falna fajet tona,
e ndiejna ne fajet e mëkatet tona,
og tilgiv os vore overtrædelser
sikundry edhe neve ua faljme fajtorëvet tánë;
sikunder edhe ne ua falim fajtoryvet tanë;
si i ndiejmeë na fighter tanë;
som vi tilgiver dem, der overtræder os
edhe mos na shtier ndë ngasie, po shpetó-na nga jeg ljigu;
edhe mos na shtjere në ngasje, po shpetona nga jeg liga;
e mos na len mig ra në keq, por largona prej gjith së keq;
og led os ikke i fristelse men fri os fra det onde
sepse jotia eshte mbëretëría e fuqia e ljavdia ndë jetët te jetvet.
sepse jotja eshte mbreteria e fuqia e lavdia në Jet te jetvet.
sepse joteja aske rregjinija e fuqia e lafti në Jet te jetvet.
thi dit er riget og magten og æren i al evighed.

Kilde: Η Καινή Διαθήκη στα Αρβανίτικα [4]

Nogle almindelige sætninger

Flet takst arbërisht? Taler du Arnaut?
Flas shumë pak. "Jeg taler meget lidt.
Hvor er det? - Er du sund?
Jam shumë grazi. - Jeg har det godt.
Se ben, e mir? - Hvordan har du det?
Si Varene? Shummir. - Hvordan har du det? Meget godt tak.
Er du vild med v? - Hvordan har din far det?
Edhe u varene shum mir. - Han fungerer godt.
Thuai te faljtura. Giv ham mine bedste ønsker.
Vil du skrive det? - Hvad med din kone?
Nani edhe ajo, ishtë mir, ja shkoi sëmunda se kej. - Nu er hun også normal, sygdommen slutter.
Si thuash tet eli, ro delat, te vemi nestrë presmë drju, mne mar pe telefon. - Sig til din far, hvis han skal til at hugge træ i morgen, så lad ham ringe til mig på telefonen.

Skriver

Til Arvanit-dialekten bruges både det latiniserede albanske alfabet og det græsk -baserede alfabet . [5] [6]

Bogstaverne B b eller Ƃ b og D d er lånt fra det latinske alfabet. Bogstavet Ϳ ϳ bruges også , baseret på det latinske J.

Albansk græsk alfabet - 1827-1858
Α Β Π̇ Γ Ϝ Δ Δ̇ Ε Ε̱ Z Η Θ jeg K Κ̇ Λ Λ̇ M N Ν̇ Ξ Ο Π P Σ Σ̈ Τ Υ Φ x Χ̇ Ψ Ω
α β π̇ γ ϝ δ δ̇ ε ε̱ ζ η θ v κ κ̇ λ λ̇ μ v ν̇ ξ ο π s σ σ̈ τ υ φ χ χ̇ ψ ω
Moderne albanske alfabetækvivalenter
-en v b g gj dh d e l z jeg th jeg k q l lj m n nj ks o s r s sh t y f h hj ps o
Albansk græsk alfabet - 1879
Α Β Ƃ Γ Γ̇ Δ D Ε Ε̱ Z Ζ̇ Θ jeg Ϳ K Κ̇ Λ Λ̇ M N Ν̇ Ο Π P Ρ̇ Σ Σ̈ Τ Ȣ Υ Φ x ΤΣ ΤΣ̈ DΣ DΣ̈
α β b γ γ̇ δ d ε ε̱ ζ ζ̇ θ v ϳ κ κ̇ λ λ̇ μ v ν̇ ο π s ρ̇ σ σ̈ τ ȣ υ φ χ τσ τσ̈ dσ dσ̈
Moderne albanske alfabetækvivalenter
-en v b g gj dh d e l z zh th jeg j k q l lj m n nj o s r rr s sh t u y f h Med ç x xh
Albansk græsk alfabet - 1880
Α Β B Ϳ Γ Γ̇ Γ̇ϳ Δ D Ε Ε̱ Z Θ jeg K Κϳ Λ Λϳ M N Ν̇ Νϳ Ξ Ο Π P Σ Σ̇ Σ̈ Τ Υ Φ Χ̇ x
α β b ϳ γ γ̇ γ̇ϳ δ d ε ε̱ ζ θ v κ κϳ λ λϳ μ v ν̇ νϳ ξ ο π s σ σ̇ σ̈ τ υ φ χ̇ χ
Moderne albanske alfabetækvivalenter
-en v b j g g gj dh d e l z th jeg k q l lj m n nj nj ks o s r s s sh t y f h h

Noter

  1. ↑ UNESCOs røde sprogbog
  2. ↑ GHM 1995 
  3. ↑ Αρβανιτικος Συνδεσμος Ελλαδος (græsk) 
  4. ↑ Christus Rex hjemmeside Arkiveret 11. februar 2018 på Wayback Machine 
  5. ↑ Albanesisch-Griechisch  (tysk)
  6. ↑ Faulmann, Carl. Das Buch der Schrift, Enthaltend die Schriftzeichen und Alphabete aller Zeiten und aller Völker des Erdkreises (tysk) . - Wien: Verlag der kaiserlich-königlichen Staatsdruckerei, 1880. - S. 181-182.  

Links