Aribo (biskop af Freising)

Aribo
tysk  aribo
Biskop af Freising
764 / 765  -  782
Forgænger Joseph
Efterfølger Atto
Fødsel senest 723
Død 4. maj 783( 0783-05-04 )
begravet Freising
Dynasti Huoxi
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Aribo ( Arbeo , Arbo ; tysk  Aribo, Arbeo, Arbo ; død 4. maj 783 ) - Biskop af Freising i 764/765-782, latinsproget kirkeskribent.

Biografi

Oprindelse

Aribo kom fra en adelig bayersk familie Huosi [1] . Nogle gange betragtes han som stamfader til Aribonid- slægten eller tilskrives slægten Fagan [2] . Hans navn kan gengives i latiniseret ( Heres ) eller helleniseret ( Cyrinus ) former.

Før du tager bispesædet (ca. 723-764/765)

Aribo blev født senest 723, sandsynligvis i lokaliteten Mais (Mais) nær Merano i Sydtyrol [1] . Han blev overført til opdragelsen af ​​Erembert , bror til Korbinian og biskop af Freising , blev derefter benediktinermunk og blev efter et langt studie i Øvre Italien en del af gejstligheden i Freising. Siden 754 var han ærkepræst og notar for embedet under biskop Joseph [1] , der med støtte fra de bayerske hertuger Odilon og Tassilon III , samt den bayerske adel, grundlagde flere klostre: St. I 763 blev Aribo abbed for det nystiftede kloster Scharnitz i Nordtyrol, og kort derefter (i 764/765) efterfulgte Josef på bispesædet i Freising.

Kirkeaktiviteter som biskop af Freising (764/765–782)

Som biskop overførte Aribo Sankt Corbinians relikvier fra St. Valentine-kirken i Mais (nær Merano) til Freising og placerede dem i graven af ​​Sepulchrum Corbiniani , bygget af ham i Jomfruens tempel mellem 765 og 768. Takket være talrige donationer var han i stand til at øge sit stifts besiddelser og rettigheder og udvide biskoppens indflydelse. Han grundlagde flere klostre: Sheftlarn (762), Innikhen i Pustertal (769) og Schliersee i Øvre Bayern (779). Innichen, grundlagt på jorden i Pustertal ( Kärnten ) skænket af Aribo som abbed i Scharnitz af den bayerske hertug Tassilon III , blev senere centrum for missionsaktivitet blandt de lokale slaver , som især blev intensiveret under Aribos efterfølger, Atto . Senere blev bispesædets besiddelser udvidet med erhvervelser i Steiermark og Carniola . Omkring 770 flyttede Aribo klostret Scharnitz til Schlödorf. I 783 var der mere end et dusin klostre på Freisings land.

Aribo deltog i de bayerske kirkeråd: i Dingolfing (ca. 770) og muligvis også i Neuching (ca. 772) [1] . Hans påståede støtte til Karl den Store i konflikten med den bayerske hertug Thassilon III er stadig i tvivl. Ifølge Joachim Jans ikke helt overbevisende mening var Aribo en loyal tilhænger af Tassilon III, og gnidninger mellem biskoppen af ​​Freising og den bayerske hertug begyndte først under biskop Atto [3] . Men uden tvivl steg frankisk politisk og religiøs indflydelse i Freising under Aribo, og forholdet til Tassilon III blev forværret, da hertugen fratog Freisings kirke en del af besiddelserne og tilsyneladende tvang Aribo til at afstå biskoppens trone til kirken. abbed af Schlödorf Atto i 782. Aribos negative holdning til agilolfingerne kom også til udtryk i hans skrifter, da han beskrev forfølgelsen af ​​Corbinian og Emmeram af hertuger fra denne familie [4] .

Aribo døde den 4. maj 783 og blev begravet i Freising domkirke [1] .

Kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter

Under indflydelse af biskop Virgil af Salzburg udvidede Aribo klosterskolen, scriptoriet og katedralbiblioteket i Freising. Fra klosterskolen Freising under ham kom så betydningsfulde personligheder som Arn af Salzburg og Leidrad af Lyon [1] . Ifølge G. Beseke, under ledelse af Aribo, i 764-769, blev Codex Abrogans [ 1] , en latinsk-gammel højtysk ordliste, skabt, muligvis den første bog på tysk, der er kommet ned til os. Dette er en fuldstændig plausibel antagelse, selvom spørgsmålet stadig er åbent. Ordlisten er en oversættelse af en samling synonymer, der forekommer i Bibelens tekst, samlet i Bobbio omkring år 700 (" Abroganer: Glossae ex novo et vetere testamento ").

Litterær aktivitet

Aribos litterære stil var påvirket af Virgil af Salzburg [1] . Det latinske sprog, som hans skrifter er skrevet på, er karakteristisk for æraen forud for den karolingiske reform. Aribo var forfatter til livet af to lokalt ærede helgener , Emmeram af Poitiers, æret i Regensburg (" Vita Haimhrammi ") og Corbinian, den første biskop af Freising (" Vita Corbiniani ") [4] . Korbinians liv er af biografisk karakter og indeholder værdifuld information om den tidlige bayerske historie. Ifølge dette liv blev der skabt 20 fresker i Freising-katedralen, der skildrer scener fra Corbinians liv.

Aribo er også fejlagtigt krediteret med de hellige Marinus og Anianus' liv (" Vita SS. Marini et Anniani " ) eller det materiale, som det var baseret på [5] .

Noter

  1. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Arbeo, Bf v. Freising . I: Lexikon des Mittelalters
  2. ↑ Arbeo, Bf. v. Freising (764-783). I: Michael Buchberger (Begr.), Walter Kasper (Hrsg.). Lexikon fur Theologie und Kirche (LThK3). Bånd 1 Sp.938-939
  3. ↑ Jahn, Joachim: Virgil, Arbeo und Cozroh. Verfassungsgeschichtliche Beobachtungen an bairischen Quellen des 8. und 9. Jahrhunderts . I: Mitteilungen der Gesellschaft für Salzburger Landeskunde 130, 1990, S. 201-292
  4. ↑ 1 2 Arbeo, Bischof von Freising und geistlicher Schriftsteller . I: Bosl's Bayerische Biographie . Side 23
  5. ↑ Bauerreiss, Romuald. Død "Vita SS. Marini et Anniani" og Bischof Arbeo von Freising #765-783# . I: Studien und Mitteilungen zur Geschichte des Benediktinerordens und seiner Zweige Bd. 51 (1933) S. 37-49

Litteratur

Hovedlitteratur

  1. Stormer, Wilhelm. Sundarheri scriptor, der Lieblingsnotar Bischof Arbeos in den Traditionen Freising . I: De litteris, manuscriptis, inscriptionibus ... Festschrift zum 65. Geburtstag von Walter Koch (2007) S. 17-26. ISBN 978-3-205-77615-4
  2. Hammer, Carl I. Arbeo fra Freisings 'Liv og lidenskab' af St. Emmeram: Martyren og hans kritikere . I: Revue d'histoire ecclesiastique Bd. 101 (2006) S. 5-36. ISSN 0035-2381
  3. Rohr, Christian. Hagiographie als Spiegel der Machtverhältnisse?: Arbeo von Freising und die "Gesta Hrodberti" . I: Tassilo III. af Bayern. Großmacht und Ohnmacht im 8. Jahrhundert (2005) S. 89-101. ISBN 978-3-7917-1949-8
  4. Intet durfter, Hans. Arbeo von Freising: Kuens und Korbinian. Von Bischöfen und Heiligengräbern im Land der Bayern . I: Der Schlern Bd. 78, 3 (2004) S. 75-80. ISSN 0036-6145
  5. Diepolder, Gertrud. Vom "historischen Quellenwert" der Vita Corbiniani: Zum Umgang Lothar Vogels mit Bischof Arbeo von Freising as Historiograph . I: Zeitschrift für Bayerische Landesgeschichte Bd. 64 (2001) S. 3-38. ISSN 0044-2364
  6. Loftstedt, Bengt. Zu Arbeos Latein . I: Löfstedt, Ausgewählte Aufsätze zur lateinischen Sprachgeschichte und Philologie (2000) S. 238-260. ISBN 978-3-7772-0008-8
  7. Vogel, Lothar. Vom Werden eines Heiligen. Eine Untersuchung der Vita Corbiniani des Bischofs Arbeo von Freising , Berlin, 2000. ISBN 978-3-11-175417-8
  8. Wagner, Norbert. 'Tagibertus', 'Arbeo' og ähnliches. Zu Latinisierungen in den Freisinger Traditionen . I: Münchener Studien zur Sprachwissenschaft Bd. 59 (1999) S. 163-173. ISSN 0077-1910
  9. Jahn, Joachim. Bischof Arbeo von Freising und die Politik seiner Zeit . I: Ethnogenesis und Überlieferung (1994) S. 157-162. ISBN 978-3-486-64831-7
  10. Kolmer, Lothar. Arbeo von Freising und die Vita Haimhrammi . I: St. Emmeram i Regensburg. Geschichte, Kunst, Denkmalpflege. Beiträge des Regensburger Herbstsymposiums vom 15.-24. november 1991 (1991) S. 25-32. ISBN 978-3-7847-1520-9
  11. Jahn, Joachim. Virgil, Arbeo og Cozroh. Verfassungsgeschichtliche Beobachtungen an bairischen Quellen des 8. und 9. Jahrhunderts . I: Mitteilungen der Gesellschaft für Salzburger Landeskunde Bd. 130 (1990) S. 201-292. ISSN 0435-8279
  12. Kalb, Herbert. Lex Baiuvariorum, Vita Corbiniani og laesio enormis . I: Zeitschrift der Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte: Germanistische Abteilung Bd. 106 (1989) S. 325-330. ISSN 0323-4045
  13. Schneider, Hans. Interpolationen in der Vita Corbiniani? I: Beiträge zur altbayerischen Kirchengeschichte Bd. 37 (1988) S. 9-20. ISSN 0341-8456
  14. Splett, Jochen. Arbeo von Freising, der deutsche Abrogans und die bairisch-langobardischen Beziehungen im 8. Jahrhundert . I: Die transalpinen Verbindungen der Bayern, Alemannen und Franken bis zum 10. Jahrhundert (1987) S. 105-123. ISBN 978-3-7995-6106-8
  15. Meyer, Otto. Ein neues Fragment der Vita S. Emmerami des Arbeo: Zur geisteswissenschaftlichen "Recycling"-Methode . I: Volkskultur und Heimat. Festschrift für Josef Dünninger zum 80. Geburtstag (1986) S. 310-315. ISBN 978-3-88479-245-2
  16. Diepolder, Gertrud. Arbeos Emmeramsleben und die Schenkung Ortlaips aus Helfendorf. Eine Quellenrevision im Lichte archäologischer Befunde . I: Land und Reich, Stamm und Nation. Probleme und Perspektiven bayerischer Geschichte. Festgabe für Max Spindler zum 90. Geburtstag. bd. 1: Forschungsberichte, Antike und Mittelalter (1984) S. 269-286. ISBN 978-3-406-10481-7
  17. Mumelter, Norbert. Arbeo von Mais und das früheste Wörterbuch unserer Sprache. Zur 1200. Wiederkehr von Arbeos Todestag am 4. Mai 1983 or 1984 . I: Der Schlern Bd. 58 (1984) S. 263-275. ISSN 0036-6145
  18. Shopkow, Leah. Kunst. Arbeo af Freising . I: Middelalderens Ordbog Tl. 1 (1982) S. 422-423. ISBN 978-0-684-16760-2
  19. Howe, John McDonald. Den påståede brug af Cursus af biskop Arbeo af Freising . I: Archivum latinitatis medii aevi Bd. 42 (1979/80) S. 129-131. ISSN 1376-7456
  20. Huschen, Heinrich. Kunst. Aribo (Arbeo, Arbon, Arpeo, Arpio) . I: VDie deutsche Literatur des Mittelalters Verfasser Lexikon Tl. 1 S. (1978) Sp. 430-433. ISBN 978-3-11-022248-7
  21. Wunder, Harold. Kunst. Arbeo von Freising . I: Die deutsche Literatur des Mittelalters Verfasser Lexikon Tl. 1 S. (1978) Sp. 414-422. ISBN 978-3-11-022248-7
  22. Loftstedt, Bengt. Zu Arbeos Latein . I: Archivum latinitatis medii aevi Bd. 41 (1977/78) S. 51-73. ISSN 1376-7456
  23. Lampe, Olga. Bischof Arbeo von Freising . I: Osttiroler Heimatblätter Bd. 37, 9 (1969) S. 14-15. link  (utilgængeligt link)
  24. Prinz, Friedrich. Arbeo von Freising und die Agilulfinger . I: Zeitschrift für Bayerische Landesgeschichte Bd. 29 (1966) S. 580-590
  25. Klier, Heinrich. Arbeo von Meran. Der Verfasser des ersten deutschen Buches . I: Südtirol i Wort und Bild Bd. 4, 4 (1960) S. 27-30
  26. Gamber, Klaus. Das Sakramentar des Bischofs Arbeo von Freising (764-783) . I: Münchener Theologische Zeitschrift Bd. 9 (1958) S. 45-54
  27. Sturm, Joseph. Bischof Arbeos von Freising bayerische Verwandte . I: Zeitschrift für Bayerische Landesgeschichte Bd. 19 (1956) S. 568-571
  28. Arbeo <Frisingensis> (Arbeo, Bischof v. Freising). Bischoff, Bernhard [Hrsg.]. Vita et passio Sancti Haimhrammi martyris = Leben und Leiden des hl. Emmeram . München, 1953
  29. Arnold, Balthasar. Das Leben des heiligen Korbinian: Dem Bischof Arbeo von Freising nacherzählt . Freising, 1951
  30. Lowe, Heinz. Arbeo von Freising. Eine Studie zu Religiosität und Bildung im 8. Jahrhundert . I: Rheinische Vierteljahrsblätter Bd. 15/16 (1950/51) S. 87-120
  31. Baesecke, Georg. Bischof Arbeo von Freising . I: Beiträge zur Geschichte der deutschen Sprache und Literatur Bd. 68 (1945-1946) S. 75-134
  32. Bauerreiss, Romuald. Død "Vita SS. Marini et Anniani" und Bischof Arbeo von Freising (765-783) . I: Studien und Mitteilungen zur Geschichte des Benediktinerordens und seiner Zweige Bd. 51 (1933) S. 37-49
  33. Widemann, Joseph. Zur Vita Corbiniani . I: Altbayerische Monatsschrift Bd. 15, 22 (1926) S. 34-37
  34. Arnold, Balthasar. Zur Vita Corbiniani . I: Festgabe Korbinian (1924) S. 61-68
  35. Arnold, Balthasar. Zur Vita Corbiniani . I: Bulletin d'ancienne litterature chrétienne latine Bd. 1 (1921/28) S. 368-370
  36. Arbeo <Frisingensis>. Krusch, Bruno [Hrsg.]. Arbeonis episcopi Frisingensis Vitae sanctorum Haimhrammi et Corbiniani . Hannover, 1920
  37. Steinberger, Ludwig. Zu Arbeos Vita Corbiniani . I: Neues Archiv der Gesellschaft für ältere deutsche Geschichtskunde Bd. 40 (1916) S. 245-248
  38. Morin, Germain. A propos des préliminaires de B. Krusch à la "Vita Corbiniani" . I: Revy benedictine Bd. 31 (1914-1919) S. 178-184
  39. Sepp, Bernard. Arbeos vita s. Emmerammi i ihrer ursprünglichen Fassung . I: Verhandlungen des Historischen Vereins für Oberpfalz und Regensburg Bd. 43 (1889) S. 175-210
  40. Arbeo <Frisingensis>. Sepp, Bernhard [Hrsg.]. Arbeonis episcopi Frisingensis Vita S. Emmerammi authentica . I: Analecta Bollandiana Bd. 8 (1889) S. 211-256
  41. Riezler, Sigmund. Arbeos Vita Corbiniani in der ursprünglichen Fassung . I: Abhandlungen. Bayerische Akademie der Wissenschaften, fil.-hist. Klassisk Bd. 18, 1 (1888) S. 219-274
  42. Arbeo <Frisingensis>. Meichelbeck, Karl [Hrsg.]. Arbeo von Freising, Vita s. Corbiniani episcopi Frisingensis . I: Meichelbeck, Historia Frisingensis Tl. 1, 2 (1724) S. 3-20

Yderligere læsning

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
  • Allgemeine Deutsche Biographie