Seleucidtiden ( lat. Anno Graecorum eller AG ) begyndte den 1. oktober 312 f.Kr. e. Efter at have erobret Babylon igen i august 312 f.Kr. e. Seleukos I. Nikator i det 12. år af Alexander IV 's regeringstid begyndte at tælle tiden efter årene for hans guvernørskab. Heri fulgte han Antigonus og andre guvernører i Babyloniens eksempel.
Ifølge den babylonske kalender begyndte det 12. år af Alexander IV's regeringstid den 2. april 312 f.Kr. e. Makedonerne regnede dog årene for Alexander IV's regeringstid fra Filip III Arrhidaeus ' død i efteråret 317 f.Kr. e. For dem begyndte det 2. år af guvernøren Seleukos regeringstid i efteråret 311 f.Kr. e., mens for babylonierne samme år begyndte den 22. april 310 f.Kr. e. Efter at være blevet konge, fortsatte Seleukos med at tælle årene af sit guvernørskab. For hoffet begyndte året for seleukidtiden mellem den 1. dag i måneden Loos og den 1. dag i måneden Dios, det vil sige sensommeren eller det tidlige efterår.
Opgørelsen ifølge seleukidtiden er blevet brugt i nogle områder af det nære østen indtil i dag. Han blev efterlignet af nogle østlige dynastier: Arsacids i Parthia (på trods af, at i de græske byer i det parthiske rige begyndte opgørelsen af æraen i efteråret 248 f.Kr. , brugte de også den "gamle stil" - æraen med Seleuciderne), Daedalsis i Bithynien , Mithridatides i Pontus , efterkommerne af Mithridates VI og Reskuporid-dynastiet i Kongeriget Bosporus .
Beregning i henhold til årene i Seleucid-æraen blev senere brugt af arabiske astronomer . Araberne kaldte det "Alexanders tidsalder", selvom al-Biruni forstod, at dette var en fejltagelse.
I syriske tekster blev datering ifølge de "salige grækere" ( l-yawnāyē brīḵē ), det vil sige ifølge seleukidtiden, brugt indtil det 20. århundrede [1] .