Choan

Choan (Østlige Choan)
selvnavn ǂHõã, ǂHûân, ǂHȍȁn
lande  Botswana
Regioner Kalagadi
Samlet antal talere 60
Status truet
Klassifikation
Kategori afrikanske sprog

Khoisan makrofamilie

Zhu-qiwi superfamilie North Khoisan familie (zhu-choan)
Skrivning latin
Sprogkoder
ISO 639-1 —
ISO 639-2 —
ISO 639-3 huc
WALS huc
Atlas over verdens sprog i fare 1401
Etnolog huc
ELCat 594
IETF huc
Glottolog hoaa1235

Ch'hoan (også stavet ǂHõã, ‡Hoa, ‡Hoã, ǂHûân, |Hû, |Hua, ‡Hua-Owani eller i den oprindelige stavemåde ǂHȍȁn, og nogle gange defineret som østlig Ch'hoan [1] ) er et Khoisan-sprog Botswana. Sproget har vist sig at være relateret til Zhu-sprogene [2] . Dette sprog er ved at dø ud. Det nuværende antal indfødte talere er mindre end 60, de fleste af dem omkring 60 år. Sproget videregives ikke længere til børn og børnebørn, hvis modersmål allerede er bantu[ hvad? ] , som er områdets lingua franca.

Der er også en Khong-dialekt ( Ch'hua , ‡Hua), som har samme navn, men som er defineret som vestlig Kh'oan, og en Sasi-dialekt.

Sprogets område

Choan tales i det sydøstlige Botswana, syd for Khuste Game Reserve i den sydlige udkant af Kalahari-ørkenen , nær landsbyerne Tswaane, Dutlwe, Mafibatsela, Motokwe, Khekene og Salajwe. Der er nogle semi-native speakers i Khudumelap. Tidligere blev dette sprog talt i Tsia, men der var ikke flere modersmål der.

Dialekter

Der er nogle fonologiske forskelle mellem det choan, der tales nær landsbyen Dutwe, og det, der tales nær bygderne Motokwe og Khekene; dialekten, der tales i nærheden af ​​Salažve, er endnu ikke blevet udforsket. Collins (1998) rapporterer, at de er "nært beslægtede, gensidigt forståelige sprog".

Fonetik

Choan-sproget har fire toneniveauer og en stigende tone. Tungen har også uvulære og labiale klik .

Klik

Ligesom Taa-sprogene, som det tidligere var klassificeret til, har Ch'hoan fem slags kliker: labial, dental, alveolær, palatal og lateral alveolær. Der er 13 akkompagnementer til 65 potentielle konsonantklik. Kun 55 af disse lyde er vejledende, selvom det ikke vides, om dette skyldes et faktisk hul i Ch'oan-fonemisk opgørelse, eller om det blot afspejler lingvisternes dårlige kendskab til Ch'oan-sproget.

Akkompagnatører Afrikatifiske kliker 'Skarpe' klik
læbe klik tandklik alveolære klik laterale alveolære klik palatine klik
Stemmede velar næser ᵑʘ ᵑǀ ᵑǁ ᵑǃ ᵑǂ
Stemmede velar plosiver ᶢʘ ᶢǀ ᶢǁ ᶢǃ ᶢǂ
Bare velar ʘ ǀ ǁ ǃ ǂ
Aspirative velar plosiver ǀʰ ǁʰ ǃʰ ǂʰ
Glottaliserede velarplosiver
(prænasaliseret mellem vokaler)		 ʘˀ
( ᵑˀʘ )		 ǀˀ
( ᵑˀǀ )		 ǁˀ
( ᵑˀǁ )		 ǃˀ
( ᵑˀǃ )		 ǂˀ
( ᵑˀǂ )
Forsinkede aspirativer
(prænasaliseret mellem vokaler)		 ᵑ̊ǁʰ
( ᵑǁʰ )		 ᵑ̊ǃʰ
( ᵑǃʰ )		 ᵑ̊ǂʰ
( ᵑǂʰ )
Komplekse klik
Præglottaliserede velar næser ᵑʘ ᵑǀ ᵑǁ ᵑǃ ᵑǂ
Prænasaliserede stemmede uvulære plosiver ᶰǀɢ ᶰǁɢ ᶰǂɢ
Simpelthen uvulære plosiver ǀq ǁq ǃq ǂq
Aspirerende uvulære plosiver ǀqʰ ǁqʰ ǂqʰ
Stemmeløse uvulære affrikater ʘq͡χ ǀq͡χ ǁq͡χ ǃq͡χ ǂq͡χ
Uvulære abruptives ǀqʼ ǁqʼ ǃqʼ ǂqʼ
Uvulære abortive affricats ʘq͡χʼ ǀq͡χʼ ǁq͡χʼ ǂq͡χʼ

Grammatik

Sætningssystemet i Choan er SVO (se Collins 2001, 2002, 2003 for eksempler). SVO-ordrækkefølgen i Choan og andre ikke-centrale Khosan-sprog adskiller dem fra Nama og andre centrale Khosan-sprog, som har et SOV-system. Choan har nominelle postpositioner, der bruges til lokativ relation (se Collins 2001).

Choan-sprogets grammatik er karakteriseret ved en række træk, der er fælles for de ikke-centrale Khoisan-sprog. For det første er det et komplekst system af nominelle og verbale ordnumre. For det andet er der et system af verbale forbindelser. For det tredje er der et fælles præpositionsmål (benævnt linker i Collins 2003), der optræder mellem post-verbale komponenter.

Noter

  1. ↑ Barnard, A. 1992. 'Jægere og hyrder i det sydlige Afrika'. Cambridge University Press.
  2. ↑ Heine, B. og Honken, H. 2010. 'The Kx'a Family'. Journal of Asian and African Studies, 79, s. 5-36.

Litteratur

Links