Hwang jin i

hwang jin i
Fødselsdato 1506 [1]
Fødselssted
Dødsdato 1544 [1]
Statsborgerskab (borgerskab)
Beskæftigelse digter , danser , filosof , kunstner , forfatter

Hwang Jin Yi ( kor. 황진이 , hancha黃眞伊, også kendt under pseudonymet Myung Wol , cor. 명월 , hanja 明月, bogstaveligt talt " klar måne" ; 1506 - 1544 [2] [3] eller 156 , Korea hetaera listen)) fra Joseon-dynastiet fra Kaesong City . En samtidig af Wang Chungjong (1506-1544). Hun blev beskrevet som en kvinde af enestående skønhed, med strålende vid og intelligens. Hendes personlige liv afspejles i bøger og film (for eksempel den koreanske serieHwang Jini ). Hendes selvhævdelse og selvstændighed er blevet en slags kulturelt symbol på Korea.

Biografi

Hun var den uægte datter af en yangban ved navn Hwang og datter af en fattig skriver. Ifølge legenden mødtes hendes forældre, mens hendes mor vaskede tøj.

Fra en ung alder blev hun berømt for sin skønhed og uafhængige karakter og afviste mange vedholdende kærester, og efter sin elskers død i en alder af 15 blev hun en kisaeng . Der er mange legender om hendes poetiske talent, hvoraf den ene siger, at engang, da hun reciterede sine digte, blev en kiste med en død båret forbi hendes hus, som efter at have hørt digterindens stemme "fra den anden verden", nægtede at komme videre, stående ved hendes port, som gravet i. Og først da pigen kom ud til processionen og tog sit skørt af hanboken for at dække kisten, gik denne videre. En version af legenden hævder, at det var begravelsen af ​​en af ​​hendes elskere.

Koreanske kvinder fra Joseon -æraen var begrænsede i deres rettigheder og blev betragtet som deres mænds eller forældres ejendom. De fik ikke lov til at gifte sig af kærlighed; en uægte datter blev anset for urørlig. Ved at nægte at følge sådanne strenge sociale normer og vælge en kurtisans vej, var Hwang Jin Yi i stand til at studere ikke kun musik og dans, men også litteratur og kunst.

Samtidige hævder, at hendes skønhed skinnede, selvom der ikke var nogen makeup på hendes ansigt, hendes hår blev ikke renset op, og hendes hår blev kæmmet tilbage. Hun var smart, vittig, kunstnerisk, og mange overklassemænd kom fra hele verden for at se hende optræde. Ligesom sine kisen-samtidige stillede hun ofte meget svære gåder til mandlige gæster for blandt dem at vælge en værdig samtalepartner og om muligt en elsker. En af legenderne siger, at den eneste, der kunne løse dem, var den uddannede yangban Seo Kyung-deok.

Kreativitet

Introducerede og godkendte kærlighedstemaet i Sijo ; hun skrev også i hanmun: "Pagyeong-vandfaldet", "På Manwolde tænker jeg på det gamle", "Jeg skiller mig af med Seo Yangok" osv. Hendes landskab og intime tekster indtager en fremtrædende plads i koreansk poesi i det 16. århundrede. Navnet Hwang Jin Yi er omgivet af legender og er blevet et mundtligt folkeeventyrs ejendom.

I russisk oversættelse blev digtene oversat af A. A. Akhmatova , men der er tegn på, at de faktisk blev oversat af den unge Joseph Brodsky .

Respons i moderne populærkultur

I slutningen af ​​det 20. århundrede begyndte hendes historier at tiltrække sig opmærksomhed i begge dele af Korea. Hendes liv blev dækket af medierne, herunder fiktion, film og teater . En af hendes personlige livsromaner , en roman fra 2002 af den nordkoreanske forfatter Hong Seok Joon, var den første nordkoreanske roman, der vandt en pris i Sydkorea; en anden, af den sydkoreanske forfatter Jeong Kyungrin, blev en bestseller i 2004 .

I slutningen af ​​2006 sendte KBS serien Hwang Jin Yi med Ha Ji Won i hovedrollen .

Den 6. juni 2007 blev filmen af ​​samme navn udgivet med skuespillerinden Song Hye Kyo i hovedrollen.

Hukommelse

Et krater på Venus er opkaldt efter hende .

Bibliografi

Noter

  1. ↑ 1 2 Chin-i Hwang // CERL Thesaurus  (engelsk) - Konsortium af europæiske forskningsbiblioteker .
  2. ↑ Det tyske nationalbibliotek, Berlins statsbibliotek, det bayerske statsbibliotek osv. Record # 105568526X // General Regulatory Control (GND) - 2012-2016.
  3. ↑ Hwang Jini // Moderne poesi i oversættelse.

Litteratur

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger